Marathonløber

Det er (forhåbentlig) det jeg kan kalde mig den 22. september! :)

I fredags var jeg ude på en 30 km løbetur med Susan, for at teste om formen var til et marathon. Susan fik desværre ondt i både skinneben og ankler og har besluttet at kroppen ikke kan holde til det. Vi har fra starten af sagt at vi gør det her sammen, men jeg er i mit livs form nu og har de sidste ti år drømt om at løbe et marathon. Fredag aften købte jeg derfor startnummeret til H.C. Andersen Marathon, som foregår i Odense den 22. september 2013. Det er jo meget snart og jeg glæder mig helt vildt! :)

I kommer nok til at høre en del mere om løb det næste stykke tid, hvor jeg vil fortælle lidt om min nye bedste ven når det kommer til udstyr. Jeg har nemlig fået et løbeur fra Garmin, som jeg er FULDSTÆNDIG forelsket i. I kan lige ane det på nedenstående billede, men ellers kan I se det lige her. Men nok om det for nu, indlægget om uret tror jeg bliver ret langt, for der er over 40 funktioner i den bette tingest ;) Derudover har jeg også i tankerne at skrive lidt om planlægningen lige op til mit marathon samt på selve løbsdagen.

Jeg har også jeg været i gang med at teste hvilket løbetøj og udstyr jeg har det allerbedst med. På nedenstående billede har jeg påført mig det udstyr jeg er kommet frem til og senere kommer jeg med begrundelserne for de enkelte ting :)
løb-31.08.13

Er der nogen af jer læsere som også skal løbe den 22.september? :)

 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

5 thoughts on “Marathonløber

  1. Jeg løb i Odense sidste år – du skal virkelig glæde dig! Jeg havde et fantastisk løb – der er ret få deltagere i sammenligning med København, så man kan godt risikere at der er lidt langt mellem løberne. Men det er en skøn tur to gange rundt i den dejlige by :) Jeg løber ikke med i år, turen går nemlig til Berlin i stedet :o)

    • Skønt at høre om lidt erfaringer – havde slet ikke tænkt over at man kan risikere at løbe helt alene!
      Hvor lyder det bare fedt med Berlin marathon! Det skulle jo være en fantastisk oplevelse – held og lykke :)

  2. Det bliver så stort, glæd dig! :) Løb selv Berlin sidste år, fløj igennem :D Enten hører man til dem, der aldrig vil løbe et marathon igen, eller så er man bare klar på at løbe igen med det samme – jeg hører til den sidste del, og var det ikke fordi, kroppen selv sagde “pause”, var jeg såmænd røget på en lille løbetur allerede næste dag :D Der gik dog 14 dage, før kroppen var helt klar igen, selvom ømheden i lårerne allerede var væk 1-2 dage efter løbet. Desværre skal jeg ikke selv løbe i år, så misundelsen er lidt stor ;)

  3. Du er så vanvittig sej og jeg glæder mig virkelig bare til at se dig krydse mållinjen, desværre uden mig ved siden af :(, og have nået det mål, som du har haft for øje de sidste 10 år. Det har været en ren fornøjelse at træne op sammen med dig og jeg nyder vores løbeture sammen og håber at vi kan holde dem ved lige efter maratonet og når vi også går ind i vinterperioden.
    Du er min største inspiration skønne Tine :-)

    http://www.levsundt.com
    – hjemmeside om kostvejledning & en sund livsstil

  4. Jeg løb den halve sidste år i Odense, og der bliver sørget fint for dig undervejs. Jeg bliver aldrig langdistanceløber, for der tager træningen for lang tid i forhold til alle de andre ting, jeg gerne vil nå i min hverdag.
    Forhåbentligt kommer jeg snart rigtig igang med min træning, så jeg kan se frem til VM i ½ marathon i KBH i marst og Lillebælt ½marathon i maj.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *