Lidt om alting og ingenting. Og Hej!

Selvom datoen for sidste blogindlæg ligger noget længere tilbage end jeg huskede, så føles det egentlig som om at bloggen stadig er en del af mig. Men samtidig må jeg også indrømme, at jeg ikke ved om den skal fortsætte eller ej. Dette skyldes både tid, men særligt mit overskud. Men samtidig så savner jeg at have min blog. Så jeg nænner ikke at lukke den ned endnu.

Det lyder måske lidt selvmodsigende, men på en eller anden måde, så føles det seneste indlæg som om det er millioner af år tilbage. For dét indlæg har min højtelskede far læst. Han tjekkede nemlig min blog på dagligt basis og gik meget op i at være opdateret på alt hvad jeg foretog mig. Og ja, når man skriver om sin far på den måde. I datid. Så er det desværre fordi at for præcis 8 måneder siden fik jeg det mest forfærdelige opkald nogensinde. Midt på min chefs kontor. Min verden brød sammen og jeg er stadig ved at sætte den sammen igen. Stykke for stykke. Men shit, hvor er det hårdt. Selvom tanken om at miste sine forældre er hjerteskærende, så er realiteten faktisk endnu værre. Og derfor kan det nogengange være svært at skrive om andet. For det fylder. Der går jo ikke én dag, hvor tankerne, minderne, sorgen om min far ikke dukker op. På den der overvældende måde, der giver kvalme og hjertebanken.

Men faktisk, så havde jeg egentlig håbet at bloggen kunne omhandle andet end min far. For på en eller anden måde, så er tabet af ham enormt grænseoverskridende at skrive om. For det er noget jeg stadig står midt i. Og det er skrøbeligt og føles meget privat.

Jeg håber istedet at kunne dele lidt af min sidste tid i London med jer. For tilbage i starten af marts flyttede jeg nemlig hertil. Dog kun for en begrænset periode på 6 måneder. Men helt alene og med min kæreste boende hjemme i vores lejlighed i Aarhus. Jeg er nemlig på udenlandsrotation i forbindelse med mit arbejde. Dette er fordi at jeg tilbage i september ’17 startede drømmejobbet som Production Management Graduate ved Arla. Det er både spændende, udfordrende og meget anderledes end hvad jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Men samtidig lærerigt og så fører det mig uden tvivl i retningen af de karrieredrømme jeg altid har haft. Men mere om den en anden god gang.

Det er et meget hurtigt stilbillede af mit liv pt. Der sker rigtig meget – og samtidig er tiden også lidt gået i stå siden den dag i december. Men jeg vil som nævnt se om jeg kan puste lidt liv i denne blog igen. Fokus bliver nok lidt mere på karriere, London og forhåbentlig stadig lidt træning/løb. Jeg forsøger nemlig stadig at holde mig aktiv, selvom jeg desværre måtte droppe personlig træner jobbet da jeg fik fuldtidsjob.

Nedenfor får I et fint billede af en sø i mit nærområde. Jeg synes billedet er så dejlig roligt.Muswell-hill

3 Replies to “Lidt om alting og ingenting. Og Hej!”

  1. Jeg fik godt nok tårer i øjnene af at læse din ord om din kære far. Sender dig lige en kæmpe krammer <3 Og hyggeligt hvis du begynder med nogle skriblerier herinde igen :-)

    1. Han er i den grad også savnet. Tusind tak for krammeren og din søde kommentar <3

  2. Kære Trine. Jeg er glad for, at du skriver herinde igen og glæder mig til at følge med i hvad end du får lyst til at skrive om :)
    Husker tydeligt følelsen, jeg fik, da jeg så det første opslag på Instagram om din fars død og får stadig helt ondt i maven ved tanken om, hvad du har måtte gå igennem. Sejt at du er kommet så langt, og jeg ønsker dig alt det bedste <3
    Kram fra en som har fulgt med på sidelinjen i mange år (og som læser en uddannelse lignende din og glæder sig til at høre om dine tanker om karriere)

Leave a Reply