Motivation ★ Micha Østergaard

22.01.14

Motivation

Når man i fitnessmagasiner, ugeblade og aviser kan læse om tips til at bevare motivationen, så handler det for det meste om at man skal sætte sig delmål, ikke overdrive osv. Jeg ønsker, at komme ind på nogle andre punkter. Punkter, som jeg synes fungerer for mig, både da jeg var aktiv som svømmer, men som jeg også i min nuværende situation har fundet vejen til igen. Jeg ønsker her at pointere, at jeg sandsynligvis er et ekstremt menneske – jeg er meget hård og kontakt i mine handlinger og i min kommunikation. Jeg håber ikke, at dette indlæg vil blive opfattet som nedladende eller at I vil klassificere mig som ufølsom, da dette bestemt ikke er hensigten og faktisk, er jeg som menneske meget følsom og forstående (synes hun selv, tænker I nu, haha!). Ikke desto mindre har jeg en meget klar holdning til, at specielle ønsker/resultater kræver specielle handlinger. Man skal være speciel/anderledes for at opnå ”something special”. Hvis DU vil have noget, må DU arbejde for det. Jeg er af den overbevisning, at ikke alle mennesker er født med denne indstilling, men at alle kan lære noget positivt fra den.

Jeg vil meget gerne høre jeres syn på mine holdninger, eller høre hvad I selv gør for at opnå jeres mål. Jeg vil se frem til at læse og besvare jeres kommentarer.

 

Hvorfor har du dette mål?

Dette er nok et ret klassisk punkt, men ikke desto mindre er det meget relevant; man bliver nødt til at vide hvorfor man kæmper sin kamp. Hvorfor man ønsker at vinde den? Og hvorfor det er vigtigt for én at vinde den? Det er efter min mening ikke nok at sige: Jeg ønsker at tabe 10 kg, fordi det er pænere at være tynd. Det vil der sjældent være nok motivation til at understøtte. Lad mig bruge mig selv som eksempel, selv om jeg dog ikke har noget vægt mål. Jeg har mere ”følelsesmål”. Min ”kamp” er til enhver tid at til enhver tid tilnærmelsesvis bevare følelsen af at være en atlet, selv om jeg ikke professionelt er det mere. Jeg vil have en flot muskelmasse. Ikke sådan overdrevet (selv om det jo er relativt), men en muskelmasse, som også andre bemærker. Det er nemlig et punkt, jeg identificerer mig selv stærkt med. Lige netop af dén grund, er det vigtigt for mig – at jeg identificerer en stor del af mig selv som atlet – at bibeholde den følelse. Plejer jeg ikke denne krop, vil hvad jeg ellers vægter så højt langsomt forsvinde. Jeg er et fit og stærkt menneske. Hvis jeg lader det gå i glemmebogen og i stedet erstatter det med byturer og cupcakes, så mister jeg en stor og vigtig del af MIG. Og jeg har prøvet at miste mig selv, da jeg stoppede min karriere. Dengang var jeg nemlig ikke bevist klar over, hvorfor jeg egentlig svømmede så meget som jeg gjorde, så da jeg stoppede holdte jeg i en periode op med at pleje mig selv. Jeg var dybt ulykkelig. Jeg tog 7kg på (der findes næsten ingen billeder af mig fra denne tid, for jeg sørgede for at slette alt – også selv om det var billeder på andres kamera)!! Først da jeg igen langsomt arbejdede på mine problemer, blev vejen klarere for mig. Resultatet for min ligning er: Jeg har brug for at være atletisk – være stærk, være agil, være hurtig og jeg vil altid vinde. Jeg har brug for det for mig – altså må jeg ARBEJDE for det – fordi det er en stor del af Micha. Jeg er et lykkeligt mennesker, når jeg plejer og passer på mig selv.

I bund og grund må man finde ud af, hvornår man er lykkeligst – så ved man hvilken vej man skal holde sig på. Også selv om der kan komme omveje, så må du ikke glemme hvorfor du vil derhen, hvor du vil hen. Glemmer du hvorfor, vil du glemme dig selv.

quote
Hold op med at have ondt af dig selv!

Af en eller anden grund, er livet altid så skide uretfærdigt. Alle dine veninder har det meget nemmere end dig. Right? Nej, det er ikke korrekt. Dine veninder har bare muligvis været bedre til oftere at træffe de rigtige valg.

Jeg kan også godt sidde og halv-tude for mig selv nogle aftener, fordi jeg stadig ikke har formået at bevare en flot sixpack året rundt, men jeg tuder aldrig fordi jeg synes, at noget er urimeligt. Hvis jeg tuder, så er det fordi jeg er tosset på mig selv over, at jeg på trods af, jeg så skide gerne vil kunne se mine abs året rundt, at jeg stadig ikke formår konsekvent at sige nej til vin, ekstra brød osv. Forstår I hvad jeg mener? Vil jeg have de 365-dage abs eller ej? Nå, men hvis det er så skide vigtigt for mig, så må jeg da også kunne kapere at holde styr på mine prioriteringer, også selv om jeg bliver fristet af vin og spagetti. Jeg ved jo udmærket godt, hvad jeg (konsekvent!) skal ændre, hvis jeg vil opnå denne del af mit mål.

absBottom line: Ja, vi tuder nok alle lidt i ny og næ, men for mig adskiller vi os fra hinanden, når man ikke længere kan se sandheden i øjnene. At jeg ser ud som jeg gør, og at jeg får de resultater jeg gør, det har jeg én eneste at takke for og/eller beskylde: mig!

Jo før du også indser det, desto bedre. Hvis du med hånden på hjertet ikke giver mig ret i dette, vil jeg utroligt gerne vide hvorfor i kommentarfeltet.

Igen er dette et punkt, som kan overføres til mange af livets situationer: du er gennem længere tid utilfreds på dit arbejde = gør noget ved det. Søg nyt arbejde. Tal med din chef. Du får ikke nok i løn = tag kampen op og indgå forhandlinger. Din kæreste er et røvhul = forlad ham!

(Læs meget gerne denne post også)

Micha
Hav respekt for dig selv!

Jeg ved godt, at der findes tykke damer, der siger, de elsker at være overvægtige. Jeg tænker: de fleste mennesker i dag er dannede nok til at vide, at overvægt er usundt. At det kan forkorte din levetid. At det gør din hverdag sværere. At det kan give dig alverdens sygdomme. And the list continues. Ergo, hvis du tillader dig selv denne form for fedme, er du ligeglad med alt ovenstående. Så er du et eller andet sted ligeglad med dig selv, for du passer jo på ingen måde på dig selv. De har endnu ikke fundet vejen, til at bryde dette mønster og arbejde på de emner, der egentlig ligger til grund for problemet.

Alt hvad vi mennesker gennemgår, bliver jo i store dele styret af vores egne beslutninger. Det kan godt være, der er sket ting i vores liv, som andre delvis har besluttet for os, men et eller andet sted på vejen, har du også selv truffet beslutninger. Fx en narkoman har på tidspunkt besluttet sig for ”bare lige at prøve” det og det stof. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er skide synd for den person at være havnet så langt ude, men når alt kommer til alt, er det den selvsamme person, der på et tidspunkt må træffe beslutningen om at ville holde op.

Der vil for det meste altid være tilbagefald, men hver gang lærer du noget nyt. Tag det bedste fra enhver situation – specielt dine nedture – og brug dem til at gøre dig stærkere. Succes er mentalt, og det skal trænes ligesom alt andet. Det skylder du dig selv.

Moralen for historien er: DIG! Du skal være din motivation. Dig indeni. Dig med dine tanker, når du er alene. Du bestemmer, hvor turen skal hen og hvor du skal ende.

Ovennævnte tre punkter er i øvrigt nogle af grundene til, at min blog hedder Queens Of War. Det er selvfølgelig ment metaforisk, men jeg synes faktisk at fitness og alt hvad det indebærer (træning, ernæring, osv) kan være lidt af en krig. En krig der aldrig helt holder op, fordi vi som kvinder for det meste aldrig bliver helt tilfredse. I krige er der sejre og nederlag, hvilket der også er på den lange ”fitnessrejse”. Dog kalder jeg det QUEENS of War, da jeg ønsker at lave en (for mig) positiv betoning, at vi er stærke kvinder og skridt for skridt, skal vi nok vinde denne indre krig. Der er kun én enkelt regel: lige meget hvad der sker i løbet af din kamp, må du aldrig give op. Det mener jeg i øvrigt kan overføres til alle livets aspekter. Du skaber dit liv!

De bedste hilsner hele vejen fra Finland

Micha

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

16 thoughts on “Motivation ★ Micha Østergaard

  1. Er helt enig – jeg skaber selv mit liv! Og ja, vejen er fyldt med både store og små huller, men ingen andre en dig selv kan vælge hvordan du tackler hullerne. Jeg tror desværre også, at vi er nogle, som bare har lettere ved at tage os selv i nakken og kæmpe for det vi vil. Hvor jeg ser udfordring ser en anden i samme situation måske en stor forhindring. Jeg blev som 30 årig sat ud af spillet på arbejdsmarkedet pga. trafikuheld. Det var en STOR omvæltning fra, at have fuld fart på og være glad og fuld af energi til at kunne ingenting. Det tog også nogle år og får styr på rent mentalt og medicin mm. Nu er det næsten 6 år siden og jeg har vendt ulykken til nyt og godt liv. Godt nok på helt andre vilkår end jeg regnede med, men hey, jeg lever og det her liv kan også være et rigtig godt et. Jeg har igennem det seneste 1½ år trænet mig op fra 15 min. i varmtvandsbassin til i dag at styrketræne et par gange om ugen og løbe 2-3 gange. Det er drøn hårdt og jeg må også tage ekstra mofin efter træning, men det giver bare et mega velvære og lykke i min hjerne og så har jeg fået en krop, som jeg kan lide at se på og bo i. Og jeg har jo kun den her ene krop og det her ene liv og jeg VIL have det bedste ud af det. BASTA

  2. Fantastisk indlæg med rigtig gode pointer! Du ser helt fantastisk ud og er meget inspirerende at læse!

    Jeg tror også på at det gælder om at lytte til sig selv, lære sig selv at kende og så sætte sig nogle konkrete mål man selv kan opfylde. Ikke lade sig stresse af sine omgivelser eller andre, men lade sig inspirere af andre og finde sin egen motivation indefra :D

    Anna – http://thewonderwomanwannabe.blogspot.com

  3. Rigtig fint indlæg. Jeg kan især nikke genkendende til første punkt om motivation.
    Alle de gange jeg tænkte ‘jeg vil gerne tabe et par kilo’, holdte løbeplanerne ikke længe. Da jeg fik en følelse af at ville være et sundt forbillede, kunne motivere andre og have udstråling som mine sunde idealer indenfor mit fag, var det straks en anden sag. Følelsen af at være sund og forbilledlig har været rigelig motivation til 2 x løb og 3 x fitness. (Og så hjælper stædigheden jo også en del… ;))

  4. Hvor giver jeg dig så evigt ret i, at vejen til resultater handler meget om mental styrke og om at være villig til at træffe de hårde valg, når det gælder. Det handler (for mig) om at gå tidligt i seng på en lørdag aften, så jeg har energi til at løbe en lang tur på op mod 32 km om søndagen. Det handler om at være bevidst om, hvad jeg spiser (noget der stadig skal arbejdes på). Det handler om at vælge mig selv som første prioritet og det jeg har lyst til at lave frem for så mange andre ting, der kræver tid i hverdagen.

    Det sidste år har jeg for alvor fundet glæden ved at løbe og ved de gradvise forbedringer i kondition og styrke det bringer. Jeg blev først vedholdende i min træning, da jeg satte mig et mål (maraton i efteråret 2013) og indså, at jeg løb fordi det giver mig et pusterum i en travl hverdag. Motivationen steg i takt med, at det gik op for mig, at den vedholdenhed jeg altid har haft akademisk i den grad også er til stede i træningen.

    Tak for et tankevækkende indlæg, som sætter ord på mange af de betragtninger jeg selv er noget frem til i løbet af det seneste år.

  5. Kære Micha
    På mange områder giver jeg dig fuldstædnfig ret. Har man ikke sin motivation på plads og lysten til at noget skal ædres, så bliver det rigtig svært at holde fast i noget. Dre er dog alligevel noget af det, du skriver, som i min optik er meget forkert. Du skriver, at en narkoman i sin tid selv valgte at “prøve det” og jo bevares det gjorde han/hun vel, men i en sådan situation kan man altså ikke “bare” stoppe, fordi man ønkser. Personer der lider af afhængiged (præcis som en spiseforstyrrelse eller alkoholisme) har jo netop en sygdom, der gør, at man ikke bare kan stoppe fra den ene dag til den anden – det er en lang sej kamp, Og ja selvfølgelig kan den vindes, og selvfølgelig vindes den bedste, hvis man er motiveret, men at sige, at man er ligegglad med sig selv og ikke har lyst til en foretage en ændring er meget forkert. Den slags kræver tid.

    Mvh. Line

    • Kære Line

      Det er jeg slet ikke uenig med dig i – altså at afhængigheden selv er et helt andet tema. Ikke desto mindre, var det ikke dét, jeg skrev. Jeg skrev, at handlingen jo til dels allerede ligger i aller første gang, en person prøver at tage stoffer. Hvis du aldrig prøver at tage stoffer, så kan du jo vitterligt ikke blive afhængig. Jeg vil aldrig nogensinde prøve noget i den dur – det er en ren principsag. Jeg vil slet ikke give mig selv muligheden for, at jeg muligvis syntes, det er fedt.

      Jeg håber, det kunne forklare en smule bedre, hvad jeg mente. Desuden synes jeg dog at temaet, som du siger, generelt er meget mere komplekst end som så.

      Mvh. Micha

  6. Jeg er også helt enig i, at man selv skaber sit liv. Jeg tror desværre ikke det er godt at fokusere for meget på de ting man ikke har, fordi man kan komme til tænke meget negativt om sig selv. Personligt så synes jeg det er langt vigtigere at prøve at acceptere sig selv som det menneske man er. Ikke dermed sagt at man skal lade stå til. Jeg har selv været inde i et mønster hvor jeg i 2 år aldrig tillod mig selv noget usundt, og jeg bildte mig selv ind, at jeg havde det bedst sådan. Rent faktisk føler jeg mig langt mere lykkelig i dag, hvor jeg kan tillade mig selv at spise alt hvad jeg vil uden for meget dårlig samvittighed, når bare jeg ved jeg behandler min krop godt. Det vigtigste for mig er ikke at jeg er streng og konsekvent, tværtimod så skal jeg tillade mig selv at være menneskelig. Det gælder alle aspekter af livet. At jeg ikke er “dårlig” bare fordi jeg kun får 7 eller 10 i karakter, spiser kage eller misser en træning. Jeg har presset mog selv voldsomt meget på alle leder og kanter, og det førte ikke til noget godt. Jeg var tom indeni og var aldrig tilfreds med min indsats, selvom jeg så fik 12. Min bekymring er, hvis folk presser sig sig så meget, fordi de føler, de ikke kan være lykkelige ellers. Eller at man simpelthen aldrig kan blive helt tilfreds. Husk at mærke efter i jer selv, det er så vigtigt:)

    Det var lidt “inspiration” fra mig:)

    • Hej Jessica

      Tak for dit indput. Jeg kender rigtig godt til det, som du skriver – er være overselvkritisk er nok en del af opskriften på en eliteidrætsudøver. Jeg selv øver mig også i, at sætte mindre krav til mig selv. Jeg ved godt, at jeg ikke længere bør kunne hoppe i en pool og så svømme lige så hurtigt, som jeg kunne engang. Jeg øver mig også i at acceptere de gange, jeg ikke opnår mine forskellige mål i første forsøg. Jeg er meget enig med dig, på disse punkter.
      For mig at se ændrer det dog stadig bare ikke på det faktum, at du skaber din egen lykke. Hvad end det så er at få 12 i fysik eller bare generelt være et mere afbalanceret menneske.

      Mvh. Micha

      • Det jeg mener, er, at hvis man mener at 12 er lig med lykken, så er det et ret snævert mål med stor risiko for skuffelse og nederlag. Det er her jeg synes man skal kunne acceptere hvis ikke man før 12, og stadigvæk være lykkelig;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *