Sundere alternativ til burger

Sund burgerDenne bruger serverede jeg i går aftes for kæresten og det var en kæmpe succes! :) Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg tit tester mine opskrifter af på ham først for at høre om de “smager sundt”. Han er nemlig meget ærlig og ligefrem når det kommer til det punkt, hehe. Han står faktisk i den situation, at han gerne vil tage på, så for ham skal den sunde version VIRKELIG være god før han vælger den fremfor originalen ;)

Opskriften på burgerbollen har jeg lånt fra klidfaster.dk som har lavet det hun kalder “sundwich-brød” der er en lidt mere kalorielet udgave af et brød. De fungerede som perfekt erstatning for en alm. burgerbolle og var faktisk ret nemme at lave. Mit eneste problem ift. dem er at ikke alle ingredienserne er dem folk typisk har i deres basis-køkkenskabe, men psyillumfrøskaller/loppefrøskaller/HUSK (kært barn har mange navne) kan bruges til så meget forskelligt, at jeg faktisk synes det er værd at have i sit basis-lager. Det samme gør sig gældende for kokosfibermel. Butter beans valgte jeg at købe på dåse, de er fra Urtekram og umiddelbart har jeg kun kunne finde dem i Føtex og Kvickly. Dåse-versionen fungerer rigtig fint, men husk at skylle dem grundigt inden brug, da den lage de ligger i ikke er særlig lækker..

IMG_8819Opskrift på burgerbollerne (til tre store burgere):

  • 1 dåse butterbeans (250 g)
  • 4 æg
  • 3 dl vand
  • 40 g kokosfibermel
  • 6 tsk HUSK
  • 4 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  1. Massen blendes sammen og stilles til hvile i ca 10 minutter.
  2. Ovnen tændes på 175 grader.
  3. Efter hvile lægges dejen i cirkler på en bageplade, hvorefter de kommes i ovnen i 15 minutter.
  4. Efter de 15 minutter vendes brødene forsigtigt og de får yderligere 10 minutter på den anden side.

I burgerne kom jeg denne guacamole i (hvor der også var tilsat lidt soltørrede tomater), spinatblade, tynde gulerodsstrimler og kylling. Det er jo kun fantasien der sætter grænser for fyldet i burgeren, jeg valgte en meget simpel version, da det lige var det vi havde i køleskabet ;)

Sund burger

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

5 thoughts on “Sundere alternativ til burger

  1. Jeg har købt kosttilskuds-udgaven af HUSK (den grønne kasse) for lidt tid siden og har været i tvivl om hvorvidt den kan bruges til bagværk eller om den kun kan bruges som direkte indtagelse som der står på pakken?

  2. Jeg er selv storforbruger af Husk, men synes det krævede en del tid at finde den rette dosis – ellers bliver dejen hård som sten ;) Men at bruge butterbeans er noget nyt, det må jeg prøve at bage med! det er min glutensarte mave sikkert glad for :) Tak for tippet :D

    Anna – http://wonderwomanwannabe.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *