Tilbageholden med at dele – singletilværelsen

I har nok lagt mærke til det. Jeg er meget lidt aktiv herinde, selvom jeg har prøvet et par gange at komme igang igen. Det betyder dog ikke at jeg har tænkt mig at stoppe med at blogge, for jeg ved at lysten vender tilbage en dag.

I stedet har jeg gået og tænkt lidt over hvorfor jeg ikke længere blogger (næsten) dagligt. Og som titlen på dette indlæg også angiver, så er jeg nok et eller andet sted blevet lidt ‘bange’ for at dele for meget med jer. Det er kommet i takt med at jeg for 9 måneder siden blev single. Her var der i starten særligt én jeg ikke ønskede at risikere at såre. Min eks. Jeg vidste jo ikke om han læste med – og selvom jeg kunne være ligeglad, så var jeg det på ingen måder. Desuden boede vi sammen i 4 måneder efter vi slog op (pga. boligsøgning), så vi passede på ikke at såre hinanden.

Mit forår stod på en lærerig tid på dating-fronten. Igen var jeg lidt tilbageholden med at dele denne private side. Ved en simpel googlesøgning på mit navn kommer bloggen op som et af de første hits. Så hvor meget ønsker man at dele, hvis søde fyre (måske kommende ægte mand) også læser med? Det vil jeg hellere fortælle (den kommende) ‘manden i mit liv’ end lade ham læse om det :)
Men i korte træk, så har jeg mødt meget forskellige fyre og lokket dem med på aktive dates med styrketræning, crossfit, klatring, gåturs sight seeing osv. Og lært en masse. Fået et par kys, mærket lidt sommerfugle i maven og brændt nallerne et par gange. Singlelivet går jo lidt op og ned, har jeg erfaret mig. Og når man ikke har været single i 6 år kan det faktisk godt være lidt svært pludseligt at definere ens type. Jeg har dog efterhånden fået et godt billede af hvilke kvaliteter jeg vægter højt og hvor jeg er klar til at gå på kompromis :)

Jeg er efterhånden så småt ved at hvile i mig selv og min single-status. Selvom det er lidt svært at erkende, så har det taget mig noget tid at komme hertil. At opbygge selvtillid og nyde mit eget selskab. Det har jo været et sikkerhedsnet i form at ubetinget kærlighed jeg gav slip på og rev i stykker, da jeg blev single. Det net skulle lige lappes og bygges op af mig selv :)

Når jeg skriver det her, så kunne det næsten lyde som om at jeg har fundet ham. Det har jeg måske? Det tør jeg ikke udtale mig om, for jeg ved det ikke selv endnu :) Tilgengæld, så føler jeg mig klar til at komme tilbage til bloggen. Min blog har altid haft et meget personligt præg og derfor følte jeg at dette indlæg var relevant, til trods for at det ikke ligefrem handlede om fitness, træning og kost.

Hvis I nåede til vejs ende i det her lange indlæg, så er jeg alligevel imponeret :) Tak fordi I søde læsere stadig følger med.

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Tilbageholden med at dele – singletilværelsen

  1. Dejligt at høre fra dig herinde igen :-) Og jo, jeg følger da stadig med på sidelinjen, når du poster et indlæg :-) Det er altid svært at tage hul på et nyt kapitel i livet, så fuldt forståeligt, at der ikke er den samme gejst til at blogge. Jeg håber, at du finder, ham du skal “blive gammel med”, men der er godt nok mange frøer der skal kysses inden :-)

    • Tusind tak for dine altid søde ord, Connie :)
      Du har helt ret, fokus og overskud er lidt andesteds i sådanne perioder.
      Tak, jeg håber også at finde ham en dag. Jeg har dog ikke travlt :)

  2. Hej søde Tine.
    Jeg vil gerne takke dig for dette indlæg. Jeg er lige kommet ud af et forhold på over 5 år. Og der er dage, hvor jeg slet ikke kan forstå, vi gik fra hinanden. Det var så trygt at være i et forhold. Singlelivet er virkelig utrygt og uforudsigeligt lige for øjeblikket. Men med dit indlæg finder jeg troen på, at jeg nok skal komme ud på den anden side! Det er med at hænge i og lappe hullerne selv, som du skriver. Så tusind tak for dette (meget meningsgivende) indlæg! Det var lige hvad, jeg trængte til!
    Hvor er det også skønt at høre, at det går dig godt og du er glad! Det håber jeg fortsætter. Jeg har stor respekt for dig :-)

    Med Venlig Hilsen

    • Hej Kristina,
      Jeg har haft det 100% på samme måde som dig. Tryghedsnarkoman som bare pokker, men her har jeg husket mig selv på, at jeg ikke vil ‘nøjes’. Jeg ønsker ikke at hænge min eks ud, for han er en fantastisk fyr, men vi var vokset fra hinanden. Vi kan begge finde nogen, der passer bedre til os end vi gjorde. Dét holder mig oppe.
      Og resten kommer med tiden :)
      Tak for din kommentar, det gør det hele værd at udgive et sådan indlæg. Også selvom det ligger meget tæt op af “den for private” grænse til hvad jeg normalt vil udgive :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *