Man skal ikke græde over spildt mælk – heller ikke selvom det er med ekstra protein

Og hvad mener jeg så med den kryptiske overskrift? Jo, jeg fik i sidste uge tilsendt to liter mælk fra Arla, som synes jeg skulle prøve at smage deres nye mælk.
I forbindelse med relanceringen af Arla Cultura har de nemlig udviklet en ny mælk med 50% mere protein i. Den var jeg naturligvis meget spændt på at smage og få taget nogle rigtig fine billeder af :) Mælken smagte som mælk nu gør, både den med ekstra protein i og den med tilsat D-vitamin. Fedtindholdet svarer til en minimælk, så jeg synes de begge var super gode, men kæresten der normalt drikker letmælk synes de var lidt tynde i det. I ugens løb får jeg drukket begge versioner og sørger for at gemmer de tomme kartoner, så jeg en solrig dag kunne få taget nogle fine billeder af dem. Sådan skulle det så ikke gå, for min søde kæreste var på besøg og ville i god tro “lige rydde lidt op” og folder fint de tomme mælkekartoner sammen. Ikke bare på midten, men på den der måde så de fylder mindst muligt i skraldespanden – og får flest mulige foldemærker. Hvordan ser sådan en karton så ud hvis man folder den ud og putter vand i? Resultatet ser i nedenfor: 
IMG_6823
Smukt syn, ikke? ;)

Jeg kunne selvfølgelig bare have brugt de billeder, som Arla vedhæftede i deres mail, i stedet for at udstille mig selv sådan her ;) Men så mangler der altså lidt sjæl i det og så vil jeg hellere lade være med at skrive indlægget – og det vil være en skam. For idéen med ekstra proteiner i mælk synes jeg faktisk er rigtig god. Jeg har tidligere været vegetar og kæmpet for at få nok proteiner. I den nye mælk her er der 13 g proteiner i et stort glas (2,5 dl eller 250 ml). Det er lidt over en tiende del af det protein jeg skal have. I den anden mælk har de tilsat D-vitamin. Denne variant kom allerede på markedet i 2011 og er blot en relancering.
I denne variant er der som sagt tilsat D-vitamin, så hvis man drikker et stort glas (2,5 dl eller 250 ml) får man opfyldt 75% af det dagligt anbefalede indtag af D-vitamin for en voksen person. Så det er måske en god idé for dem, som ikke husker at tage vitamin-piller i vinterperioden. Man skal dog huske at drikke det sammen med et måltid, da D-vitamin er fedtopløseligt og kroppen derfor har brug for fedt for at kunne optage det.

De to varianter skulle gerne allerede være på hylderne i supermarkederne, men jeg har desværre ikke spottet dem endnu. Jeg kan derfor ikke oplyse prisen på dem.

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Man skal ikke græde over spildt mælk – heller ikke selvom det er med ekstra protein

  1. HAAHAHA! :D Love it – kan han ikke komme og lære min mand at folde mælkekartonerne? Hans FYLDER altid kattens meget i vores skraldespand, fordi han ikke er folderens mester. æv!! :D

    Men lyder sejt nok med ekstra protein. Svarer det til at drikke en proteinshake, så? :)

  2. Glæder mig helt vildt meget til at smage den med ekstra protein :-) … rigtig god idé … jeg bruger ca. 4-5 dl skummetmælk om dagen i kaffe og te … så det vil da være super at få tilført ekstra protein, selvom fedtindholdet bliver en smule højere :-)

    Jeg har grinet godt af, at kæresten havde smidt kartonerne ud … kan levende forestille mig hvordan jeg selv ville ha’ reageret, hvis jeg skulle have brugt de tomme kartoner til fotografering *hehe*

    http://www.larseniform.blogspot.com

  3. lyder spændende og skal også prøve den men forstår ikke hvorfor folk ‘spørger’ efter en øko version da det nok ikke er på en speciel naturlig måde at man tilsætter extra protein og D vitamin i et oprindeligt produkt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *