Proteinrigt = sundt?

Jeg har i den seneste tid lagt mærke til hvordan der i mange sammenhæng sættes et lig med tegn mellem proteinrig og sund. For er en kaffe latte sund fordi der kommer proteinpulver i? Er havregrøden sundere fordi der tilføjes æggehvider og bliver kager virkelig sundere af at bruge sukrin, proteinpulver og æggehvider? Hvad er sundt og hvem definerer det?

proteinp

Jeg har også selv i flæng brugt udtrykket sund om mange af mine proteinrige opskrifter (se dem her). Min kæreste griner altid når jeg vælger en fødevare frem for en anden udelukkende på grund af proteinindholdet. Grunden til at jeg altid har holdt øje med det og stadig gør skyldes bl.a. at jeg over længere perioder har været vegetar. Det er jeg dog ikke mere, til gengæld styrketræner jeg og har derfor brug for flere proteiner. Men hvor meget har vi egentlig brug for? Det er et lidt omdiskuteret emne faktisk, men af hvad jeg har fundet frem til via forskellige kilder passer nedenstående fra iform.dk nu meget godt:

  • Personer, der ikke træner: 0,85 gram pr. kilo kropsvægt.
  • Personer, der træner udholdenhedsidræt (fx løb, cykling og svømning) samt personer på diæt: 1,2-1,5 gram pr. kilo kropsvægt.
  • Personer, der træner styrkebetonet (fx bodybuilding, vægtløftning, kuglestød, 100-meter-løb): 1,5-2,5 gram pr. kilo kropsvægt.

Ud fra ovenstående vil jeg mene at jeg skal have mellem 1,5 og 2 gram pr. kilo kropsvægt. Da jeg vejer omkring de 70 kg svarer det altså til mellem 105-140 gram proteiner pr dag, hvor det er vigtigt at fordele indtaget over hele dagen.

For at få en fornemmelse af hvor meget der er, har jeg lavet en lille liste med forskellige fødevarer og deres proteinindhold:

  • 1 scoop (30 g) protein pulver: 25 g protein
  • 100 g skyr: 10 g protein
  • 100 g fromage frais: 8 g protein
  • 100 g hytteost (1,5 % fedt): 11 g protein
  • 100 g peanutbutter: 26 g protein
  • 100 g mandler: 20 g protein
  • 100 g kylling: 20 g protein
  • 100 g æg: 12,5 g protein 
  • 100 g æggehvide: 11 g protein
  • 100 g tun i vand (fra dåse): 25 g protein
  • 100 g revet parmesan ost: 38,5 g protein
  • 100 g (tørrede) kikærter: 20 g protein

Ovenstående tal har jeg enten fra bagsiden af mine fødevarer eller foodcomp.dk.

Jeg vil mene at hvis man spiser en varieret kost, hvor man både får  mælkprodukter (så som skyr og hytteost), mageret kød (så som kylling, kalkun, fisk og skaldyr), grove grøntsager og sundt fedt (nødder, frø og kerner) så er ens daglige proteinindtag rigtig fint. Det varierer selvfølgelig fra person til person og aktivitetsniveau. Hvis man styrketræner  vil jeg anbefale at drikke proteinpulver efterfølgende.
Det er nogenlunde det jeg gør i min nye kostplan. Jeg får senere indlagt nogle såkaldte “cheat-måltider”, hvor jeg har tænkt mig at nyde et stykke proteinrig cheesecake eller lege videre med kage opskrifter, hvor jeg bruger proteinpulver. For let’s face it – jeg er helt vild med proteinpulver og synes det smager super lækkert  og er en sjov erstatning for mel og sukker :) Og så er det vel “sundere” at putte proteinpulver i i stedet for mel og sukker – eller hvad? Ja og nej, for det kommer helt an på ens syn på sundhed. Hvis man forbinder sundhed med økologi og rene råvarer, så falder den type proteinpulver jeg bruger ikke ind i den kategori og er derfor ikke en sundere erstatning. Hvis man forbinder sundhed med slankemad så er det nok en sundere version da der er færre kalorier i og da det  trods alt har være “slankeregl #1” i 2013: “spis proteiner og tab dig”. Hvis man forsøger at holde et stabilt blodsukker, så vil jeg også mene at det er et “sundere” alternativ. Men spiser man paleo, så er hverken kagen eller alternativet spor sundt.

Det blev vist et lidt rodet indlæg, men som I måske kan fornemme, så har jeg lyst til at prikke lidt til ordet “sund” og “sundhed”. For det er så individuelt og afhænger af ens syn på tingene. Men lad mig endelig høre hvad sund og sundhed er for jer?

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

10 thoughts on “Proteinrigt = sundt?

  1. You hit the nail on the head!

    Jeg synes du har fuldstændig ret i at et højt proteinindtag i disse tider bliver forbundet med sundhed, og jeg synes ligefrem det er ved at tage en forkert drejning. For det første tror jeg at mange har en helt forkert opfattelse af hvor meget (eller nærmere hvor lidt!) protein de egentlig behøver, og i den forbindelse er det nærmest blevet en modedille at bruge proteinpulver. Jeg har intet imod proteinpulver – jeg synes selv det i nogle sammenhænge kan være en fin erstatning for sukker eller mel som du siger – men jeg synes godt nok at der er en tendens til at være lidt ukritisk over for brugen af det. Efter min mening er det også lidt misforstået at sidestille “clean eating” med brug af proteinpulver (men det er vel en lidt anden snak).

    Rigtigt godt emne du tager op :-)

    • Lige præcis Christine! Det er næsten gået ud til ekstremerne på det sidste… Men fokus har i allerhøjeste grad også været på proteiner i mediebilledet i noget tid. Proteinrige slankekure er jo blevet rost til skyerne ;) Jeg tror det handler om en god balance i tingene.. Og så giver jeg dig ret i fht. “clean eating” og proteinpulver. Generelt studser jeg stadig lidt over udtrykket “clean eating”, jeg synes det er blevet lidt en religion, men hvor der ikke er enighed om spillereglerne..

  2. Tilslutter mig helt og holdent ovenstående svar :-) … jeg forsøger såvidt muligt også at få mit protein gennem kylling, hytteost, havregryn, yoghurt osv. Proteinpulver kommer jeg kun i mine smoothies, hvor jeg også tilsætter havregryn og A38 samt bær – det gør at den mætter rigtig godt og kan bruges som middagsmåltid i stedet for rugbrød osv. :-) … jeg vil selv rigtig gerne leve så sundt som muligt, men både meget protein og mange grønsager stopper mit fordøjelsessystem … så alt med måde, og jeg vil hellere have ikke-industrielt fremstillet mad – dvs. lave så meget som muligt selv – end en masse tilsætningsstoffer osv. i min mad. Men sundhed er forskelligt fra person til person … heldigvis :-)

    http://www.larseniform.blogspot.com

    • Det lyder som en rigtig god tilgang til hele sundhedsræset :) Alt med måde, du har ret! Med undtagelse af proteinpulver, så spiser jeg stortset også kun hjemmelavet mad fra bunden. Jeg har det bedst med at vide præcis hvad der er i det jeg spiser.

  3. På trods af dets “rodet-hed” så er det et super interessant indlæg og emne du tager op her!
    Det er vel en individuel sag om hvad man definerer som ‘sundt’. Jeg har nok et lidt ambivalent forhold til nutidens brug af proteinpuvler – jeg synes selv, det er en fin erstatning efter en (styrke)træning, HVIS man ikke har en dåse tun, mandler eller lignende i nærheden. Men at erstatte mel og sukker med proteinpulver for at gøre det sundere, er jeg ikke just tilhænger af. Jeg kan sagtens se pointen i at gøre en dessert en smule sundere, hvis man ønsker at spise det oftere end ‘nødvendigt’ (note: nødvendigheden er jo også individuelt). Dermed sagt, så har jeg da selv lavet en dessert med proteinpuvler (dog er jeg mest fan af sukker og mel) Call me crazy.. Tror jeg stejler lidt ved brugen af proteinpulver – som var det ‘det nye sort’ – og tendensen ses TYDELIGT på instagram.
    Dermed sagt mener jeg sundhed er = ALT MED MÅDE!

    Ps. Det var forresten din protein-banakage jeg bagte, og den smagte jo fantastisk! Taget i betragtning af at sukker og mel var erstattet.
    Igen, super indlæg!! Det er jo jer bloggere, der er med til at sætte overlæggeren. Du gør det godt.

    • Tak :)
      Rigtig dejligt at høre dit input omkring sundhed – du har helt ret, det er en individuel sag og derfor jeg synes det kunne være spændende at høre :)
      Jeg tror én af grundende til at proteinpulver er blevet så populært på instagram skyldes at det er så nemt at arbejde med og resultatet er oftest meget fotogent. Jeg vil dog give dig ret, der er sket et boom derinde i forhold til proteinpulver!

  4. Hej Tine
    Super godt indlæg og generelt bare en super blog du efterhånden har fået stykket sammen :) Godt arbejde! Er blevet lidt nysgerrig, hvor har du tallene fra? (altså hvor meget protein man skal have)
    Jeg har nemlig aldrig hørt højere anbefalinger end 1,5g/kg. Så nogle gange mistænker jeg lidt producenterne/”bodybuilder”-miljøet for at piske en stemning op om at man behøver meget mere protein. Jeg har aldrig brugt protein-pulver og har faktisk aldrig smagt en shake, men vil mene at mine muskler klarer sig ganske fint alligevel :)

    Håber du nyder din ferie og ikke render rundt ovre på IHA hele tiden
    / Iben

    • Hej Iben,
      hvor hyggeligt at du læser med herinde :)
      Jeg har set tallene lidt forskellige steder fra. Det jeg citerer er fra følgende link:
      http://iform.dk/kost/spoergsmaal-om-kost/hvor-mange-proteiner

      Derudover er det en artikel her fra videnskab.dk og så er der som du nok havde på fornemmelse også noget fra et par producenter, her Nutramino som anbefaler 1,5-2,0 g pr. kg kropsvægt i forbindelse med vægttab.

      Men som jeg tidligere skrev er det lidt omdiskuteret – på Team Danmarks hjemmeside skriver de følgende: “Nogle styrketrænede atleter og body buildere indtager protein i mængder, der overstiger 2-3 g pr. kg kropsvægt pr. dag. Der findes dog ingen videnskabelig dokumentation, der viser, at mere end 1.7 g protein pr. kg kropsvægt øger træningsresponset eller giver større øgning i muskelmasse eller styrke.”

      Hvis du kunne have lyst til det, så kunne det være rigtig spændende at se hvad du spiser dagligt for at få dækket dine næringsbehov når du træner så meget? :) Skriv endelig hvis det kunne være noget du ville. For om nogen, så har du ret I at dine muskler klarer sig ganske fint! Det ser i hvertfald også sådan ud på de nyeste billeder på facebook! :o) Mega sejt gået!

      Mht. IHA, så startede det i mandags for mig, men vi mangler kun tre fremlæggelser i biokemi, så det er dejligt :)
      Og skulle du nu få lyst til en dag at prøve en shake, så siger du bare til. Jeg har pt 15 forskellige smagsvarianter i poser med 30 g, så har rigeligt ;)

      Knus Tine

      • Ja det kan jeg godt se. Den sidste side du linker til er også de anbefalinger jeg har fået. Kan bare ikke helt lade være med at grine lidt når små fitness-piger tror det er livsnødvendigt med min. 2g/kg :b

        Du må gerne høre hvad jeg spiser. Jeg har et ret afslappet forhold til mad og især til slik og kage :) Jeg spiser ikke efter nogle bestemte planer/principper, men egentlig bare når jeg er sulten. Jeg er jo opdraget i idrætsverdenen, så spiser jo nok rimelig sundt uden at tænke over det.
        Og så træner jeg jo “kun” 4-5 gange 2 timer om ugen lige for tiden, så spiser en del mindre end om vinteren når vi træner hårdt.

        Lækkert du snart er færdig med biokemi :)
        Haha, det skal jeg nok huske. Måske jeg skal prøve det når vi går i gang med grundtræningen igen!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *