Sund pizza

Sund pizzaSå er det endelig fredag og det rimer næsten på pizza og hygge! :)
Hvis I gerne vil nyde pizza med god samvittighed, så har jeg simpelthen en version som I bliver nødt til at prøve! Det er jo blevet meget moderne at komme med sundere versioner på pizza og der findes rigtig mange lækre versioner, som virkelig tilfredsstiller min trang til pizza. Desværre har jeg haft det problem med mange af opskrifterne, at bunden har været meget slatten. Altså kan jeg ikke spise min pizza, som jeg jo mener den bør spises: med fingrene :) Det fik jeg dog lavet om på i dag! Jeg var jo yderst begejstret for det der kokosfibermel, der virkelig suger godt. Det er med andre ord en genial substitut for almindelig mel. Man skal dog være opmærksom på, at det altså er lavet af kokos og i store mængder eller i smagsneutrale opskrifter vil man kunne smage lidt kokos. Det har jeg dog kamufleret ved at tilsætte oregano, så bare rolig ;)
Jeg er virkelig begejstret over denne pizza, som jeg fik idéen til af min skønne veninde Stinna. Hendes version indeholder grahamsmel og der er ikke tilsat skyr, så hvis man ikke har kokosfibermel, så synes jeg I skal hoppe forbi hende blog og prøve hendes opskrift.

Min opskrift tager i alt 30 minutter at lave inkl. bagning, så det er jo næsten hurtigere end hvad pizzamanden kan klare ;)

Sund pizza

Opskrift (til 1 person)

Bund:

  • 2 æg
  • 2 spsk skyr
  • 2 spsk kokosfibermel
  • 4 måleskeer husk (loppefrøskaller)
  • 1 tsk oregano
  • 1 knivspids salt
  1. Alle ingredienserne piskes sammen.
  2. I en smurt springform eller på bagepapir fordeles dejen. (Tip: Hvis den er svær at fordele, så put lidt vand på en dejskraber, så kan den lettere “smøres ud”)
  3. Bages i 10 minutter ved 200 grader
  4. Herefter løsnes pizzabunden forsigtigt fra springformen eller bagepapiret og vendes med bunden opad.
  5. Kom fyldet på.
  6. Pizzaen bages i 10-15 minutter ved 200 grader

pizzabunden

pizzafyld

Fyld:

(vælg din egen favorit, her er min)

  • Tomatsauce (jeg brugte her blot Pizzasauce fra karton)
  • ½ pakke skinkestrimler
  • 1-2 håndfulde revet (fedtfattig) ost
  • Snackpeber i strimler
  • Babysalat
  1. Bunden smøres med tomatsauce og der kommes skinke, ost og snackpeber på toppen (eller hvad du nu har lyst til!)
  2. Efter den har været i ovnen kan der evt. pyntes med lidt lidt salat

Sund pizza

Sund pizza

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

6 thoughts on “Sund pizza

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *