Proteinpulver #1

Så kommer det længe ventede indlæg, hvor jeg vil forsøge at dele lidt ud af min erfaring om proteinpulver. Husk på, at jeg altså ikke er nogen ekspert inden for området, men blot forsøger at dele mine erfaringer om emnet :)

proteinp

Jeg begyndte selv at tage proteinpulver for snart seks år siden, da jeg på daværende tidspunkt var vegetar og bekymret for om jeg fik nok proteiner. Det proteinpulver jeg tog dengang var valleprotein uden tilsat smag, som jeg købte i helsekostbutikker. Det kommer jeg nærmere ind på i næste indlæg omkring proteinpulver, hvor jeg vil skrive lidt om de forskellige mærker og smagsvarianter jeg selv har prøvet.

white

 

Der findes efterhånden mange typer proteinpulver udvundet på forskellige vis, som f.eks. sojaprotein-, æggeprotein- og risproteinpulver. Ingen af førnævnte typer har jeg prøvet og regner egentlig heller ikke med at komme til det. Det kan dog være værd at kigge nærmere på, hvis man har allergier, der gør at man ikke kan tåle de mest almindelige typer.

Jeg har fundet en lille tabel på denne side (som jeg har oversat til dansk), der giver et godt overblik over nogle af de forskellige typer der findes og hvad de enkelte kan:

tabel

Og så lige en lille forklaring, hvis I ikke har stødt på udtrykket ”komplette proteiner” før, så betyder det at de indeholder alle de essentielle aminosyrer. Når man kalder aminosyrerne for essentielle er det fordi at kroppen ikke selv er i stand til at lave dem. De skal derfor tilføres via den kost vi indtager.

Udover ovenstående tabel, så synes jeg også at denne lille guide er rigtig fin og nem at huske:

tabel-2

Indenfor fitness verdenen vil jeg vove at påstå, at de to mest almindelig type proteinpulver kan deles op i valleprotein (whey) og kasein (casein), som begge stammer fra komælk.

Kasein nedbrydes og optages langsomt i kroppen, som giver en stabil strøm af aminosyrer fordelt over op til 8 timer.  På grund af den langsomme optagelse er kasein ideelt til at tage inden sengetid. Da det eftersigende også skulle mætte rigtig godt er det også ideelt som mellemmåltid. Jeg har endnu ikke selv prøvet kasein, da jeg i stedet har spist f.eks. skyr, græsk yoghurt, fromage frais og hytteost som har samme egenskaber. En helt tredje mulighed er også at blande kasein i skyr for at få en lækker aftensnack – her skal man dog være opmærksom på mængderne og kalorieindhold hvis man ikke ønsker en vægtøgning.

 

Valleprotein, som også kaldes for whey, optages indenfor den første time. Den hurtige optagelse gør den ideel til at indtage om morgenen og efter træning, hvor kroppen har brug for protein. Valleprotein hjælper i opbygningen af muskler og til restitution.
Et alternativ til valleprotein efter træning kan være magert kød, kylling, fisk og æg.

 

Det var første del af mit indlæg omkring proteinpulver. Jeg håber det gjorde jer lidt klogere og gav et lille overblik. Næste gang vil jeg dele lidt ud af mine erfaringer i fht. de forskellige typer af valleproteinpulver jeg har prøvet. Derudover vil jeg også gå lidt mere i dybden med hvor meget protein vi egentlig har brug for og om det er nødvendigt at tage tilskud i form af protein pulver.

mint

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

12 thoughts on “Proteinpulver #1

  1. Hvor er det bare godt!!
    Er ved at overtale mine forældre til at jeg må bruge det (shakes og opskrifter) så de her indlæg gør både mig og dem klogere.
    Hvor er du/det bare fantastisk hæhæ :D

  2. Jeg vil lige informere dig om at man sagtens kan få risproteinpulver som har komplet aminosyreprofil :)
    Jeg foretrækker til hver en tid veganske proteinprodukter over animalske.

    • Tak for kommentaren :) Det var jeg ikke klar over…
      Hvordan kan det være? Er det i fht. smagen, egenskaberne eller hvad ligger til grund for det? :) Nu har jeg desværre ikke selv smagt nogle af de veganske proteinprodukter, så har lige svært ved at sammenligne dem :(

      • Det er fordi jeg er vegetar. Og fordi jeg har hørt at de animalske produkter er af meget ringe kvalitet, og jeg er sikker på at jeg ikke at stå inde for de forhold dyrene lever under ved fremstilling af valle/ægge protein.
        Jeg har ikke smagt animalske proteinprodukter, så jeg kan faktisk ikke hjælpe dig med en sammenligning. Men de smager nok noget mere “naturligt” fordi der hverken er tilsat smag eller sødemiddel. Men jeg sætter faktisk rigtig meget pris på at produkterne er helt “rene”, selvom det helt sikkert ikke er nogen smagsoplevelse at drikke det :)

  3. Hvor herligt med et indlæg om proteinpulver! Jeg ved ikke så meget og har lige købt valleprotein (berry milkshake) Kunne være så fedt, hvis du kom med nogen opskrifter med proteinpulver i :) TAK!

    • Er glad for du kunne bruge indlægget :)
      Lige netop den med berry milkshake har jeg eksperimenteret rigtig meget med på den seneste. Jeg har lagt en del billeder med opskrifter ud på min instagram profil, hvor jeg hedder fitinspirationdk du kan også finde mig her, hvis du ikke har app’en: http://instagram.com/fitinspirationdk

      Men ellers så kan du være helt sikker på at jeg nok løbende skal lægge noget ud her også ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *