Mandagsinspiration featuring Kamilla

Det er ved at være lidt tid siden, at jeg har haft denne type indlæg. Det betyder dog ikke at jeg har glemt dem! :)

I dette indlæg skal I møde 24-årige Kamilla, som er en super sød århusiansk pige. På Instagram findes hun under navnet @kamillamille. Hun løb Aarhus City halvmarathon samtidig med mig og var faktisk lige foran mig inden løbets start, men på daværende tidspunkt kendte jeg hende ikke. Sidenhen har vi løbet sammen og jeg er dybt imponeret over hende! Hendes far kan blære sig med at have løbet mere end 20 marathon og hendes mor har også deltaget i en del. Løbeerfaringen- og glæden fra hendes forældre ses tydeligt i Kamillas træning og planlægning. Hun er tilmeldt Hamborg Marathon, som den 4. maj 2014 vil være hendes første marathon. Jeg må indrømme, at jeg er meget spændt på hendes tid. Hun er nemlig en lille og hurtig én :)

Selvom Kamilla får tilbagelagt en masse kilometer, så er hun ikke fanatisk i sin livsstil. For hende handler det ikke om at nå en bestemt vægt eller et bestemt mål. Det handler om at føle sig glad og tilpas i den krop hun nu engang lever i. Dette indebærer for hende både hård træning, disciplin og selvbeherskelse, men det indebærer også comfort food, lange dage på sofaen og hyggelige byture. Hendes primære motivation, er helbred og den styrke det giver at kunne klare hverdagens strabadser ubesværet.

I sidste uge havde Kamilla og jeg en træningsaftale med overskriften “fri leg”. Vi mødtes kl 8.30, hvor vores primære formål var at have det sjovt! Jeg havde taget kamera med – og nedenfor kan I se lidt af de billeder vi fik taget. Jeg har efterfølgende spurgt Kamilla hvilke citater, som motiverer hende. Jeg håber også de kan motivere jer, når nu vi begynder at gå lidt koldere og mere regnfulde tider i møde.

Hvis I har nogle citater, som motiverer jer ekstra meget, så må I meget gerne skrive dem i kommentarfeltet :) Så vil jeg samle dem i et indlæg til næste uge.

kamillamille-18.11.13

kamilla

kamilla-18.11.13

 

kamilla-smil

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

2 thoughts on “Mandagsinspiration featuring Kamilla

  1. Dejligt motiverende, med en der bare vil have det godt ;-)

    Har en masse citater, men bla disse har gjort indtryk:

    “When you feel like quitting: Think about why you started”
    – SÅ rigtigt. Nogengange føles alt den sunde kost og træning bare meningsløst, men så husker jeg hvordan jeg havde det inden jeg startede en sund livsstil.

    “If you’re tired of starting over, stop giving up”
    – Virkelig motiverende, når man som mig har haft en yo-yo vægt og aldrig lige fået taget det sidste skridt, som jeg gør nu.

    “Begin, while others make excuses.
    Work, while others are wishing.
    Persist, when others are quitting.”
    – Når man hører om ens veninder, der siger “Ej jeg burde også begynde og træne..”

    Og så ikke mindst dette billede. (og det er kun 0,45 kg det der!!!!!)
    http://missamyscerra.blogspot.dk/2011/11/one-pound-of-fat-looks-like-that-live.html

  2. Hej Tine
    Jeg har lige startet en blog, hvor jeg skriver om min vej til Body Fitness næste år. Jeg følger med i din blog og jeg synes det er enormt inspirerende, at du har sådan en sund tilgang til livet! Virkelig fedt! Når jeg engang er færdig med konkurrence og diæt, vil mit fokus helt klart være, at være sund og stærk (og samtidig tillade mig selv at nyde livet) og det er din blog en kæmpe inspirationskilde til. Tak for det :) Og super fedt med lidt motiverende citater her fra morgenstunden!
    Mvh Linnea :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *