(Work)outfit of the day #3

Dette outfit har I faktisk set tidligere i dette indlæg, hvor jeg hyldede den funktionelle krop. Ikke desto mindre, så synes jeg at tøjet fortjener sit eget indlæg. Det er nemlig et af mine yndlings! Det er super behageligt, sidder godt og perfekt til denne årstid. Både blusen og tights er købt billigt hos wiggle.co.uk, hvor jeg ikke tidligere har prøvet at købe fra. Selvom sættet var bestilt samlet, så fik jeg mine tights under en uge efter bestillingen, men blusen tog desværre over dobbelt så lang tid :( I det mindste sparede jeg omkring 100 kr i forhold til, hvad jeg havde fundet den til i butikkerne og portoen var gratis.

30.10.13

Trøjen er fra Nike af modellen Miler i farven Atomic Pink , I kan finde den lige her. Så vidt jeg har kunne se, så er farven en af forårets modeller. Men selve modellen på denne trøje er jeg helt vild med og har et godt øje til mange af de fine farver, som den findes i fra efterårskollektionen. Min er i str. M og føles lidt stor i det, min veninde Susan har også samme trøje og giver mig ret i at de er lidt store i størrelserne. Det er dog meget rart, for så kan man nemt have en top indenunder :)

bukser

Bukserne bestilte jeg også fra Wiggle. Min model er i farven Black/silver og kostede kun 240 kr. I kan finde dem lige her. Jeg købte dem i en str. S og de sidder super godt. Jeg har desværre erfaret at de er en lille smule gennemsigtige når man laver øvelser som f.eks. squat. Det er dog minimalt sammenlignet med så mange andre. Nike har nemlig lavet en lomme til nøgler osv. øverst i midten. Den afhjælper situationen lidt  ;) Det burde jeg måske have taget et billede af, men tryk på førnævnte link, så kan I zoome ind og se hvad jeg mener (og så slipper vi også for at få min numse på bloggen, det har den vist allerede været mere end rigeligt, haha).

Skoene er sjovtnok også fra Nike. Det er mine højtelskede løbesko, som har slæbt mig igennem både Aarhus halvmarathon i juni måned (deres 2. løbetur) samt H.C. Andersen Marathon og senest de to halvmarathon i forbindelse med Knæk Cancer. Jeg har skrevet om dem i dette indlæg. Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er for disse sko. Aldrig har jeg før kunne løbe længere distancer uden at få vabler. Det er jo en helt ny verden der er åbnet sig for mine fødder! Det er så skønt og en kæmpe lettelse :) Kan virkelig kun anbefale at få løbetest og efterfølgende virkelig mærke godt efter hvordan skoen er at have på. Er der det mindste i vejen, så bliver det altså ikke rart når distancerne når over 10 km.

For en god ordens skyld, så må jeg nok hellere lige nævne at dette indlæg på ingen måder er sponsoreret. Jeg handler ikke så tit tøj på nettet, så blev virkelig positivt overrasket over mine to gode køb til billige penge! :)

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

2 thoughts on “(Work)outfit of the day #3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *