Madpandekager med spinat, hytteost og soltørrede tomater

Gårsdagens aftensmad bød på disse lækre pandekager. Jeg var først i Aarhus kl 19.40 og kom direkte fra arbejde, så jeg var ret sulten. Kravet til aftensmaden var derfor at det skulle være hurtigt, sundt, mættende og lækkert.

 

Og opskriften? Den kommer lige her :)

Vi var kun to personer, men det var rigtig meget fyld til overs, så vil egentlig mene at der her er til ca. 3-4 personer, men lav evt lidt mere pandekagedej.

Pandekager

  • 200 g skyr

  • 5 æg

  • 75 g havregryn (blendet til mel)

  • 3 måleskeer psyllium frøskaller (HUSK)

  • Lidt olie

  • salt og peber

Alle ingredienserne blandes sammen og kommes i køleskabet i ca. 10 min. Bagefter steges pandekagerne på en pande. Størrelse og tykkelse bestemmer du helt selv :)

Fyld

  • 1 rødløg

  • 1 pose frisk spinatblade

  • 400 g hytteost

  • 150 g hakkede soltørrede tomater

     

  • solsikkekerner

  • Mozzarella

I en gryde bruges lidt af olien fra de soltørrede tomater. Rødløg snittes fint og kommes derop indtil de er blevet bløde. Derefter kommes spinatbladene i. De fylder rigtig meget i starten, men væsken trækkes hurtigt ud af dem. Så kommes de soltørrede tomater i. Når det er godt varmt og spinaten næsten ingen ting fylder længere, så tages gryden af varmen. Hytteosten vendes i og der røres ofte, så det ikke begynder at smelte og klumpe sammen.

Solsikkekernerne ristes evt på en pande (alt efter hvor sulten man er ;) ) og mozzarellaen skæres i grove tern. Kæresten fik også kylling i sin  pandekage, men det kan man jo gøre som man lyster :)

 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *