Verdens sejeste far

Som en lille inspiration, vil jeg gerne fortælle lidt om min far. En historie, jeg faktisk ofte fortæller. Det kan nemlig ikke beskrives med ord, hvor stolt jeg er af ham! :)
Historien er vist lidt lang, men jeg synes I skal have den hele med ;)

Søndag den 24. maj 2015 løber jeg Copenhagen Marathon. Et løb jeg har glædet mig udsædvanligt meget til og med fuld opbakning fra mine forældre, der tog med til København for at varte deres datter op. Turen var virkelig hyggelig og mit marathon var en fest. Aldrig har jeg oplevet et løb med så meget publikum, vejret spillede og min krop artede sig nogenlunde. Jeg løb ikke en fantastisk tid, men bare det at kunne gennemføre, efter en længere skadesperiode året forinden, var fantastisk.

Mine forældre heppede på mig flere steder på ruten og synes det havde været en mindst ligeså stor fest at være publikum :) Min far havde dagen inden løbet joket med, at det ville være ham næste år. Til at starte med var det en kæmpe joke – også i følge ham selv ;) Men som timerne gik på turen hjem fra København, jo mere hooked blev han på idéen. Og der gik ikke mere end én dag, før han ringede til mig og spurgte om det 1) var realistisk og 2) om ikke jeg ville hjælpe ham. Vi indgik den aftale, at hvis han inden jul kunne løbe 10 km uden problemer – og tabte mindst 5 kg (og gerne 10 kg), så ville jeg mene det var realistisk. Deal! Jeg sendte ham hans program, der primært bestod af gå-løbe-gå-løb osv. Min far er en 59-årig (rask og sund!) mand, der dog aldrig har set løb som noget for ham, derfor var udgangspunktet lig nul og vi skulle starte meget langsomt ud :)

Men siden dengang i slutningen af foråret er der VIRKELIG sket meget! Min far har troligt fulgt mine programmer, der består af løbetræning tre dage om ugen. Ikke én eneste træning har han misset!! Juleaften havde han tabt 15 kg og han er simpelthen blevet så nydelig og flot en mand, der stråler af sundhed og selvtillid!
To dage inden nytåret løb han sin længste tur til dato på 20 km. Og jeg vil sådan ønske, at jeg kunne formidle den glæde, begejstring, spænding og entusiasme min far havde inden den tur – for så vil I kunne forstå hvor fantastisk det så var at høre om turen efterfølgende, hvor den næsten var endnu større!

Det gør mig simpelthen så glad, at min far har taget løb til sig. Det har givet ham så meget og han stråler på en helt anden måde end før. Om han kommer til at genneføre marathonet eller ej – det er sådan set fuldstændig underordnet. For han har fundet en glæde ved løbet, der fylder så meget at min mor til tider må indføre “løbe-fri snak”, haha. Jeg har i øvrigt glemt at fortælle, hvor sød og opbakkende min mor har været i det hele. Min far har nemlig en lang løbetur hver søndag – og da hun ikke må løbe pga sit knæ, så kører hun ud på ruten og hepper på ham. Jeg mødte dem en dag da jeg var ude at løbe og kom forbi deres bil, der var parkeret lige ved skoven. Jeg ringede til min mor og skyndte mig over til hendes venteposition, hvor hun nøje stod og regnede sig frem til hvornår min far ville løbe forbi. Da han så kom forbi valgte jeg at følges med ham hjem resten af vejen – for han ville i hvertfald ikke stoppe op og sludre ;)
IMG_9774

Et lille billede af min far synes jeg næsten I lige skulle få lov til at se. Desværre har han lukkede øjne – typisk! Billedet blev taget 1. november i vores sommerhus i Skagen, hvor han for første gang løb 9 km. Min lillebror (tv i billedet) og jeg løb med ham hele vejen. Han vil nok blive lidt fornærmet over at jeg viser det billede nu, for han har jo tabt sig mere siden da ;)

Og det var så historien om verdens sejeste far :)

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

5 thoughts on “Verdens sejeste far

  1. Hvor er det fedt at læse! Kunne det måske være muligt at få indblik i programmerne, for det ville være helt fantastisk hvis man kunne gøre ham kunsten efter.

  2. Fuck hvor er han sej! Og det er du da også! Din far lyder bestemt til at have lysten og viljestyrken, men han var helt sikkert ikke kommet hertil uden din hjælp. Skøn historie! Han klarer da helt sikkert det maraton til sommer! Husk endelig at opdatere, når den tid kommer:-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *