Sund banankage

Som lovet, så kommer her en opskrift på en sund og nem banankage, som indeholder kokosfibermel. Opskriften er virkelig simpel og kan med lethed optimeres yderligere. Som ingeniør har jeg fået meget undervisning i optimering. Hver gang vi har haft et fag, så har formålet typisk været problemorienteret optimeringsløsning. Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke på f.eks. hvordan denne kage optimeres yderligere. Så denne opskrift kan med fordel ses som en basis opskrift, hvor der let kan ændres og tilføjes lidt. I opskriften kommer  jeg med nogle af mine forslag og ellers, så kommer der sikkert også en opskrift senere. Jeg er jo nysgerrig som bare pokker og vil gerne finde ud af om det lykkes hvis man ændrer lidt hist og her :)
Jeg må nok hellere tilføje, at denne kage smager lidt sundt. Man kan med andre ord godt smage, at den ikke er fyldt med sukker og smør, men jeg synes den er tilpas sød til at tilfredsstille min søde tand (og så endda med god samvittighed).
Jeg har afprøvet opskriften både med og uden proteinpulver og begge dele fungerede super. Så ønsker man ikke at bruge proteinpulver, så undlader man blot dette i opskriften :) Bagetiden er ca. den samme.Sund banankage

Opskrift:

  • 4 modne bananer
  • 4 æg
  • lidt salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl kokosfibermel
  • (1 scoop vaniljeproteinpulver)
  • 1 tsk vaniljepulver

Kan varieres med:
1 dl skyr, rosiner, chokolade, chokoladeproteinpulver + kakaopulver, kanel, nødder

Fremgangsmåde:

  • Mos bananerne
  • Bland alle ingredienserne sammen og rør godt rundt.
  • Hæld massen op i en smurt springform (D22 cm eller mindre) eller i muffinforme
  • Hvis det er i muffinformene skal de have ca. 10-15 minutter i ovnen og i springformen er det ca. 20-25 minutter ved 200 grader.

Topping:

Her har jeg blandet 3 spsk kakaopulver sammen med 3 spsk chokoladeproteinpulver og tilsat 1 spsk smeltet kokosolie samt vand indtil konsistensen var lækker og fyldende. Pyntet med frysetørrede hindbær. Det kunne også bare have været almindelig glasur med kakao eller smeltet mørk chokolade.
Uden topping minder kagen om bananbrød :)
Sund banankage

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

19 thoughts on “Sund banankage

    • Det tror jeg sagtens den kan. Jeg er ikke helt sikker på om mængderne er de samme, men prøv dig frem :) Men dej var forholdsvis fast inden den blev hældt i springform. Du kan eventuelt blende dit kokos så det får en mere melet konsistens :)

  1. Ej jeg forstår ikke hvordan i kan holde det proteinpulver ud. Får kvalme bare af at åbne bøtten. :-(( Det er jo ellers så smart !!! Er det bare mig??

  2. Uhm, den vil jeg glæde mig til at prøve.. Har ikke vanilleproteinpulver, så jeg vil prøve med min chokoladevariant i stedet. Hvilket proteinpulver bruger du i øvrigt? Jeg har ‘kun’ brugt risprotein indtil videre – fra helsekosten!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *