Rispapirruller

Jeg har tidligere (her) nævnt min begejstring for rispapirruller til jer herinde, men da jeg simpelthen er helt vild med dem, så fortjener de et indlæg for sig selv med lidt bedre billeder end blot et grumt Iphone-billede :) RispapirSelve rispapiret kan man efterhånden købe i de fleste supermarkeder nær de asiatiske afdelinger. Pakkerne er dog typisk lidt små og dyre ift. i Vietnamesiske eller asiatiske butikker, hvor jeg købte 300 g (ca. 30 plader) til 15 kr :)

Pladerne kan sagtens holde sig selvom pakken er åbnet og det er altså noget af de geniale ved dem, som også gør dem utrolig S.U.-venlige samtidig med at de indeholder langt færre kalorier end f.eks. en tortillas. De rispapir jeg bruger vejer ca. 10 g stykket og kalorieindholdet pr. plade er derfor ca. 30 kcal, hvor en typisk hvedetortilla kommer op på 185 kcal pr stk. Jeg ved godt at konsistens og smag slet ikke kan sammenlignes, men personligt er det “pak din egen mad”-princippet jeg elsker ved tortillas og derfor bruger jeg altid rispapir som erstatning når kæresten får tortillas :) Rispapiret kan faktisk indeholde ca. samme mængde fyld har jeg erfaret :)

Så nu ved I altså at jeg også propper guacamole, oksekød og grøntsager i mine ruller, men jeg synes nu også I skal have en lidt mere traditionel opskrift ;)

I rispapirruller som jeg serverer for gæster kommer jeg typisk følgende i:

  • asparges
  • rød snack peber
  • mango
  • gulerødder
  • majs
  • bønnespirer
  • soyastegte kikærter (se min opskrift her)
  • nudler
  • kylling
  • Derudover er sweet chili sauce super lækkert og evt. lidt ekstra chili :)

Alle grøntsagerne skæres i stænger så de kan ligge fint parallelt i rullerne.

rispapirruller

rispapir-rulle

 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Rispapirruller

    • Jeg spiser selv ca. 2 stk, men det kommer utrolig meget an på hvor god man er til at fylde dem ;) Mine bliver fyldt godt op!
      Tror igennemsnit der blev spist 4 stk da mine veninder var her, men det er fordi det er så hyggeligt at sidde rundt om bordet og folde dem – og så kommer vi heller ikke nær så meget fyld i :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *