Når musklerne kommer på ferie

Deconditioning hedder det også i bodybuilder-verden med et fint ord. Selvom at det er blevet vældig moderne at stille op i diverse bodybuilding konkurrencer, træne ligesådan og ikke mindst bruge alle de fancy egnelske udtryk samtidig, så er det altså ikke derfor jeg nu vælger at skrive et indlæg om det. Men fordi jeg faktisk tror det er noget mange af jer kunne/burde overveje, hvis ikke I allerede gør det selvfølgelig ;)

Jeg har de sidste mange måneder styrketrænet 5-7 gange om ugen og styrkemæssigt set enorm fremgang. Jeg kan f.eks. tage 5 chin ups uden elastik og det har jeg aldrig troet ville blive muligt for mig og mit udgangspunkt for 10 uger siden var virkelig ikke ret godt. Jeg har trods alt lidt kilo at skulle løfte op ;)
Jeg har med andre ord virkelig givet den gas med at løfte tungt og på mange måder dagligt udfordret min krop. Det kan mærkes på energiniveauet til mine træninger og det betyder at min krop har brug for pause. En hel uges fri fra styrketræning er det den får lov til i denne omgang (som bodybuilderne kalder for deconditioning). Ikke fordi jeg skal på ferie, ikke fordi jeg har travlt, ikke fordi det lige passer bedst ift. mine andre planer, men udelukkende fordi det er det, min krop har brug for og den skal behandles godt :) Så jeg vil uden dårlig samvittighed nyde de to ekstra timer jeg nu får i døgnet ;)
Det er lidt forskellige hvornår man bør holde denne pause, hvordan og hvor længe osv., men det jeg prøver at gøre er som tommelfingerregel efter 8 ugers styrketræning og så 7 dages pause. Formålet? At give kroppen mulighed for at restituere 100% og derved skulle man efterfølgende gerne opleve at få mere energi til sine træninger igen. Jeg vil i min lille pause strække rigtig godt ud (anbefalinger fra både min fys og fra StayActive, hvor sidstnævnte er en virksomhed jeg nok skal fortælle jer meget mere om senere) og så tror jeg nu også det bliver til nogle cykelture på landevejene. Mest fordi det kribler i mig for at komme afsted. Synes det er en fantastisk frihedsfølelse at kunne nyde naturen på den måde igen, hvilket jeg jo ikke kan på lange løbeture (endnu). Udover det så tror jeg også at jeg skal ligge på langs og nyde solen. Så meget som overhovedet muligt :) Så selvom der sikkert sidder en del af jer læsere som ikke kan lide katte, så har jeg nu alligevel valgt at give jer lidt katte-spam, for min kat Pelle illustrerer meget godt hvad jeg skal lave den næste uges tid med de ekstra timer jeg får i døgnet ;)
sleeping-funny-cat sleeping-cat sleeping-ragdoll sleeping-cat-on-chair

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Når musklerne kommer på ferie

  1. Det er sundt at give kroppen ro og fred indimellem – ingen tvivl om det :-) … Og den lækre mis kan man vist godt bruge lidt tid sammen med … for pokker hvor er han da nuser :-) … Jeg har løbet 8 ud af 10 dage, så i morgen står den på total ferie-mode, men med en god travetur i stedet for :-) … Fra at have mega ondt i Piriformis (den dybe ballemuskel) og dermed også ondt i knæene … så mærker jeg ingen ømhed eller smerter hverken ved gang eller løb. Mine løbeture den sidste måneds tid var en lidelse … men så ændrede jeg teknikken … til 5:1 metoden (http://iform.dk/traening/maraton/51-metoden-loeb-5-min-gaa-1-min) og det gjorde en verden til forskel. Jeg løber 10-12 km ad gangen, og mine gamle ben er bare tip top friske … og jeg er glad, for det med at cykle/spinne osv. er ikke lige mig :-) … Rigtig god sommer og træning til dig Tine :-)

    • Ja det tror jeg helt bestemt også det er :-)
      Det lyder virkelig interessant med 5:1 metoden, den havde jeg slet ikke hørt om.. Dog gør jeg pt. noget lignende i forbindelse med at jeg er gået over til natural running, hvor jeg løber 1 minut og går 30 sekunder. Det er dog primært pga. teknikken at jeg gør det på den måde :-)
      Rigtig god sommer til dig også Connie :-)

  2. Synes det lyder som en rigtig god ide at give kroppen ro til at restituere, og jeg håber, at jeg kan blive bedre til det. Jeg lider dog desværre tit under min dårlige samvittighed, og tvinger nogle gange mig selv afsted uden lyst eller motivation, hvilket jo i sidste ende ikke gør noget godt! Så jeg vil bestemt prøve at slappe af med god samvittighed fremover :-)
    Btw hvor er din kat bare sød! Er ikke et katte-menneske, men nøj, hvor er den kær!

    • Du kan jo prøve at se om ikke det vil hjælpe at gøre det samme? :-) Synes bestemt det er forsøget værd!
      Hihi, er jeg glad for at høre. Ved jo godt at en kat måske ikke ligefrem passer på en fitnessblog, men han er en stor del af hvem jeg er, så derfor synes jeg lige I skulle hilse på ham ;-)

  3. Super godt indlæg! Får selv alt for ofte dårlig samvittighed, hvis der “kun” trænes 3-4 gange om ugen, men tror det er rigtig sundt at stoppe op og give kroppen en pause en gang imellem – det vil jeg prøve at praktisere, og denne gang med god samvittighed :)

    Btw. så er din kat bare for herlig! Er selv kæmpe kattemenneske, og vil så gerne have en efter mine to katte desværre ramte alderdommen, men når kæresten er hundemenneske, og det er hans lejlighed, så må man jo bøje sig. Til gengæld har vi så fået en hund, hvis race er den som minder mest om katten – nemlig en skøn Shiba :)

    God sommer!

    • Tusind tak :-)
      Åh, kender det alt for godt! Jeg kan mærke at det er utrolig godt for min krop med pause, for jeg har desværre en tendens til at tænke at jo mere træning, jo bedre, men sådan hænger det bare ikke altid sammen. Kroppen bliver lige netop stærkere af pause. Så jeg glæder mig til at komme tilbage til vægtene med fornyet energi :-)
      Sikke et sødt navn, Shiba :-) Vi har lidt samme dilemma herhjemme, men gæt hvis lejlighed vi bor i ;-)

      God sommer til dig også :-)

  4. Det lyder super spændende med det cykleri. Jeg overvejer stærkt at købe en racercykel til næste forår, så jeg kan få hele sæsonen med. Det ville være super interessant, hvis du lavede et indlæg, der omhandler cykling. :)

    Ha en skøn sommer,

    Kh Johanne

  5. ELSKER din blog. Bor i Belgien og foelger altid med!
    Har du laert at tage 5 chin ups uden elastik paa bare 7 uger? Oh my… hvordan I alverden har du baaret dig ad med det? Jeg er i et Fitness Center uden elastikker – ved du hvor man kan koebe saadan nogle eller hvad jeg kunne goere i stedet? #svagestearmeever

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *