Velkommen til mit hjem

I er hermed inviteret indenfor i mit hjem. Egentlig synes jeg det er ret privat og en smule grænseoverskridende at skulle vise frem på bloggen. Det er jo min base, her hvor jeg lader op og hvor kun mine aller nærmeste kommer. Der har dog været så mange nysgerrige spørgsmål på Instagram omkring min indretning og min seng, at jeg kom til at love at lave et lille indlæg omkring det. Så her kommer en hel billedstorm og lidt tanker bag indretningen. Velkommen hjem til mig :)

Efter at min eks flyttede ud er min indretning blevet lavet fuldstændig om. Min bedsteveninde fra folkeskoletiden er nemlig flyttet ind i vores daværende stue og jeg fik soveværelset. Mit værelse er derfor væsentlig mindre end hendes og er faktisk kun 13,5 kvm. Der skulle derfor tænkes kreativt, for jeg har boet 5,5 år i lejligheden, der jo har været indrettet som en par-lejlighed. Så mange ting skulle klemmes ind på meget lidt plads og indrettes så det føles som et hjem. Mit hjem.

Det allerførst vi fik ordnet på værelset var min seng. Jeg VILLE beholde min seng selvom mine forældre rystede lidt på hovedet over det. De synes en enkeltmandsseng havde været mere fornuftigt.. Min seng er en elevationsseng (dvs. 180×200), hvilket gav lidt problemer. Motoren går nemlig under selve sengerammen, så derfor blev vi nødt til at lave en ramme den kunne stå på. Det er træstykkerne I kan se nedenfor. Min seng er bygget op omkring 3 Malm kommoder fra Ikea og 3 af deres reoler. Det betyder, at hvis man fjerner min “trappe”, så kan man komme ind under sengen. Her bruger jeg så de tre reoler til opbevaring af printer, gamle studiebøger, spil og andre ting, som jeg ikke bruger hver dag. Desuden fungerer rummet også som en lille hule til min kat :)  høj-seng

I “indflytter”-gave fik jeg Charles Eames gyngestolen af mine forældre. Den er jeg super glad for, da den lige er med til at skabe et hyggehjørne. Desuden fylder den ikke så meget, så den passer perfekt ind :) charles-eames

Jeg har arvet mine forældres Piet Hein elipse spisebord, men da det måler 120×180 var der på ingen måder mulighed for at det kunne være på mit lillebitte værelse. Løsningen lå lige til højrebenet, da min venindes spisebordet ikke var ret stort og derfor passede perfekt til mit værelse. Vi har derfor bare byttet borde.tom-dixon

Jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre med mit tv. Jeg synes ikke der var et oplagt sted at stille det pga. min høje seng. Desuden bruger jeg det ikke ret meget. Jeg har ikke haft tv-kanaler i 4 år. På det seneste er jeg dog begyndt at se lidt flere film og serier og har derfor abonnementer til Viaplay og Netflix. Løsningen på mit tv-“problem” blev et ophæng med motor. Som I kan se nedenfor, så kan mit tv køres ud, så jeg kan se det fra sengen. Når tv’et ikke bruges kører jeg det ind til væggen igen. Det har selvfølgelig en dominerende plads på væggen og jeg synes bestemt et billede over spisebordet havde været pænere, men det her fungerer nu ret godt. Det betyder dog, at jeg ikke kan have en lampe henover spisebordet, men så hænger den bare i hjørnet i stedet for :)tv-ophæng

Jeg har selvfølgelig også et spejl på mit værelse. Jeg mangler dog at få hængt en lampe henover det. Under spejlet har jeg hængt en skænk op, som oprindeligt havde plads i stuen. Opbevaringspladsen kan jeg ikke undvære, dog ville jeg ønske at skænke havde været 40 cm dyb i stedet for 60 cm. Det havde set lidt pænere ud. Men skidt pyt. Jeg skal jo ikke bo sådan her for evigt, så det fungerer ganske fint :)aarhus-kortkartellet

Min seng fungerer også som opbevaring til alt mit tøj. Generelt er jeg meget minimalistisk, så jeg har ikke mega meget tøj, hvilket er heldigt når man skal klemme det ned til tre kommoder. Sko og overtøj opbevares dog i garderoben :)ragdoll

udsigtJeg håber I synes det var sjovt at komme indenfor i mit lille hjem :)

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

9 thoughts on “Velkommen til mit hjem

  1. Super cool indretning på lidt plads *thumbs up* … og som du skriver, så er det jo ikke for evigt du skal bo under så små kår, men det er nu nok ingen skade til. Man får i det mindste ryddet ud, så man kun har det allermest nødvendige :-) Selv har jeg 60 kvm. kun til mig, og det er rigeligt. De første 3 dage i ugen har jeg brugt på oprydning – eller nærnere sorteret alt det fra, som jeg ikke har haft fingrene i i 2 år. Der er også røget nogle møbler ud i stuen, så nu er her lyst og luftigt, og klar til at jeg giver det en make over med maling, “New Yorker” væg i stuen m.m.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *