Marathonaflysning

Sidste søndag tog jeg en rigtig hård beslutning, som faktisk var ret nem at tage når det kom til stykket. Jeg kommer ikke til at løbe CPH Marathon 2014, der afholdes på søndag 18. maj. Jeg har nu døjet med min overbelastningsskade i 9 uger og selvom den i perioder virkede til at være helt væk, så har den ikke været det. Tværtimod, så har den faktisk ramt mig endnu hårdere de sidste tre uger. Så hårdt at blot 1 km gåtur til tider har været smertefuldt. Så helt ærligt, hvis man to uger inden marathonet har problemet med bare at gå, så er det nok ikke det smarteste at løbe 42 km? Det kan jeg jo godt se nu efter at jeg har taget beslutningen, men derfor gjorde det bare pokkers ondt at nå dertil. For jeg har jo glædet mig helt absurd meget til det løb. Føler mig lidt som et lille barn der er blevet frarøvet juleaften.

Jeg besluttede mig for at løbe CPH Marathon kort tid efter mit marathon sidste september, da jeg gerne ville have marathonoplevelsen sammen med Susan. Dengang blev hun nemlig skadet på vores 30 km træningstur tre uger inden løbet og var derfor ikke i stand til at løbe sammen med mig. Så ironisk nok, så er det denne gang mig der bliver skadet. En skade jeg aldrig havde set komme, men den kom faktisk også bare fra den ene dag til den anden. Jeg synes ellers jeg har været rigtig fornuftig i min træning op til. Jeg har overholdt programmet og derved ikke løbet to dage i træk osv. som jeg ellers tidligere har gjort. Jeg har jo efterhånden været løber i ti år. Jeg løb mit første uofficielle halvmarathon da jeg var 16-17 år og sidenhen er det blevet til en del. Mit løb har dog aldrig været struktureret og jeg har altid bare løbet når jeg havde lyst, hvilket ofte var i perioder. Så jeg har førhen budt min krop at gå fra total løbepause (typisk henover vinteren) til at løbe hver dag, men uden det mindste brok fra den – også selvom det til tider var lange ture på f.eks. 16 km. Så på den måde undrer det mig at det er lige nu kroppen siger fra.

3. gang lykkens gang?
Hos CPH Marathon har de en skadesgaranti, så fordi jeg er skadet har jeg fået overflyttet mit startnummer til næste år. Her håber jeg så at det endelig skal lykkes Susan og jeg at løbe et marathon sammen :) Jeg er stadig til fys/osteopati ugentligt for at sikre at jeg kommer bedst muligt over min skade. Jeg har fået forbud mod at løbe, fået besked på at nedsætte min konditionstræning til 1/3-del og være ekstremt påpasseligt ift. min krops signaler. Mine smerter opstår når benet får stød, dvs. når jeg løber, hopper, går ned ad trapper osv., så derfor er det selvfølgelig noget jeg helst skal undgå.

Jeg skal i øvrigt stadigvæk til København i weekenden, for jeg skal selvfølgelig være Susans opbakning :) Jeg håber virkelig at I der ser løbet vil hjælpe mig med at heppe på hende? Hun bliver rimelig nem at spotte og har det samme tøj på som jeg har på nedenstående billeder. Vi havde nemlig været så heldige at få Løberen til at sponsorere vores løbetøj, så vi kunne være ens og letgenkendelige. Og tøjet er simpelthen for lækkert til ikke at skulle en tur forbi bloggen! Så jeg ved godt det bliver noget af et billede/tekst-spam, men jeg er helt oppe at køre over tøjet og glæder mig bare til den dag jeg kan komme ud og løbe i det! Tøjet er fra det danske mærke Fusion og er bare i topkvalitet :)

FusionDa det ikke er helt nemt at forudsige vejret til marathonet har vi fået lidt forskelligt som jeg vil vise jer. Vi kunne jo risikere at vejret er koldt med regn og vind, blæst eller høj solskin – men uanset hvad vejret ender med, så ville vi være dækket godt ind :)FusionDen orange t-shirt er selvfølgelig svedtransporterende, lavet i et let materiale og med net under ærmerne. Jeg oplevede sidste år på de lange træningsture at få brændmærker på indersiden af overarmen efter t-shirten, derfor er jeg utrolig obs på at der ikke er noget der irriterer huden ift. syninger og kanter. Selvom jeg jo desværre ikke har prøvet at løbe i t-shirten for at teste det, så er jeg nu ret sikker på at det ikke sker ved den her, da den faktisk minder utrolig meget om den t-shirt jeg løb med under marathonet. Stoffet er nemlig blødt og lækkert. Den orange farve var valgt for at gøre det nemt for os at finde hinanden hvis der var mange mennesker. Det har vi nemlig erfaret kan være lidt svært hvis man har en sort t-shirt på, for det er der med garanti også ekstremt mange andre der også har ;) fusionVi har modtaget to forskellige typer shorts/tights. Dem jeg har på til venstre kaldes for tri shorts, da de primært er udviklet til triatlon, hvor Fusion har haft et tæt samarbejde med den dygtige triatlet Martin Jensen. Shortsene indeholder en lille pude som skulle gøre det lidt mere behageligt at cykle, men som på ingen måder irriterer når man går eller løber (Susan har længe løbet med disse shorts, så hun har lige været min prøvekanin for at kunne udtale mig). Materialet som shortsene er lavet i har komprimerende effekt og derfor sidder de virkelig til.

De tights jeg har på til højre er 3/4 og går derfor ned over knæet. De er virkelig behageligt at have på, men jeg vil til enhver tid foretrække at løbe i shortsene til de lange distancer. Tilgengæld så er de ikke gennemsigtige bagpå og er derfor geniale til holdtræning i fitness og til styrketræning :) I vinters købte jeg dem i den helt lange udgave og kan bestemt også anbefale dem, men her i den kommende sommerperiode, synes jeg de er lidt for varme i den længde, så der kommer de 3/4 helt sikkert på banen.

Fusion

Fusion vestHvis nu vejret blev lidt køligt, men tørvejr, så var jeg hoppet i vesten på den store dag. Den vi har modtaget er sommerudgaven, hvor der er net på hele ryggen. Det kan I måske lige ane på billedet til venstre, hvor man kan fornemme at jeg har den orange t-shirt under. Foran er det softshell-stof, som er vindtæt. Den her vest kunne jeg virkelig godt have haft brug for under mit marathon, hvor der var 16 grader og med en gennemsnitsvind på 5 m/s og til tider regn/støvregn. Jeg kan nemlig tydeligt huske hvordan vinden bare var kold da jeg nåede op over de 20 km. Her var min t-shirt nemlig våd af sved og når den så med kold vind blæste ind på min mave, så var det altså en kold og ulækker fornemmelse og meget af turen havde jeg kuldehysninger på mine arme.

Fusion jakkeHvis nu det bare var dårligt vejr til løbsdagen, hvor det var regn og blæst der stod på menuen, så ville denne jakke være min redning. Jakken er vindtæt, men lavet i et materiale så den er tynd og let at have på. Den har samme materiale hele vejen rundt, så den vil nok være for varm at have på hvis det er vindstille og tørvejr.

SIS isogelUdover tøjet har Løberen også forsynet os med isogels fra SIS, som er en isotonisk gel der indeholder kulhydrater. Kroppen opbruger i løbet af et marathon dens kulhydratdepoter og derfor er det en rigtig god idé at indtage disse undervejs. Det er nemlig ikke spor sjovt når kroppen har opbrugt lageret og der er også derfra udtrykket “at ramme muren” kommer. Det er når kroppen har opbrugt kulhydratdepotet og går over til fedtforbræding, som er meget mere anstrengende for kroppen.
Under mit marathon indtog jeg kun to SIS isogels i alt. Jeg havde forinden næsten ikke trænet med at indtage isogels og derfor var det noget af et sats fra min side af. Jeg har sidenhen testet det en del og min mave har ingen problemer med hverken dem fra High5 eller SIS. Under træningen har jeg taget en hver halve time som også var planen at gøre under selve løbet. I den sidste tid, hvor jeg har taget de lange ture på crosstraineren, der øvede jeg fortsat med isogels. Så jeg har indtil videre prøvet at tage dem hver halve time på et 3-timers træningspas. Jeg havde glædet mig utrolig meget til at sammenligne mine to marathonløb ift. indtagelsen af isogels. Jeg var nemlig fuldstændig færdig til mit marathon allerede efter de første 21 km, hvilket tydeligt ses i min pace. Første halvdel af marathonet (21,1 km) løb jeg med en pace på 5.11 min/km hvilket svarer til 11,6 km/t. Den anden halvdel løb jeg med en pace på 6.08 min/km hvilket svarer til 9,8 km/t. Her er der selvfølgelig også tale om manglende rutine ift. planlægningen af løberuten, hvor jeg nok lod mig rive med af stemningen og bare løb som jeg havde lyst til i starten :)

FusionTror det er tydeligt for de fleste, at jeg havde set frem til at løbe på søndag ;) Jeg er da heller ikke bleg for at fortælle, at det har kostet mange tårer at nå til beslutningen om ikke at løbe! Jeg er dog ikke i tvivl om at det er den rigtige beslutning. Risikoen er simpelthen for stor hvis jeg løber. Jeg risikerer jo at ødelægge mit ben fuldstændig og være plaget af skaden i endnu længere tid, hvis jeg da nogensinde ville komme helt over den.

Jeg vil gerne sige tak til Løberen for at have sponsoreret alt det tøj til løbet. Derudover har jeg fået fantastisk behandling af dem i deres butik. Jeg har altid købt mine løbesko hos dem, så da jeg i første omgang fik skaden, skyndte jeg mig jo derned for at få testet om mine nye løbesko kunne være årsagen. Mine nye løbesko er samme model som mine gamle, så problemet var ikke der og mine sko passer super til mig – har jeg efterhånden fået bekræftet mange gange via tests :)

Tøjet (uden Løberens logo) finder I her:

Jakke // Vest // Tri shorts // 3/4 tights // t-shirt // isogels

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Marathonaflysning

  1. Nøj, hvor KAN jeg godt forstå at det har været svært for dig. Min kæreste og jeg løb begge HCA Marathon sidste år, og han pådrog sig en virkeligt slem skade (og måtte endda udgå!) – så han måtte også være hepper på sidelinien i maj, da jeg gennemførte Copenhagen. Jeg ville selv være mega frustreret. Jeg havde også tænkt på at løbe Copenhagen i år – men er faktisk endt som hepper i stedet. Dog af den ret skønne årsag, at jeg skal gennemføre 1/2 ironman til sommer – så det handler om træningsprioritering.
    Jeg hepper på Susan hvis jeg ser hende :)

  2. Kender det alt for godt.. Jeg skulle også ha løbet i Kbh den 18, men grundet skade kommer jeg heller ik afsted… Man sidder bare med den mest ærgerlige følelse i maven… Det er så surt, men der er ikke så meget at gøre …
    Vi må vente med spænding til næste år :)

  3. Jeg glemte det allervigtigste: Du skal nok komme STÆRKT tilbage næste år! Så hepper jeg også på dig! (Om det bliver som medløber eller på sidelinien ved jeg ikke helt :-p )

  4. Åh, nej! Det er godt nok bare mega træls, at skulle melde fra noget, som man har glædet sig og træne til så længe! Det er min største frygt, i forhold til et maraton jeg skal løbe til oktober.
    Det lyder dog alligevel som om det er den helt rigtige beslutning, og som om du er ved godt mod. Og tænkt på alle de gode erfaringer du allerede har gjort dig mht. træning, og alt det gode ustyr – det bliver sikkert meget sjovere og sejere at træne op til KBH næste år. I hvert fald al god vind herfra :)

    KH Anne Sofie.

  5. Det koster mange tårer, selv når man ikke er i tvivl om beslutningen, men man er i det mindste ikke i tvivl. Helbreddet er trods alt det vigtigste og hellere kunne gå resten af livet, end at løbe lige nu… Jeg genkender helt de ting der forværrer smerten, denne gang var det bare ikke løbetræning der satte det igang, men stille og rolig sjippeleg med mine børn om hvem der kunne tage flest. Det lumske er at overbelastningen først mærkes når man er kold.
    God bedring
    Kh.
    Anne-Marie

  6. Pingback: CPH here we comeFITinspiration | FITinspiration

  7. Åh, ved hvordan du har det! Var selv tilmeldt et løb, men har måtte stoppe alt løbetræning i 2-3 måneder, da jeg har overbelastet og betændt min hoftebøjer = alt hop, stød osv. som du beskriver, gør ufattelig ondt…
    Heldigvis har jeg haft et godt forløb ved en kiropraktor og fys, og derfor kan jeg så småt begynde forfra på løbefronten. Har glædet mig, men det er så hårdt at skulle holde sig tilbage her i starten!

  8. Pingback: RunFit hos StayActiveFITinspiration I Fitnessblog om sundhed, livsstil, træning og sunde opskrifter | FITinspiration I Fitnessblog om sundhed, livsstil, træning og sunde opskrifter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *