Træningsplan

Som tidligere nævnt, så har jeg ændret lidt i min ugentlige træning. Jeg har fjernet lidt af de fitnesshold jeg normalt træner på og har erstattet det med styrketræning sammen med min træningsmakker Susan.
Vi har lavet et styrketræningsprogram, som strækker sig over to dage. Vores mål er at nå igennem programmet to gange om ugen, som I kan se i nedenstående plan. Vores fordeling af træning i løbet af ugen er bestemt efter Susans holdtimer (hun underviser bl.a. i thai-bo, stram op, mave/baller/lår og puls/styrke). Det betyder at vores fordeling ikke er 100% optimal, men det er der ikke så meget at gøre ved :)

Vores plan kan godt se lidt overvældende ud, men det er den struktur vi stræber efter – men hvor der er plads til ændringer og restitutionsdage når behovet opstår! Vi har stor fokus på at lytte til vores kroppe og ikke blot følge planen slavisk.

træningsplan

 

Om mandagen vil vores cardio være thai-bo og for mit vedkommende muligvis en stepfit time. Det er begge to fitness hold som jeg elsker! Jeg nyder den holdånd der er :)

Vores styrketræning 1 består af bentræning, rygtræning og biceps.
Vores styrketræning 2 består af bryst, skulder, triceps og mave.
Jeg har planer om at skrive et indlæg om vores styrketræning med lidt billeder og beskrivelser :)

Om torsdagen har vi udover styrketræning noteret HIIT (High-Intensity Interval Training) som består af et løbe hold i Fitness World. Det er 25 minutters intervaltræning på løbebånd. Holdet har vi været til en del gange og vi er vilde med det!

Fredag har vi altid været på stepfit hold og det bliver vi fortsat ved med. Instruktøren er super dygtig og stemningen på holdet er altid fantastisk op til weekenden. Efterfølgende har samme instruktør også mave/ryg som vi også tager til. Det hold plejer at består af en masse planker – almindelig planke, sideplanke, dynamisk sideplanke og dynamiske planke. Derudover er der også forskellige mavebøjninger.

Om søndagen har vi skrevet LISS (Low Intensity Steady State) på programmet. Det består af en lang løbetur, hvor vi sigter efter at nå omkring 10 km og gerne mere :)

mmdownload

Lige et billede fra sidste uges rygtræning. Jeg blev glædeligt overrasket over at man begynder at kunne se mine muskler :)

Susan og jeg henter meget inspiration til vores træning via instagram. Vi har vores faste program som vi følger, men hvis vi ser en udfordrende øvelse, bliver den noteret og afprøvet senere sammen med vores program. På den måde kører vi ikke død i de samme rutiner og udfordrer os selv.

Vores seneste udfordring var at lave pistol squat på en kettlebell. Jeg klarede den ikke helt til UG, så den tror jeg vi prøver at arbejde videre med :)

tine

Og her er Susan, som formåede at gøre det lidt mere yndefuldt end mig ;)

susan

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

10 thoughts on “Træningsplan

  1. Rigtig spændende program.. kunne godt tænke mig at høre mere om jeres styrketrænings øvelser, da min veninde og jeg også vil til at træne styrke selv engang imellem :) Synes jeg har læst, at du træner i skandinavian, og hvis du beskriver en dygtig step træner der har hold om fredagen så må det næsten være karoline? Hun er virkelig dygtig, og hun er grunden til at jeg er begyndt at træne min 4 gange om ugen og er blevet vild med træning fremfor de 1-2 gange jeg tidligere trænede af pligt… Step er jo så sjovt (specielt med hende)! Jeg er ofte til hendes forskellige hold, og fredagsholdet er nærmest altid lidt bedre end de andre ;)

    • Jeg satser på det kommer på bloggen i næste uge :)
      Hehe, det er lige netop Karoline i Scan jeg skriver om! :) Fantastisk at en instruktør formår at motivere så meget, jeg har også oplevet at min træningsfrekvens er steget efter hun har fået flere timer! :)

  2. Ser super fint ud :)
    Jeg tænker dog stadig på hviledagene .. Jeg ved godt at du skriver at dem tager du når du har brug for dem :) – Det er bare lidt svært at mærke nogle gange :) …
    jeg ville planlægge en ugentligt hviledag som kun må bestå af en gåtur/svømmetur :) …
    Jeg kan mærke på min egen krop at det gør at jeg har flere kræfter dagen efter :)
    Men du kender din krop bedst, man skal bare tænke på at restitutionen gør os stærkere og det er der vi høster udbyttet af den hårde træning :) …. Jeg er helt sikker på at du har helt styr på det!

    Thumbs up til styrketræning! :) Glæder mig til at se jeres øvelser…
    Jeg deler som regel min krop op i et 3 split, men så kommer jeg kun igennem det en gang om ugen som regel….. Det er lidt forskelligt fra uge til uge, mangler også lidt struktur :) …

    Lyt til din krop :)
    Hilsen Maya
    http://www.mayadroem.dk

    • Tak for din omsorg :) Jeg kan godt se hvad du mener, men denne opbygning af træningsplan (hvor det så bare tidligere har været hold) fungerer rigtig fint for mig :)

      Spændende med din styrketræning, kunne være fedt at få et mere specifikt indblik i din øvelser en dag :)

      Knus

  3. Det ser virkelig godt ud, jeres “træningsuge” – vil selv prøve at dele det op på nogenlunde samme måde.
    Jeg er begyndt opdele min træning i 2 split, men jeg kan ikke finde ud af, om det er nok at nå det igennem en enkelt gang på en uge, eller to gange er mere optimalt hvis man gerne vil se resultater. Hvad er din holdning til det? Håber du kan hjælpe :)

    Glæder mig til at se jeres træningsprogram.

    God karma.

    • For at få de bedste resultater synes jeg du skal prøve at stræbe efter at nå igennem dit program to gange om ugen :) Er det for meget kan du altid komme 1 1/2 gang igennem, så skal du bare huske at starte at starte med styrketræningspas nr 2 i den efterfølgende uge :)

  4. Pingback: Ugens bedste… | Bedre Form

  5. Arbejder I ikke? Tænker bare, hvordan I kan have så fast en rutine med hold osv? Ville ønske det var mig, men arbejde er i vejen for faste rutiner!

    TAK for god inspiration

    • Vi er begge studerende og så arbejder Susan som fitnessinstruktør og jeg er handicap-hjælper. Så der er nok at se til, men vi prioriterer begge vores træning meget højt :) Og lige netop med styrketræning kan vi selv strukturere hvornår på dagen vi træner :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *