Sixpack: dag 8

Jeg har i dette indlæg tænkt mig at gøre lidt status for den første uge på iFORMS sixpack-program.

Jeg har valgt at kalde de første 8 dage for en uge, da jeg i går havde travlt med at flytte og derfor ikke fik taget billeder osv. Desuden fik jeg ikke vejet mig den første dag.

Jeg synes det har været sjovt at skulle prøve at følge et decideret madprogram. Det har jeg ikke prøvet før, så det har været lidt af en udfordring til tider. For hvad gør man når der hjemme hos svigerforældrene bliver serveret lækker mad , som ikke helt står på planen? – Så bliver man nødt til at improvisere lidt og gøre det så godt man kan og evt. dyrke lidt ekstra motion inden eller efter. Det er ihvertfald det jeg gjorde. Jeg tog faktisk til et 3 timers bikefit-event inden jeg skulle på besøg, for så kunne jeg tillade mig med god samvittighed at sige ja tak til en napoleons hat og det lækre aftensmad.

 Jeg har besluttet at vise jer min vægt i disse seks uger. Vægten siger ikke alt – langt fra! Men den har altid været en fin indikator for mig og jeg ved nogenlunde hvad den skal stå på for at min krop er pænest :) Jeg håber på at komme ned på ca. 63 kg, da jeg ved den vægt ikke har “love-handles” og mine muskler ses uden at være for markante eller at jeg ser “stor” ud.
Så here goes:

Vægten gik rigtig fint nedad og er VIRKELIG en sladderhank! Jeg spiste 100% efter planen (undtagen om søndagen, hvor jeg var på besøg) indtil d. 30/1. Herefter er jeg desværre begyndt at tage lidt løsere på det og i går gik det altså lidt skævt :( Men jeg er stadig motiveret og begynder igen at følge programmet 100%.

Her er så billedet af min mave efter den første uge:

Hvis I har lyst til at se mere, så synes jeg I skal kigge forbi min instagram-profil, hvor jeg hedder fitspirationbloggersdelight

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

11 thoughts on “Sixpack: dag 8

  1. Jeg synes virkelig at forløbet er spændende!
    Er hele programmet samlet i ét blad? Og hvilket nr.? (her tænker jeg nok mest; udløber det nummer nu her snart?)
    Knus.

    • Ja det er hele programmet de har samler til sådan et tema. Der er tre dobbeltsider med madplan for uge 1+2, uge 3+4 og uge 5+6 og så er der en dobbeltside med træningsprogrammet.
      Det næste blad udkommer d. 5. februar – altså på tirsdag, så du kan lige nå det hvis du er hurtig! :)

  2. Har fulgt din blog i et stykke tid nu, og synes den er vildt inspirerende. Ville høre om det på nogen måde er muligt at se six-pack kurens kost og træningsplan andre steder end i bladet? :)Har nemlig ikke kunne fidne det der hvor jeg bor. Keep up the good work!

    • Tusind tak for de fine ord – er super glad for du følger med! :)
      Det tror jeg desværre ikke man kan. De har den inde på deres side, men det kræver at man er medlem for at kunne få adgang dertil…

  3. har netop lavet et madskema ud fra uge 1 og 2!
    bliver nødt til at have skrevet hvad jeg præcist skal spise, af hvilke ting, hvis jeg skal kunne følge denne kostplan 100 %!
    men glæder mig helt vildt til at komme i gang på mandag! (især efter en aften i går med lidt for meget alkohol = alt for mange kalorier, men motivationen er da i top nu! ;-))

    • Sådan, det er første skridt! :) Det lyder bestemt til at din plan bliver successful, når du er så organiseret! :)
      Hvad står så på menuen til aftensmad? :)

      • til de første to dage, har jeg stegt noget kyllingefillet, og nogle forskellige grøntsager (blomkål, broccoli, grønne bønner og gulerødder). Det passede fint med at det kunne tages med, og varmes i mikroovnen på mit arbejde nemlig.
        Så har jeg planlagt at lave en sund udgave af kødsovs, hvor jeg vil have squash “pasta” til i stedet for almindelig pasta, samt noget kylling karry et eller andet med blomkåls “ris” til….
        synes det er lidt svært at være kreativ, og det bliver bare for kedeligt med rent kød og grøntsager hver for sig, så prøver mig lidt frem!
        men synes klart aftensmaden er der hvor jeg er mest ideforladt. de andre måltider er lidt nemmere syntes jeg!!
        hvad med dine aftensmadder??

        • Åh, jeg har det på samme måde! Hvilket bestemt ikke gør det lettere ved at jeg har været vegetar indtil december, så er slet ike vant til at tænke i “kød”-baner ;) Jeg har lavet en del med hakket okse- eller svinekød (3-7% fedt), hvor jeg blender en masse grøntsager og putter det deri og så ind i ovnen. På den måde kan jeg tilføre det en masse smag og undgå fedtstof på panden ;) Så har jeg også lavet burgere, hvor “bollen” var en portobellosvamp og så med salat og hakkebøf og en skive ost.

          • uhm… lyder også lækkert! men respekt for at du kan leve af kød og grøntsager, nu du først lige er begyndt at spise det igen!
            havde faktisk også en salat med i skole i dag, hvor jeg havde puttet en dåse tun i, det passede også cirka med det protein der skulle spises.
            ellers har jeg også planer om at lave disse til madpakken, http://www.vildmedmad.dk/sunde-kyllingefrikadeller-4134/#
            de er super lækre, og smager også rigtig fint kolde! :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *