Polar FT4F pulsur

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg ELSKER at træne og slet ikke kan få nok, derudover er jeg ret pjattet med tal. Der gemmer sig en lille nørd i mig, som elsker at vide facts og som synes tal er utroligt sigende og dejligt målbare. Et pulsur kombinerer for mig de to ting og er derfor en oplagt gadget for mig at have om armen. Jeg har været i gang med at teste modellen FT4F fra Polar, som jeg har fået af Abilica. Uret har de på tilbud til 489 kr for både dame- eller herre modellen. Jeg har selvfølgelig dame modellen i den fineste pink! Pulsur-02.08.13Uret er opbygget utrolig simpelt og man kan starte ligeså snart batteriet er sat i og man har indtastet personlige oplysninger som højde, vægt, alder og køn. Uret kommer selv med en beregnet max puls, som man kan ændre hvis man selv kender sin og ønsker det mere præcist. Derudover følger et justerbart pulsbælte med, hvor man skal klikke sensoren på. Pulsbæltet sætter jeg lige under sportsbh’en eller under elastikken på sportsbh’en (afhængig af modellen).Og så er man ellers good to go.

polar

Jeg bruger mit til både fitness og udendørsløb. Til fitness har jeg primært fokus på antal brændte kalorier, hvor jeg forsøger at bruge det som motivationsfaktor til at give den lidt ekstra. Jeg forbrænder 5-600 kcal ved en steptime og mellem 3-500 kcal til bodyfit eller stram op. Det er for mig en god indikator for hvor effektive timerne er og hvad jeg får ud af dem kontra løb. Det er nemlig ved løb jeg forbrænder mest. Her runder jeg typisk 7-800 kcal efter 10 km (ca. 55 min). Jeg elsker dog hold timerne rigtig meget, så til trods for at kalorieforbrændingen er lavere for mit vedkommende, så prioriteres hold timerne. Jeg synes det er vigtigt at træne fordi man har lyst til det og ikke fordi man ønsker et bestemt tal på pulsuret – det må endelig ikke tage overhånd, men blot bruges som indikator og måleredskab i min optik.

På mine løbeture bruger jeg uret til at holde øje med min puls. Det regner jeg med at skrive mere om senere, hvor jeg vil skrive lidt om LISS og HIIT træning med pulsur.

loeb 02.08.13

Sponsoreret indlæg: Pulsuret er modtaget af Abilica.

 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

12 thoughts on “Polar FT4F pulsur

  1. Super fint løbe ur.. er selv på udkig efter et nyt da min kæreste er begyndt at bruge sit igen. ;-) Er der Gps i? Jeg kan nemlig godt lide når jeg kan følge med i hvor langt jeg har løbet, og hvor hurtigt jeg løber (tid/km)

    • Det er desværre ikke gps i, så hvis du udelukkende har tænkt dig at bruge det til løbe, så vil jeg anbefale dig at finde et med gps i :)

  2. Det er et rigtig fint ur (og nej – der er ikke gps i).. Jeg har lige købt det i den nye model, FT7, og det er jeg rigtig glad for. Dog har jeg lidt problemer med pulsbæltet, at det ikke kan strammes nok ind til mig (bruger ca 60-65 i omkreds), og har derfor måttet lægge et stykke dobbelt og spænde med et elastik :-(

    • Nej, lidt ærgerligt at der ikke er gps i, men så må man bare bruge den app der medfølger (skriver jeg om næste gang) :)
      Jeg er ikke så smal rundt om livet (endnu), så jeg kan fint passe det, men jeg har faktisk godt tænkt at det ikke er særlig meget det kan spændes ind :(

  3. Dette har ikke lige noget med ur at gøre, men shit hvor har du bare en virkelig flot krop! Jeg er meget imponeret og også en smule misundelig, må jeg indrømme!

  4. Hej Tine. Hvordan skriver du en anden “genvej” til dit link?

    Fx. “Pulsuret er modtaget af Abilica” – hvor der bare står “Abilica” i stedet for hele linket :-)

    Håber du kan hjælpe!
    Kh Christiane

  5. Pingback: LISS |

  6. Pingback: Garmin Forerunner 610HR |

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *