RunFit hos StayActive

Det har nok ikke gået den opmærksomme læsers næse forbi, at jeg de sidste måneder har været skadet og ikke har kunne løbe det jeg gerne ville og vil. Min skade har jeg skrevet om både her, her og her og jeg må indrømme, at den i allerhøjeste grad har påvirket mig. Jeg savner virkelig at tage på en lang løbetur, da det er mit frirum, der hvor jeg får gode idéer og får et afbræk fra hverdagen. Jeg er ikke nogen hurtig løber og jeg løber ikke pga. konkurrence-elementet, jeg løber fordi jeg elsker det. I mit skades forløb har jeg ugentligt besøgt Aarhus Osteopati, som fra starten af har sagt at min skade bl.a. skyldes min rotation i min overkrop under løb. At det kan påvirke og give skade i skinnebenet lød for mig i begyndelsen ret mystisk. Jeg har dog fået en kæmpe forståelse for hvorfor det faktisk er rigtigt. Ivar fra Aarhus Osteopati anbefalede mig efter de første behandlinger at tage kontakt til StayActive, der har udarbejdet RunFit, hvor man kan få testet sit løb og løbestil. Her går de i dybden med ens løbestil og kigger på både bevægelighed, styrke og muskelsymmetri, stabilitet og balance.
Jeg synes konceptet lød som en super god idé! Som løber er jeg jo ikke interesseret i at bruge flere måder på at humpe rundt med en skade, som jeg kunne have forebygget. Derfor har jeg indgået et samarbejde med StayActive og har i den forbindelse fået udarbejdet et RunFit, som jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om! Jeg er selv blevet meget overrasket over hvor mange forskellige aspekter der egentlig kan kigges på ift. ens løbestil. Derfor har jeg valgt at gå i dybden med de fokuspunkter jeg især skal arbejde med, så det bliver i alt til fem indlæg. Jeg kan nemlig allerede nu røbe så meget som at jeg faktisk godt kan forstå hvorfor jeg blev skadet. Jeg har i høj grad noget jeg skal arbejde på når det kommer til min løbestil, stabilitet samt muskelbalance. Stay-ActiveJeg har fået lov til at vise jer resultaterne af min RunFit, så I kan få en fornemmelse af hvad testen helt præcist går ud på. Selve testen tager ca. to timer, så der er også en hel del information/resultater efterfølgende og grunden til at jeg har valgt at dele det op i fire små indlæg med hver deres fokusområde. Jeg håber I vil synes det er spændende at få et indblik i og så er I som altid hjertelig velkomne til at stille spørgsmål osv. hvis noget er uklart :)

For at give jer et indblik i testen der blev udført, så har jeg filmet Susan under hele hendes RunFit (tryk HER hvis du ikke kan se videoen):

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

One thought on “RunFit hos StayActive

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *