Når kaffe latten byttes ud med ingefær-te

ingefær-te

Jeg har fået kigget mine kostvaner i sømmene og med det som udgangspunkt fået udarbejdet en kostplan. En kostplan som stille og roligt skal få mig ned på min drømmevægt. Selve tallet på vægten er ikke så vigtig for mig, det er spejlbilledet der tæller. Grunden til at jeg alligevel vælger at kalde det min drømmevægt er fordi jeg på et tidspunkt vejede det og den krop vil jeg gerne tilbage til :)
Min veninde Susan har lagt en kostplan til mig ud fra vores fælles træningsprogram. På den måde får jeg ekstra proteiner og kulhydrater de dage hvor vi styrketræner og min krop har brug for det. Derudover er kostplanen indrettet således at jeg i løbet af dagen får tre hovedmåltider og tre mellemmåltider. Her i starten er alle måltiderne bestemt  på forhånd  for mig, så det eneste jeg skal er at handle ind til det og følge planen :)
Jeg startede på min kostplan i lørdags og det er gået meget nemt indtil videre. Det gør sådan noget jo også oftest i starten, da motivationen er høj og lysten til forandring stor :) Derudover kan jeg tydelig se en forskel på min mave, som ikke længere føles oppustet hele tiden – og det er jo en kæmpe motivationsfaktor.
Jeg ved at jeg på et tidspunkt kommer til at hungre efter en ekstra portion aftensmad, lidt slik eller et stykke kage, så for at holde motivationen oppe i de svære tider har jeg lavet nogle delmål. Og når jeg når et delmål, så skal jeg selvfølgelig belønnes :) (Hvad mine beløninger kommer til at bestå af får I at se i et senere indlæg.) Jeg håber det vil hjælpe mig på sigt – for denne plan skal lykkes.
Jeg bruger så meget tid på træning, at det i lang tid har ærgret mig at jeg ikke får synlige resultater af det. Jeg har ikke levet usundt før, men blot haft tendensen til at synes at jeg f.eks. “har fortjent” en ekstra portion aftensmad. Et udtryk Christian Bitz har gjort lidt grin med under hans shows til støtte for Røde Kors. Men ikke desto mindre et udtryk jeg selv har tendens til at bruge og tænke. Men det bliver der lavet om på nu – Susan har nemlig udskiftet mine “fortjente” kaffe latter og skrevet ingefær-te på programmet. Derudover har hun skrevet mængder på alle mine måltider. Mængder som jeg lige skal vænne mig til er lidt mindre end jeg plejer. Men som et ordsprog siger: “hvis du altid gør hvad du altid har gjort vil du altid få hvad du altid har fået” – altså skal der jo nogle ændringer til ;)

I kommer helt sikkert til at høre mere om min træning, kostomlægning og se før/efter-billeder. Jeg kommer dog ikke til at lægge min kostplan ud, da den er lavet specifikt til mig ud fra min højde, vægt og aktivitetsniveau. Jeg får derfor lidt flere kalorier end hvad andre skal have for at tabe sig, men jeg er i gennemsnit ca. 500 kcal i underskud om dagen.
Hvis der er noget I kunne tænke jer at høre mere om, så læg endelig en kommentar :)

Og så kommer der lige lidt billeder af noget af det mad jeg har spist på min nye kostplan:

morgenmad
Skyr sødet med lidt stevia med fersken og jordbær på toppen. Hørfrøene har ligget i blød natten over, som gør dem bedre for fordøjelsen.

 

omelet
Omelet med finthakket friske spinatblade. Fyldet består af hytteost.

aftensmad
Chili con carne med squash- og gulerodsstrimler.

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Når kaffe latten byttes ud med ingefær-te

  1. Hvor er det fedt!
    Jeg kender selv det med at træne og træne, men uden at få de ønskede resultater – og jeg ved jo også godt at det er mængden af mad der er problemet. Måske jeg også skulle kontakte susan :)

    I hvert fald glæder jeg mig helt vildt til at følge dig her på bloggen og på instagram :)

  2. Åh, glæder mig rigtig meget til at høre mere om det og se billeder af dine resultater, måltider og træning :)
    især fordi jeg selv har taget en livsstilændring og fulgte en kostplan, der nu dog er mere en vane – så det bliver rigtig spændende at følge dig :)

    http://www.getfitinspiration.dk
    – Min blog om vægttab, har pt tabt mig 12,9 kg :)

  3. Du siger, at du kan se en stor forskel på din mave og den ikke er så oppustet mere. Ved du, hvad det er ved din nye kostplan, som har ændret det? :)

    • Jeg ved det faktisk ikke helt selv. Tror det er en kombination af mere faste, men mindre måltider og så har Susan stor fokus på at jeg får masser af grove grøntsager :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *