Lille spejl på væggen der…

…skal vi slutte fred? Fitness blog Jeg er, på godt jysk, pisse træt af at have en evig kamp mod mit spejlbillede. Dybest set er der to muligheder for at ændre det faktum: 1) jeg kan gøre noget ved det eller 2) jeg kan acceptere at det nu engang er sådan jeg ser ud. Den første mulighed har jeg prøvet på i mange år. I ved, det er de der famøse 5 kg, som bare er så hulans svære at komme af med. Jeg tror dog ikke, at det i virkeligheden handler om de 5 kg. Jeg har før tabt dem (faktisk en del gange), men selv ikke der, var jeg tilfreds. For ligeså snart dét mål er opnået, så er det som om mit øje fanger det næste kritiske punkt: hvorfor har jeg stadig kærlighedshåndtag, hvorfor er mine ben ikke blevet slankere og hvor bliver den sixpack egentlig af!? Et citat jeg mange gang er stødt på via de sociale medier er følgende: “when you stop striving for perfection you might as well be dead“. Jeg kan sagtens følge citatet, jeg mener altid, at man så vidt muligt skal forsøge at gøre sit bedste, men jeg tror ikke altid den tankegang ift. kroppens udseende er det bedste for mig. For dybest set, så betyder det jo, at jeg aldrig bliver tilfreds med mig selv. Og det er simpelthen ikke holdbart! Jeg er snart 25 år og i mit livs bedste form. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om den funktionelle krop, hvor jeg hylder alt det fantastiske, som min krop rent faktisk er i stand til. Det er noget jeg bør være stolt af, for jeg er sikker på, at jeg om 20 år kommer til at fortælle mine børn om hvor god form jeg var i den gang og tænke tilbage på en tid, hvor kroppen ikke var mærket af fødsler og aldring. Jeg vil gerne tænke tilbage på denne tid som værende en fantastisk tid og ikke på hvordan jeg aldrig var tilfreds med det jeg så i spejlet eller på vægten for den sags skyld…spejlbilledeJeg vejer p.t det højeste jeg nogensinde har vejet. Vægten står i øjeblikket fuldstændig stille på 74-75 kg (jeg er 172 cm). Det er et tal jeg er rigtig, rigtig ked af og faktisk helt flov over, men det er fakta og sådan er det. “Men muskler vejer mere end fedt, Tine” den kommentar har jeg fået samtlige gange jeg har snakket med veninder om min vægt. Og de har jo ret – jeg har bestemt øget min muskelmasse de sidste mange måneder, men et tal er et tal og jeg fokuserer på at jeg samtidig kan se et uønsket fedtlag. Vægten er dejlig målbar og jeg ved fra tidligere, at mine kærlighedshåndtag forsvinder omkring 63 kg. Det betyder med andre ord, at jeg vejer 11 kg mere end jeg gjorde for blot to år siden. Det er jo et nemt regnestykke for min lille hjerne, der i det regnestykke ikke medregner den vigtig parameter fedt vs. muskler. Jeg måler med andre ord min tilfredshed med kroppen via et upålideligt tal jeg har fra en tid, hvor jeg ikke styrketrænede særlig meget. Jeg tror jeg efterhånden er klar til at prøve punkt 2), hvor jeg simpelthen slutter fred med min krop. Jeg vil fremadrettet fokusere på de positive forandringer jeg oplever via træningen og passe på den krop jeg nu engang er udstyret med. Jeg tror ikke på, at jeg bliver 100% tilfreds, men jeg vil sigte mod at have et mere afslappet syn på min krop. Der vil nok altid være billeder, hvor jeg synes jeg ligner en kæmpe hval og der vil med garanti også være dage, hvor jeg ikke føler for at hoppe i mit strammeste outfit, men sådan er det. Det skal ikke styre mit syn på mig selv! Jeg er ikke et hverken bedre eller mere lykkeligt menneske, hvis jeg vejer 10 kg mindre. Det skal dog ikke forstås på den måde, at jeg hverken dropper min sunde kost eller træning. Det er en livsstil, som jeg holder meget af. Jeg vil blot værne mere om min krop. Tage mig bedre af den ved at tale pænere til den. I den forbindelse, har jeg valgt at lave en lille temauge på bloggen og der vil i de næste par dage komme indlæg, hvor jeg fokuserer på at passe bedre på kroppen. I morgen vil I derfor kunne læse et indlæg omkring langdistance løb, som jo er blevet ekstremt populært utrolig hurtigt! I den forbindelse vil der efterfølgende komme et indlæg om en af de mulige konsekvenser deraf, nemlig skinnebensbetændelse. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om det kun er mig, der går med så grimme tanker om min krop? I så fald, er I klar til at tage kampen op mod de grimme tanker sammen med mig? :) fitness blog

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

65 thoughts on “Lille spejl på væggen der…

  1. Rigtig godt skrevet :-)
    – er selv en pige som har lidt/lider af anoreksi, men jeg har efterhånden taget en del på – og mangler lidt endnu. Jeg er klar til at tage slutte fred sammen med dig :-).
    – Vi er gode nok præcis som vi er!

    • Det glæder mig at høre, at du er ved at komme ud af det! Ønsker dig al held og lykke de sidste i den lange vej, men er sikker på du nok skal klare det! :)
      Vi er nemlig lige præcis gode nok som vi er – et utrolig vigtigt budskab jeg håber at folk fanger og tager til sig :) Jeg er glad for du er klar på at gøre det med mig!

  2. Godt skrevet søde Tine. Jeg kan kun råde til, at du smider den vægt ud! Det er efterhånden mange år siden at jeg gjorde det og nu undgår jeg den ubehagelige følelse af ikke at være tilfreds med tallet. Jeg er spændt på dine indlæg :-)

    • Tusind tak sødeste Stinna. Ja den vægt er virkelig en fjende nogle gange! Jeg tror dog jeg vil have svært ved at undvære den helt – du ved jo hvordan jeg er med tal ;) Men det er nok ikke nogen dårlig idé at gemme den væk :)

    • Ja, det er virkelig et ret både personligt og ærligt indlæg, men jeg føler simpelthen jeg bliver nødt til at tage udgangspunkt i mig selv for at komme ud med mit budskab :-) Tusind tak for de pæne ord, det er virkelig værdsat :-)

  3. Meget velskrevet indlæg og et jeg synes det klæder bloggen afsindigt meget. Altså at komme unde huden, at høre dine inderste tanke og dele hvordan du virkelig har det. Jeg er sikker på det hjælper mange og i sidste ende er den vægt så ligegyldig.

    Jeg vejer “kun” 60 kg. men er ikke engang tilfreds og jeg har også svært ved at slutte fred med min krop, især efter min fødsel, men det holder jo ikke. Jeg bliver ikke et bedre eller gladere menneske af at veje mindre, være i bedre form eller kunne løfte tungere. Det seneste år er jeg blevet meget mere afslappet, hvilket min blog nok også afspejler. Selvfølgelig er der røget mange læsere i svinget, det er jo ikke altid sjovt at følge en “normal” person, der blogger om, til tider for nogen, lidt kedelige ting. Men i sidste ende skal det jo afspejle mig.

    Derfor er jeg så glad for at læse det her indlæg. At du også er blevet mere afslappet og faktisk kan tage afstand fra det. Jeg synes du er super sej, stærk og har en flot krop, hvilket vidner om hvor forskellig man ser sig selv i forhold til andre.

    • Tusind tak Danica! Jeg håber virkelig også det kan hjælpe andre, som har det på samme måde. Jeg føler til tider at presset for at have den smukkeste krop er for stort og det pres ønsker jeg ikke at lægge på mine skuldre.
      Jeg har sat stor pris på din mere afslappede holdning og tilgang du har fået på bloggen – og du har været et kæmpe forbillede :) Om man mister følgere på det, så går det nok. Det er ikke derfor jeg har bloggen :) Og som du også skriver, så er det jo fordi det afspejler dig, at det har taget en anden retning.

  4. Rigtig rigtig fint at læse. Og det er jo det vi alle bør være bedre til. Men jeg kan så godt følge dig. Jeg tror aldrig jeg kan slutte fred, desværre. Og jeg er ikke overvægtig. Jeg føler at jeg ville blive et meget bedre menneske hvis jeg tabte mig, lykken er at være tynd. Og jeg ved jo godt det er noget være sludder. Rigtig godt emne. Og dejligt at der er en fitness blog som tager det op.

    • Ja, det lyder virkelig til at vi har samme tankegang på det punkt! Det er jo bare så ærgerligt. Vi (især kvinder) burde virkelig forsøge at blive lidt sødere mod vores kroppe.
      Det glæder mig at høre at det er værdsat. Det er altid lidt sværere at trykke “udgiv” til et mere personligt indlæg, så tak for din kommentar :-)

  5. Det er rigtig ærgerligt at kun sixpack tæller og alt andet virker ligegyldigt og dovent. Kedelig tendens og hold kæft en kedelig kost man skal leve af hvis det nogensinde skulle være muligt. Ikke at man skal leve af fast food og sådan, men der er jo mange ting man er nødt til at cutte. Et sådan fokus på konstant det rigtige mad og mængde træning kan jo få enhver til at blive mega navlepillende. Jeg tror næppe det gør nogen lykkelig, meget få hvert fald. Og afhængig af opmærksomhed fra andre og deres anderkendelse. Over sixpack that is. Jeg synes hellere det skal være mere lystbetonet ift træning og kost end det er lige nu rigtig mange steder i blogland. Så dette er ikke personlig møntet på dig. Men bare en generel betragtning og ja måske fordi jeg er mættet og er træt af den evige navlepillende sundhedsfokus.

    • Tusind tak for din kommentar, det er altid skønt at høre hvad folk tænker :-) Jeg kan sagtens følge dine tanker og er faktisk meget enig.
      Indlægget i morgen kommer også til at gå lidt på det lystbetonede træning med fokus på “trænings-moden” der er boomet. Jeg tror nemlig ikke det er sundt for alle at løbe hverken halvmarathon, marathon eller triathlon. Målet med træning synes jeg bør være at man på den måde har det bedre i sin hverdag – og ikke hvilke resultater man kan skrive på listen over løb. Personligt er det træningen op til et løb jeg synes er det fede og derfor jeg gør det. Det er dog kun inden for det sidste år at jeg har deltaget i officielle løb, hvor jeg siden jeg var 13 blot har løbet fordi jeg elsker det :) Det gør jeg nu stadig, men nyder at få en lidt anden udfordring på løbefronten :-)

      • Præcis. Det er fint at udfordre sig selv og have mål men hvis det føles som en sur pligt hver gang, så skal man måske overveje noget andet. Jeg glemte i øvrigt at skrive, at jeg synes du ser skøn ud og har fantastiske resultater ift løb og styrketræning som inspirerer! :)

  6. Hvor er det bare skønt at læse! Selv lider jeg af anoreksi, så man kan i den grad sige at jeg kæmper med at slutte fred med min krop. Det kommer stille og roligt tror jeg, men det er dejligt at læse at andre tager den beslutning. Det giver mig lidt et lille skub i den rigtige retning, tror jeg, og det er jo mega rart :) Tak for god inspiration som altid

  7. Jeg har været der hvor man prøver at kaste op efter måltiderne – heldigvis for mig kan jeg bare ikke….
    Jeg er ikke overvægtig – og det ved jeg godt – men jeg er bare stor.. brede skuldre, høj (173) store bryster, store hofter, og ja… ligesom dig 75 kg… det er for mig og min krop det samme som en hval… for mit fedt sidder ikke fordelt.. det sidder kun på mave, bryst og håndtag… Jeg burde være glad for mine lange slanke ben ( og det er jeg virkelig også) men jeg kan ikke stoppe med at tænke på maven..
    Jeg gør på efterskole i år og på et halvt år tog jeg 7 kg på… det var ekstremt overvældende og det var også der det hele startede.. En pige fra skolen har døjet med anoreksi, og jeg tog mig sammen og skrev det til hende (skal siges at jeg aldrig har fortalt det til nogen.. og jeg er ikke enormt tæt med pigen, men jeg tog mig sammen)
    en måneds tid efter trak en af mine lærere mig til side og ville snakke med mig om hvordan jeg havde det.. jeg havde det jo ‘fint’ som jeg sagde, men den her lærer er den anden piges kontaktlærer – og dermed livline – og hun havde fortalt om min situation og at hun var bekymret. Jeg brød sammen om fortalte hende hvordan jeg havde det og at jeg bare ikke kunne kaste op med vilje.. jeg kunne ikke tabe mig, selvom jeg gjorde alting rigtigt (og det er faktisk den rigtige måde – spise sundt og dyrke motion)
    Jeg kan faktisk ikke huske ret meget at det hun sagde med det gjorde indtryk! Specielt det at hun selv da hun var yngre gerne ville tabe sig, men at hun heller ikke kunne kaste op. og da hun først slog sig til tåls med sin krop og accepterede den – ja så røg kiloene automatisk af. hun prøvede ikke engang.
    Hun sad med tårer i øjenene selv, og det rørte mig helt enormt.

    Efter det har jeg besluttet mig for at jeg ser godt ud! og selvom jeg er jomfru: ikke noget at holde i – ikke noget at bolle i! Jeg prøver hårdt p at acceptere mine store kasser og de brede skuldre.. Det går faktisk rigtig godt nu.

    • Hvor er det bare vigtigt at den lærer hev fat i dig! Det er virkelig en der har formået at gøre en forskel. Det glæder mig at høre, at du tog det til dig og så håber jeg du med tiden lærer at accepterer dig selv endnu mere :) Tak for din historie

  8. Hvor er du sej! Godt skrevet, og du ser sgu dejlig ud, så du har absolut intet at være flov over! Men kan sagtens følge din tankegang og nikke genkendende til det, du skriver. Men vægten skal jo for pokker ikke dikterer, om vi har det godt eller ej, basta! ;-)

  9. Smid den vægt ud! Eller gem den langt væk! Jeg har ikke vejet mig i to-tre år, og jeg har aldrig følt mig så godt tilpas, som jeg gør nu. Ja, det ville da nok klæde mig at tabe 4-5 kg, men hvem ville ikke dét klæde?? Jeg træner som jeg altid har gjort, spiser både sundt og usundt, og jeg er altså godt tilfreds. At stille mig op på vægten førhen kunne ødelægge mig fuldstændig og nærmest smadre hele min dag pga. skide 2 eller 3 kg. Fuck det. Jeg har det fantastisk efter en løbetur eller et styrketræningspas nu, og så er alt andet (vægt, tal, kalorier) skide lige meget. Og som bekendt, så kan hverken lykke eller tilfredshed gøres op i tal. Jeg beundrer din dedikation til træning så meget, og du fortjener virkelig at beundre dig selv også.

    • Jeg tror også den vil have godt af at blive gemt lidt væk. Den må nemlig på intet tidspunkt have betydning for min træningsglæde, for hvis den får det, så er træningen ikke værd at bruge min tid på :) Jeg nyder hver eneste træning og gør det fordi jeg ikke kan lade være. Ikke fordi jeg skal forbrænde kalorier. Det kan selvfølgelig være en super god indikator for hvor meget man er gået til den under træningen, men den skal ikke styre noget :)
      Tusind tak for din kommentar, det er skønt at læse om en der har haft held med at smide den ud! :)

  10. Utrolig vigtigt indlæg! Det er rigtig rigtig godt skrevet, og du har jo fuldstændig ret. Tror der skal virkelig mange kræfter til, før man bliver 100% tilfreds med sit spejlbillede. Som dig selv, har jeg også haft en “kampvægt” på meget mindre end i dag, omkring 53, da jeg engang dansede 6 dage om ugen, flere timer ad gangen. Jeg spiste egentlig ikke særligt sundt, men jeg var tynd som et siv. I dag vejer jeg ca. 63 kg, men jeg er i en helt anden form. Jeg har jo for fanden løbet marathon! Jeg styrketræner, løfter tunge vægte, og kan garanteret løfte mere end jeg kunne dengang.
    Så jo, jeg kunne rigtig godt tænke mig at slutte fred med det dumme spejl..

    • Jeg har det på samme måde som dig, jeg har også altid trænet og levet forholdsvist sundt, men det er intet i forhold til nu. Men jeg er jo stærkere og i bedre form end nogensinde før. Jeg overrasker mig selv til hvert styrketræningspas, jeg løber marathon og alligevel synes jeg vægten er et problem, selvom fokus bør være et helt andet sted! :) Så skønt du har mod på at tage kampen op mod spejlet :)

  11. SÅ godt et indlæg, du beskriver rigtig godt det syn, som jeg tror alle (især piger), i større eller mindre omfang har på sig selv!! Men Tine – du er såå flot en pige – vær stolt over hvordan du ser ud og de resultater du har nået! Jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste her inde, som synes det du gør er vildt imponerende og at du er en smilende lækkerbisken :-D

  12. Du er bestemt ikke den eneste.
    Har heller aldrig vejet så meget som jeg gør nu, men har heller aldrig levet sundere end jeg gør nu. Nogle gange føler jeg at det er flovt at jeg træner så meget uden at være super slim, så kan godt undlade og fortælle om min træning og det er jo også så ærgeligt. :-(

    • Har det faktisk på samme måde! Så kan jeg så også tilføje “fitness-blogger” oveni det, så ved præcis hvordan du har det. Jeg ved jo godt selv at jeg har muskler, kan løbe langt osv., men helt ærligt, så føler jeg ikke man kan se det når jeg er i almindeligt tøj. Så ligner det bare at jeg har lidt for meget fedt.

  13. Hvor er det dejligt at mærke et indlæg, der har så meget indhold!
    Jeg synes du ser fantastisk ud Tine, men kan så godt følge dine tanker. Det er en daglig kamp herhjemme også og tænker tit, at det er urimeligt det er sådan.
    Jeg har aldrig været i så god fysisk form, men kan stadig finde tusinde ting jeg vil lave om. Håber jeg en dag kan slutte fred :)

  14. Du er skide sej og er det skønt med et ærligt og sårbart indlæg. Det er sejt. Det er også sejt, at du har færdiggjort en sej uddannelse! Jeg er nået der til hvor jeg har besluttet at slå fred med min krop (30 år, altså). Jeg er 180 cm med en solid stamme. Jeg dyrker BodyFit og StepFit 2-3 gange om ugen og arbejder aldrig mindre end 55-60 timer om ugen. Det har jeg besluttet mig for er sejt. Det kan godt være jeg vejer omkring 90 (gisp) kilo, men bruger en str 40-42 og det har jeg besluttet er helt OK. Mine kilo er velfordelt (ligesom dine) og min røv ser fremragende ud i et par jeans. Fejr dine sejre og glem dine nederlag. JEG synes DU ser godt ud. Nu skal du bare synes det samme om dig selv!

    • Mange, mange tak for din kommentar og kæmpe ros! Jeg er helt med på at fejre sejrene med dig! For du lyder godtnok til at være en sej kvinde! :) Klap dig selv på skulderen og nyd at du har overskud til træningen til trods for de lange arbejdsdage!

  15. Virkelig godt indlæg, tusind tak for det! Hvor er det rart st vide at man ikke er alene om grimme tanker om sin stakkels krop. Jeg begyndte f.eks. at stortude inden galla på gymnasiet sidste år, da jeg synes jeg så stor ud i min kjole… – selvom min vægt og kropsbygning egentlig er helt normal.. Men nu er jeg helt klar på at tage fat på de grimme tanker og prøve på at slutte fred med min krop!

    • Det er du bestemt ikke. Av, det gør helt ondt at læse! Det er virkelig en sørgelig tendens, at der er SÅ meget fokus på kroppen at helt normale piger er kede af udseendet på en så vigtig dag som galla. Det glæder mig at høre at du er klar på at tage kampen op med mig og slutte fred :-)

  16. Tak for et skønt og hudløst ærligt indlæg. Der fokuseres så meget på det ydre frem for det indre og jeg er selv et glimrende eksempel. Vejer pt. 42 kg og jeg er ikke tilfreds. Ja det er en sygdom, men også et utrolig godt billede på, som du siger at man nok aldrig bliver tilfreds. Der vil altid lige være lidt mere eller noget andet som også kan forbedres ud fra eget syn.

    Synes det er utrolig flot at komme dertil hvor du accepterer det, og måske den egentlige velvære faktisk findes der. I dig ser jeg en glad og sund pige med en krop i balance, hvilket for alle (inkl. mig selv) burde være være vejen at stræbe efter :)

    • Ja, det er virkelig en trist tendens at vi aldrig bliver tilfreds med os selv :( Er ked af at høre om de problemer du kæmper med, men håber og tror på du nok skal komme igennem det <3

  17. Jeg ved godt, alle andre kan sige det nok så mange gange uden, at det nødvendigvis hjælper, men jeg synes, du er SINDSSYGT flot, og har en virkelig lækker krop. Så ja – lad os sammen slutte fred:-)

  18. Åh Tine! Undskylder på forhånd et langt svar, men kan ikke lade være med at kommentere. Synes det er en fantastisk beslutning for dig, og det virker til, at du har en masse omkring dig til at bakke op om dig :)

    Jeg vil lige dele min egen erfaring. Gem endelig din vægt langt væk. Jeg vejer mig mellem 2 og 5 gange om året. De 2 er i forbindelse med nogle fysiske tests, så der er det obligatorisk. Men jeg kunne sagtens undvære det, for det dumme tal kan jo slå en helt ud. Jeg svinger i vægt over året, i de perioder hvor jeg træner hårdt tager jeg lidt på og i de perioder hvor jeg ikke træner så meget, taber jeg mig.
    For mig handler min træning om at kunne præstere, på samme måde som din træning skal få dig til at præstere når du skal løbe marathon. Og i den forbindelse er det min erfaring, at det vigtigste er hvordan kroppen føles. Du taler selv om det, når du skriver om det rigtige løbetøj. Det handler om at føle sig tilpas. Hvis man tror at et tal = en god følelse, så tager man fejl. Følelsen af at være stærk, hurtig eller glad kan give dig langt bedre resultat end et ligegyldigt tal på vægten.

    Mht. spejlet, så tror jeg desværre, at den er sværere at slutte fred med. Men når vægten er ude af billedet, så er det også lettere at være positiv overfor billedet. Jeg kan på ingen måde slippe spejlbilledet, og indrømmer også gerne at det betyder en del for selvtilliden. Men jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med det :) Håber det lykkes, det fortjener du!

    Ps. Man behøver ikke spise kedeligt bare fordi man har six-pack – det kræver bare hårdt arbejde og gode gener :)

    • Hej søde Iben,
      tusind tak for din kommentar! Jeg synes det er rigtig fedt at få dit perspektiv og syn indover det. Jeg synes nemlig det er yderst fascinerende og imponerende hvordan din træning er tilrettelagt – og med god grund :) Du opnår jo fantastiske præstationer og ud fra det synspunkt kan jeg godt forstå at det din træning handler om at præstere og fokus er på hvordan kroppen føles.
      Så tak fordi du hjalp mig med at sætte det lidt i perspektiv :)

  19. Flot og meget ærligt indlæg – thumbs up Tine.

    Jeg kan kun sige, at lykkes det så at tabe de famøse sidste 5 kg. JA, så er man stadig ikke tilfreds.

    Jeg har tabt dem og ligger helt stabilt i vægt og kan intet klager over eller frygte fra vægtens side, men jeg kunne ikke se det. Følte stadig at kroppen ikke var god nok. Altså ikke vægtmæssigt vel, men så hvor fit den var! Ærgeligt. Men så skete der noget. Jeg fik i sidste ud lavet sådan en bioanalyse og det viste sig at min krop er i tip top form. Selvom jeg er kronisk smertepatient på daglig morfin, så viser det sig at min træning holder min krop rigtig godt ved lige. Mine tal var så flotte, lige med undtagelse af mine knogler, som mangler kalk, men det kan jo heldigvis klares. Jeg er 35 år og min krops bio-alder er 20 år!!! Er det lige vildt eller hvad. Og jeg træner altså ikke hård styrketræning eller løber 60 km. om ugen for det kan jeg ikke pga. mine smerter.
    Så nu er det helt slut med den åndsvage vægt, for det handler ikke ret meget om vægten, men hvad den vægt består af og min består altså af 3 x så mange muskler som fedt og det er pi…. godt :-) Så vær stolt af den krop du har Tine for den er stærk og sund!

  20. Åh hvor er det befriende at læse det indlæg og ikke mindst de kommentarer! Ang. Det at miste læsere, så tror jeg faktisk, at I så bare får nogle andre. De fleste af os er jo bare almindelige, og selvom det er fascinerende at følge atleter, så er de også svære at relatere til. De fleste af os kan og vil ikke finde tiden til at træne i det omfang de gør.
    Jeg er så rent faktisk lidt tyk, men jeg forsøger løbende at slutte fred med min krop, selvom jeg også forsøger at tabe mig. For jeg BLIVER aldrig perfekt.

  21. Rigtig godt indlæg, Tine. Det er desværre bare så meget lettere sagt end gjort, men den er god start med alle de sunde overvejelser :-)
    Jeg har det i bund og grund på samme måde – jeg er super tilfreds med min krop, når jeg virkelig tænker over det, og jeg har aldrig været i bedre fysisk form. Alligevel kan jeg se masser af “problemområder”, når jeg ser mig selv i spejlet. Det er ikke så meget selve tallet på vægten, men jeg vil gerne stå endnu skarpere. Hvem vil ikke det? Der for bliver jeg da også glad, når jeg kan se, at jeg har tabt mig. Om det er sundt kan diskuteres, men på den anden side, så skal min træning også have et mål, hvis jeg skal finde noget motivation frem til at træne næsten dagligt. Hvis jeg bare er tilfreds, hvad så? Jeg vil fortsat gerne forbedre mig, og jeg vil også gerne tabe fedtmasse, men jeg har ingen tidshorisont og tager blot de små sejre som de kommer :) Som du skriver, handler det om at fokusere på de positive forandringer, og alle de fordele, der er ved at leve en sund livsstil.

  22. Super godt indlæg!
    Det er virkelig rart at læse. Jeg er selv 175 høj og svinger mellem 70-75 kg, hvilket jeg heller ikke selv er stolt af. Jeg har vejet 10 kg mindre, men har taget på siden jeg begyndte at styrketræne for alvor. Det er dog ikke kun muskelmasse jeg har taget på, det er også fedt. Og det er det famøse fedt jeg ikke har det godt med.
    Jeg har det samme forhold til min krop som dig, så jeg håber lidt, at jeg ligesom dig snart kan slutte fred med min krop.

    //Cathrine
    http://fitcathrine.blogspot.dk

  23. Du er mega sej Tine – og virkelig ikke den eneste.
    Jeg er 173 og vejer i dag 63 kilo – og jeg hader min krop og mine baglår. Sådan er det – intet mindre. Ren had!
    Er faktisk ked af at indrømme det, men sådan er det. Jeg væmmes ved spejlbilledet, kan ikke gå i shorts og drømmer konstant om “når de 5 kg er væk”. Har slidt og slæbt i fitness de seneste år, løbet mange, mange, mange kilometer og virkelig forsøgt at gøre mit bedste; tænke pæne tanker om mig selv, glæde mig over mine flotte skuldre og flade mave – men nej. Jeg ser kun fede lår, slasket hud og slappe baller. Måske det også var på tide at slutte fred for mig?
    Jeg arbejder virkelig på sagen, lige for tiden går det dog 180 grader i den forkerte retning, og jeg har det virkelig skidt med mig slev, selvom jeg er stærkere og hurtigere end nogensinde før. Håber snart det vender.

    I hvert fald vil jeg glæde mig til at følge med i din kamp med at acceptere kroppen. Og bare generelt følge med her på en af mine yndlings blogs :)

  24. Fantastisk indlæg, Tine. Jeg synes det er en utrolig fornuftig beslutning, du har taget – og det må virkelig have krævet sine kampe at nå dertil hvor du er nu. Er sikker på det vil gavne din mentale sundhed så meget i det lange løb. Jeg kender det alt for godt selv! De der 5 dumme kilo, som man bare altid kæmper med. Det kan virkelig hurtigt blive en besættelse hvis man ikke passer på – og derfor er indlæg som dette virkelig relevante og vigtige i dag. Selv om spejlbilledet måske siger én ting, vil vægten bare altid have en form for kontrol… Jeg håber virkelig at jeg en dag kan nå der til hvor du er, slutte fred og bare nyde min krop som den nu engang er, og gøre det bedste for den. Jeg er 158 og vejer 53, så jeg burde vel være tilfreds, vil nogen sige – men bliver man nogensinde det? ;-)

    Din er virkelig en af mine yndlingsblogs, og jeg nyder at følge med :-) Bliv endelig ved!
    Julie

  25. Hvor er du super inspirerede!
    Jeg er så træt af at se alle de piger på instagram som bare flasher deres trimmede kroppe og siger de er for tykke!
    Du har en helt perfekt krop! (Ved det er svært at indse, for jeg har det præcis på samme måde som dig)! Man taber de 5 kg. Og tænker nu må jeg være lykkeligt, men ak nej! :-(..
    Men igen så sejt du står frem med det her!

  26. Sejt indlæg. Tror du rammer plet hvad angår mange pigers mentalitet – desværre. Hvis nu jeg vejede fem kilo mindre ville alle problemer forsvinde. Men det gør de ikke. ;)

    High five herfra!

  27. Du er langt fra den eneste. Jeg kan mærke alt hvad du siger.

    Jeg kigger dog ned på mig selv. Jeg er ikke i mit livs bedste form. Jeg er slet ikke tilfreds. Du ser jo guddommelig ud. Stråler og smuk. Det er altid nemt og høre, men at tage ind, kan straks være sværere. Du er smuk. Men ih jeg er misundelig. Jeg ville ønske jeg min vægt sagde 75. Jeg ville være guddommelig.

    Jeg har aldrig sagt min vægt højt til andre end min kæreste. Jeg vejer 87kg. Jeg er 171cm. Jeg er meget muskuløs, men jeg har også godt med fedt. Og det gør mig ked af det. Pyh. Det skulle bare lige ud. Selvom det måske virker irrelevant.

  28. Kære Tine

    Du har simpelthen den mest inspirerede blok overhovedet og det er simpelthen fordi du er en af de sejeste piger jeg nogensinde har “mødt”. Utroligt velskrevet og ærligt indlæg som rammer lige midt ind i det som går mig mest på lige nu. Jrg synes du ser usandsynligt dejlig ud, og kan slet ikk se at du skulle kunne tænke negativt om din krop. Så snart det kommer til en selv ser alting dog anderledes ud. Tror virkeligt alting er bedre hvis man en gang for alle får et mere realistisk billede af sig selv og ikke tænker man lige skal smide kilo her og der.

    Utroligt godt indlæg!

  29. Pingback: Blod, sved og tårer – langdistance løb | FITinspiration

  30. Kæmpe klapsalve herfra!!!! Hvor er det bare sejt og flot skrevet!! Er helt 100 på at det har været meget svært at skrive og krævet en masse indre konflikter og overtalelse! Men du har gjort det som de færreste tør indrømme så offentligt! Og jeg kender det i hvert fald alt for godt!!
    Jeg har altid ønsket mig en forholdsvist trænet mave som jeg kunne kigge på og tænke: Wauw!
    Den er ikke kommet.. Endnu. Men jeg har accepteret det. Jeg kæmper stadig for det og håber på at i år bliver året! :)
    Det er fantastisk at føle sig accepteret! Men også dejligt stadig at have nogle mål! :)
    Tak for en rigtig god blog!! Du er en stor inspiration !! :)

  31. Hvor er det bare sejt, inspirerende og skønt, at du deler dine tanker om din vægt! Jeg er lidt i samme situation som dig: Jeg vejer det højeste, jeg nogensinde har vejet. Jeg er 174cm høj, vægten står på 70 kg og det er omtrent 10-12 kg mere end for blot to år siden. Hvordan skete det lige? Jeg har det så dårligt med min vægt og mine bløde lår, selvom både veninder og kollegaer påstår, at jeg ikke behøver at tabe noget som helst… Det er da meget sødt af dem, men også løgn, tænker jeg. Det er netop derfor, at det er så dejligt, at du har skrevet det her indlæg. Du ser jo godt ud! Du ser både slank og smuk ud. For dælen, hvor burde jeg arbejde med mine egne tanker omkring min vægt.

  32. SÅ cool at du lægger et så personligt indlæg op! Jeg kan 100% følge dig i dine tanker og overvejelser, og jeg tror at rigtig mange piger tænker det samme som dig (inklusiv mig hihi). Fortsæt den gode livsstil, du er virkelig sej! :-)

  33. tak for det indlæg – faktisk er jeg selv gået med tanker om at slutte fred med min krop – men jeg har været bange for hvad det mon førte til. men jeg gør det nu sammen med dig :) og jeg sys du har den flotte krop, du er muskuløs og feminin samtidig – sådan vil jeg gerne se ud!

  34. Fedt indlæg! Lige sådan noget man har brug for, når man konstant bliver spammet med perfekte billeder af piger med six-pack. Jeg er selv igang med at slutte fred med min krop og ved hvor hård en process det er. NEJ man bliver ikke lykkelig af at tabe sig de ekstra 10 Kg (eller jeg gjorde ihvertfald ikke) Jeg havde heller ikke brug for at tabe mig så meget, men de “gyldne” 5 kg for meget på sidebenene tog overhånd og jeg blev aldrig tilfreds – jeg har været nede og veje 52 kg er 169 høj, og selv der var jeg lige så utilfreds som da jeg startede mit vægttab. Nu er vægten smidt ud, og det påvirker mig ikke nær så meget i min hverdag. Som du også siger, vil du stadig spise sundt og træne, men et tal skal ikke være det der fortæller dig om du er glad for din krop eller ej. God dag og fed blog :)

  35. Pingback: Tal ordenligt… | TRINETHEODORA

  36. Bedste indlæg til dags dato :) Har gået med de samme tanker det sidste lange stykke tid. Jeg har også en “funktionel” krop, som du kalder det. Efter mange års sport har jeg opbygget stormuskelmasse og god kondition, men mine lår er stadig bredde og min fedtprocent ikke i bund. Jeg vejer 70 kg og er 172 cm høj og min har mange år haft svært ved at forholde mig til min vægt. Men jeg har bestemt mig for, at selvom kost og træning interesserer mig, er det vigtigste at være et glad og tilfreds menneske, der hviler i sig selv. Og det bliver man ikke af altid at stræbe efter mål, finde fejl og aldrig være tilfreds. Synes de synspunkter, du tager op, er meget mangelfulde i denne træningspopularitet, der er for tiden! Tak fordi du tager det op :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *