Proteinpulver: Strawberry white chocolate

Jeg har i et par måneder holdt en lille pause med at spise proteinpulver, da jeg begyndte at tage på af det. En del af det var selvfølgelig muskler, men det har fået mig til at syne større end jeg ønsker.

Der kommer derfor til at ske lidt for mig henover sommeren og efteråret. Dels har jeg ændret lidt i min træning. Jeg er begyndt at løbe mere og har derudover også ændret lidt ved min styrketræning, som førhen primært har bestået af bodyfit 2-4 gange om ugen.
Jeg er begyndt at styrketræne med lidt tungere vægte nede i frivægtsområdet sammen med min træningsmakker Susan.
Derudover er jeg også i gang med at kigge på mine kostvaner. Susan er ved at uddanne sig indenfor ernæring og sundhed og har tilbudt  at lave en kostplan specifikt til mig. Det har jeg selvfølgelig takket ja til så jeg kan få reduceret min fedtprocent. For ikke at miste for meget muskelmasse under mit vægttab, så begynder jeg igen at have (endnu) mere fokus på at få proteiner lige efter min træning. Jeg er så heldig, at Fitness Guru har tilbudt at sponsorere mine tilskud – så jeg får derfor mulighed for at afprøve en masse smagsvarianter og så har jeg tænkt mig at fortælle jer hvad jeg synes om dem :) Derudover har jeg også lavet masse opskrifter med proteinpulver, som jeg glæder mig til at få afprøvet og dele med jer (hvis de bliver gode).

Den første smagsvariant  jeg vil skrive lidt om er en valleprotein (whey) med Strawberry White Chocolate. Denne smagsvariant har jeg været helt vild med fra starten af! Den er utrolig alsidig og smager godt i både:
Shakes, hvor den kan blandes op med enten vand eller mælk og smager af jordbær milkshake – versionen med mælk er utrolig cremet :)
Smoothies, hvor den giver en tykkere konsistens og tilfører en lækker smag
Proteinfluff, tryk blot på dette link hvis I vil se mine opskrifter
Bagværk, hvor jeg har brugt den i proteinpandekager og i muffins. Begge dele er blevet lækkert og med en god konsistens.
Is, hvor jeg har blendet jordbær, proteinpulver og skyr. Herefter har jeg hældt det i frys-selv-isforme. Det blev meget vellykket
Opblandet med fromage frais/skyr. En halv scoop rørt sammen med 2 dl fromage frais eller skyr og evt. lidt mælk. Det giver en meget mættende (og lidt tung) portion.

Denne smagsvariant vil jeg helt klart anbefale hvis man ønsker en proteinpulver, som fungerer til det meste. Jeg har endnu ikke hørt om nogle, som ikke kan lide denne – tværtimod ;)
Jeg vil i ugens løb eksperimentere lidt mere med at  bruge denne smagsvariant i bagning og deler selvfølgelig (de vellykkede) opskrifter.

wheyProteinpulveret har jeg modtaget som gave af Fitness Guru

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

21 thoughts on “Proteinpulver: Strawberry white chocolate

  1. Spændende indlæg. Jeg vil gerne i gang med proteinpulver, men jeg er bange for – som dig – at tage på af det. Kommer du til at skrive noget om, hvordan du undgår det? Og ved du, om det bare er jordbærflavour, eller om der reelt er jordbær i (jeg har nemlig jordbærallergi)?

    Kh Trine

    • Når min kostplan er færdig skal jeg nok give et indblik i den – og hvordan proteinpulver kommer til at indgå :)
      Om det er jordbær i, tør jeg ikke svare på, men de skriver på bøtten at det er aroma og så at der er der også er farvestof som hedder “jordbær rød” i det. Så umiddelbart ser det ike ud til at være reelle jordbær :)

  2. Åh nej, nu bliver jeg helt bange :) Er lige begyndt at spise deres Kiwi Youghurt whey pulver… Men jeg vil jo ikke tage på! Jeg spiser 1 scoop i min skyr morgenmad, egentlig kun for at holde mig mæt længere! Jeg træner ikke vildt meget, er det dumt at spise det, tror du? TAK for god og inspirerende blog!

    • Tak for de søde ord :)
      Det var ikke for at gøre nogen urolige eller noget – man skal blot være opmærksom på at hvis man begynder at spise proteinpulver så skal man også huske at tænke på at det er ekstra kalorier der tilføres i ens daglige kalorie-indtag :) Jeg har trænet meget den sidste tid og derfor også været en sulten pige, så det har jeg glemt at tænke på ;) Men som sagt, rigtig meget af mit er muskler, men når jeg så i forvejen har lidt ekstra fedt på kroppen, så ser jeg bare lidt stor ud i stedet for tonet ;)

  3. Uh altså jeg er så tæt på at bestille det pulver…alle anbefaler den jo!!! Jeg er dog også meget interesseret i at høre mere om brug af protein pulver. Altså jeg træner 3-4 gange om ugen (fx step fit og stram op efter hinanden eller stepfit og efterfølgende styrke i styrkeområdet) men jeg bruger ikke store vægte eller noget overhovedet! Vil gerne tabe mig, men kunne da også godt tænke mig lidt tydelige muskler. Er det dumt at bruge protein pulver når jeg vil tabe mig? Og man kan vel også bruge fx sådan en shake som et måltid? Sorry for alle spørgsmålene, men jeg er meget ny i alt det her protein halløj, og håber du vil svare :-)

    • Kan godt forstå du har rigtig mange spørgsmål :) Det er altså også lidt af en jungel at finde rundt i!
      Generelt anbefaler man ikke at tage proteinpulver som måltidserstatning, jeg har dog selv gjort det henover efteråret, da jeg skulle tidligt op og cyklede 12 km til mit arbejde. På den måde gik det hurtigt og nemt og jeg følte mig godt tilpas når jeg sad på cyklen :)
      Jeg har tidligere været vegetar og er derfor utrolig opmærksom på mit daglige protein-indtag (det sidder stadig i mig – og så er det kun til aftensmaden at jeg spiser kød). Jeg blander det derfor tit op med lidt skyr og spiser som et mellemmåltid. Jeg tager dog aldrig en hel scoop, da jeg ikke har brug for så meget protein som mellemmåltid. I forhold til din træning vil jeg nok primært tage det efter styrketræningen – og så prøv at skrive ned hvor meget du træner med, så tror jeg hurtigt du vil blive overrasket over hvor hurtigt du kan rykke dig :)
      Man kan sagtens tabe sig når man tager proteinpulver – det handler alt sammen om kaloriebalancen er i overskud eller underskud. Så hvis blot du er opmærksom på det, så synes jeg du skal prøve det :)

      Håber du kunne bruge mit svar – ellers er du meget velkommen til at skrive igen :)

      • Tusind tak for svar! Jeg har faktisk købt det, så venter spændt på min pakke i morgen :) Men altså din pointe er, at man skal huske, at der er kalorier i pulveret og derfor ikke tage for meget..? Det er da til at forstå :)
        Men ja selvom jeg prøver ihærdigt at få nok proteiner, så tror jeg ikke altid det lykkes, og det er jo noget skidt, så det vil være rart med proteinpulver, der kan hjælpe lidt engang imellem.
        Jeg er dog stadig ikke helt glad ved tanken om sådan et “unaturligt” produkt, men det er vel bedre end ingen proteiner engang imellem. Er det noget du har tænkt over, det med sundhed vs. dette ikke-naturlige pulver? Er bare nysgerrig, så du behøver ikke svare… (:

        • Lige præcis :)

          Angående dit spørgsmål om sundhed vs. dette ikke-naturlige pulver, så er det bestemt noget jeg har tænkt over. Oprindelig startede jeg med at drikke det fra helsekost-butikkerne som ikke har tilsat smag. Det tog mig virkelig lang tid at vænne mig til smagen – også selvom jeg udelukkende brugte det i smoothies. Grunden til at jeg så gik over til det jeg drikker i dag, skyldes at jeg smagte min kærestes proteinshake – nøj, det var jo en helt anden smagsoplevelse. Så kunne jeg bedre forstå at folk kunne drikke det opblandet med vand eller mælk :) På det tidspunkt fik jeg ikke proteiner nok og derfor valgte jeg at sundhed for min krop mere er at få proteiner nok til trods for at jeg så får et produkt med tilsat smag og og sødemiddel (ikke aspartam). Vallen er jo naturlig til trods for oprensningen :)

  4. Føler du at det er proteinpulveren der har gjort at du er blevet “større” muskelmæssigt? Altså at musklerne ikke have formet/udviklet sig lige så hurtigt uden?

    Jeg ved ikke hvor mange erfaringer du har gjort dig med det, men det ville virkelig være interessant for de fleste af os, og ikke mindst bare spændende :-) med et indlæg om hvornår man har brug for det, hvornår, hvem, hvorfor osv – hvis du ved nok om det, eller bare har lidt viden du vil dele. Nogle gange er det en jungle for os tøser at finde rundt i den her fitness-til-tider-mande-verden.

    Du er sej, keep up the good work !!

    • Åh det er et svært spørgsmål :) Jeg har mentalt rykket mange grænser i fht. styrketræningen og det tror jeg er en af grundene til at jeg er blevet større muskelmæssigt. Jeg er efterhånden blev så stærk at det tit kommer bag på mig selv, hehe. Men om det er proteinpulveret eller psyken? Nok en god blanding :)

      Jeg skal nok se om jeg ikke kan skrive et indlæg der uddyber proteinpulver :) For giver dig helt ret i at det kan være noget af en jungel! :)

  5. Jeg ved at smag er forskellig… Jeg købte fluks den smagsvariant, fordi jeg havde læst om den på så mange hjemmesider. Jeg må indrømme, at jeg blev slemt skuffet. Den smager i min verden ikke af jordbærmilkshake. Så nu har du ihvertfald hørt om en, der ikke kan lidt den! Deres variant med hasselnød/chokolade er jeg tilgengæld vild med:-)

    • Øv, det var da irriterende :( Så surt at bestille noget man bliver skuffet over. MEn tak for din kommentar :)
      Den med hasselnød er jeg nu også blevet ret så vild med! hehe..

  6. Pingback: Sund og proteinrig cheesecake |

  7. Hej
    Tak, for anmeldelsen. Jeg har lige købt en bøtte og er helt vild med smagen. Som så mange andre så er jeg ny på det med proteinpulver, men vil gerne opbygge lidt flere muskler. Jeg er af natur en lille pige, så der skal ikke for meget på, og samtidigt kikker jeg meget på vægten, da jeg for 15 år siden vejede for meget, og lige siden har været meget fokuseret på min vægt. Det er derfor en mental udfordring, at jeg nu tager på, som følge af mere styrketræning.

    En ting pulveret er ikke helt så klumpfrit, som jeg troede. Jeg har ikke prøvet andre, så de er måske værre, men jeg syntes, jeg måtte ryste grundigt igennem, for at undgå klumper.
    Og så er det irriterende, at det blev leveret til posthuset og ikke til adressen.

  8. Pingback: Proteinpulver: Chocolate Hazelnut |

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *