Træning på løbebånd #4

Okay, træning på crosstrainer havde nok været en mere korrekt titel. Men da der er mange ligheder mellem de to maskiner, fik den lov til at få den anden overskrift (:

De seneste år er crosstraineren blevet mere og mere populær. Crosstraineren er en effektiv maskine, hvor de store muskelgrupper aktiveres. Maskinen er en hybrid mellem løbebåndet og kondicyklen, der simulerer løbe- og langrendsløbebevægelsen på en naturlig måde. Belastningen af  sener og led er minimal idet fødderne hele tiden er i kontakt med pedalerne. Det betyder, at denne maskine er skånsom for både knæ, hofter og ryg og minimerer risikoen for skinnebensbetændelse.
På nedenstående billede ses belastningen af de forskellige muskler ved brugen af crosstraineren:

 

På samme måde som ved løbebåndet, kan man bare “løbe” derudaf i et godt tempo, som ikke justeres undervejs. Intervaltræning på crosstraineren er imidlertid også en oplagt mulighed! Der findes et utal af forskellige programmer, alt efter hvilket træningsniveau man er på. Ved intervaltræningen er det vigtigt at få banket pulsen HELT OP og det kan enten gøres ved at justere på skidtfrekvensen eller på belastningen.

Gode råd: 

– for at få pulsen godt op er det vigtigt at du bruger dine arme aktivt, for på den måde aktiverer du flere muskelgrupper.

– en god tommelfingerregl er at din skridtfrekvens på crosstraineren bør ligge omkring 140-175 spm. Frekvens afspejler, hvor hurtigt du “løber” på crosstraineren, så hvis skridtsekvensen er for høj, så er det altså på med noget belastning! :)

– Kalorietælleren er oftest lidt for optimistisk. Men brug den som et pejlemærke fra træning til træning for at se om du har ydet mere eller mindre end du plejer. (Men hæng dig nu ikke for fast i det tal, for maskinen har ikke nok oplysninger om dig til at kunne beregne det faktiske antal kalorier du har forbrændt)

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

6 thoughts on “Træning på løbebånd #4

    • Tak :) Åh, hvor bliver jeg bare glad over din kommentar! Det er jo lige netop det jeg stræber aller mest efter – at motivere til træning og til nye træningsformer :) så TAK fordi du skrev :)

  1. har aldrig rigtig været ret vild med crosstraineren, har altid bedre kunne at løbe “normalt”, men med en skinnebensbetændelse under opsejling må jeg igang med den! tror bare lige man skal ind i det, så håber jeg det bliver godt! :-)
    super blog for resten!

    • Jeg har det lidt på samme måde, men crosstraineren er bare så god fordi den er så skånsom i fht. løb. Desuden kan man sagtens forbrænde lige så meget som ved løb, hvis man bare sørger for at give den gas og skrue godt op for belastningen! :)

      Tak for de pæne ord! :)

    • Rigtig godt spørgsmål :) Den måtte jeg lige tænke lidt over. For der er, som jeg ser det, to sider af denne sag. Først og fremmest kommer det helt an på hvilken sportsgren og hvilken type fitness der er tale om. Men når det er sagt, så tror jeg generelt at man forbrænder flere kalorier i timen i fitnesscenteret, det gør jeg ihvertfald selv. MEN hvis man har det sjovt og timen varer længere til sportsgrenen, så går det jo nok lige op. Nu kommer så min egentlig pointe og svar på dit spørgsmål: NEJ jeg tror faktisk det er lettere at tabe sig hvis man dyrker en sportsgren. Mange der går i fitnesscenteret starter der fordi motivationen er helt i top. Det er typisk omkring nytåret eller lige efter sommerferien. NU vil de tabe sig og det kan ikke gå for hurtigt. Den motivation de har er rigtig god til at kickstarte et vægttab, men den holder desværre ikke i længden, når træningen bliver triviel og fedt omdannes til muskler, men det resultat at vægten ikke rykker sig eller faktisk går op. Derfor tror jeg man i længden vil tabe sig mere ved at gå til en sportsgren :)
      Ved ikke om du fangede min pointe i det vrøvleri jeg lige har haft gang i? ;) Ellers så sig til, så prøver jeg at formulere mig mere præcis og kortfattet næste gang! :D

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *