Personlig træner

Det er så vild en følelse, endelig kan jeg kalde mig for personlig træner! Og ikke nok med det, så er jeg her til aften også blevet ansat hos SEIER Fitness :) Jeg er så glad, lykkelig og lettet. Det er et mål jeg har set frem til siden februar og nu er jeg kommet i mål! Selve uddannelsen har været mit redskab og kørekort til at blive ansat. Nu skal jeg så have en masse erfaring og dygtiggøre mig endnu mere – og det KRIBLER i mig for at komme i gang.

Newline

Arbejdet som personlig træner kommer til at blive mit studiejob, hvilket forhåbentlig kommer til at passe rigtig fint med at jeg har tid når mine kunder også har fri fra arbejde, studie osv. :-) Men selvom det “kun” er et studiejob, så har jeg virkelig lagt mange kræfter i uddannelsen. Jeg har i alt haft 205 timers uddannelse, betalt lige knap 21.000 kr for den og så har jeg været til 4 eksamener, hvor jeg faktisk har fået 12 i de to sidste. Jeg har lagt så mange kræfter i den her uddannelse og er virkelig stolt af mig selv her efterfølgende :)
For at blive ansat i SEIER Fitness har jeg været til audition, der varede en time i alt. Den mindede egentlig lidt om en praktisk eksamen, hvor jeg havde en kunde jeg skulle have den første samtale og træning med og så blev der undervejs stillet spørgsmål af eksaminator. Den var bestået/ikke-bestået og jeg bestod med bravur, som eksaminator så fint udtrykte det! :)

Så nu kan jeg ånde lettet op for en stund :) Den seneste tid har været hektisk, for jeg har været virkelig nervøs for både eksamen og audition samtidig med at jeg også har planlagt Knæk cancer løb. Jeg er rigtig ked af at jeg slet ikke har fået skrevet om det herinde, men jeg håber at I måske har set det via Facebook eller på min Instagram-profil. Ellers kan I måske lige nå at se det her. Sidste tilmeldingsfrist er i morgen (fradag d. 17. oktober, kl 23.59). Opbakningen har simpelthen blæst Susan og mig omkuld. Vi er så pavestolte over at status her til aften er at vi har samlet lige knap 17.000 kr sammen til det gode formål! Det har vi givet hinanden en kæmpe high five på.

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

4 thoughts on “Personlig træner

  1. STORT tillykke med eksamen og det nye job. Du har al mulig ret til at være stolt af dig selv – så jeg ønsker dig held og lykke i Seier Fitness :-) Jeg deltog selv i et “Støt Brysterne Løb” i september, som en fra fitnesscentret havde iværksat. Det er 3 år i træk, at hun stabler dette på benene, og der blev doneret over 38.000 til Kræftens Bekæmpelse – virkelig flot :-)
    Rigtig god weekend :-)

  2. Tillykke, det er virkelig fortjent, at du får noget medvind. Held og lykke med det. Hvis du skulle få kunder, der gerne vil have et overblik over hvad de spiser, kalorietælling o.lign. er du velkommen til, at henvise til opskriftsamleren.dk Det er helt gratis g en meget nem måde, at få overblik på.

    Kh.
    Anne-Marie

  3. Stort tillykke, Tine – det er vist velfortjent!
    Jeg glæder mig til at deltage i jeres seje arrangement på onsdag – det er virkelig et godt stykke arbejde, I gør der!

  4. Hej Tine. Tillykke med din eksamen og job. Vil bare sige det kom ikke bag på mig at du fik det job!!!!!! Hvor er det bare flot at I arrangere et løb for kræftens bekæmpelse . Og sikke mange penge I har samlet ind. Godt gået piger. Ville bare rigtig gerne have deltaget i løbet., men er glad for at jeg kan bidrage med 50 kr., selvom jeg ikke løber. Hvad med et løb i Aalborg??? Knus Faster

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *