Interview med Tina fra Paradise Hotel (sæson 7)

Jeg har taget kontakt til Tina som deltog og var finalist i Paradise Hotel i sæson 7 (2011). På min private Facebook-nyhedsfeed blev der ved med at poppe træningsbilleder op af hende, da en af mine veninder kender hende og likede billederne ;) De billeder jeg så blev jeg yderst imponeret over og tænkte straks på jer søde læsere. For mon ikke en pige med så meget viljestyrke kan motivere og inspire jer? :) Læs med nedenfor og find ud af det… 

tina1

Mit navn er Tina og jeg er 26 dejlige somre gammel. Jeg har altid været fysisk aktiv – helt tilbage i mine barneår. Spillede fodbold i 8 år i en klub i Århus, Skovbakken. Det sociale samvær, sammenholdet  og samt konkurrenceaspektet i at vinde kampene var medvirkende til, at skabe min kampgejst og vilje til, at løbe lidt stærkere. Mine forældre har altid været lidt kraftige, og ved at jeg er en der hurtigt tager på, hvis ikke jeg motionerer og spiser sundt. Det har selvfølgelig også været en bevægegrund for mit høje aktivitetsniveau, da jeg ønsker at være fit og leve et sundt liv. Da jeg blev ældre fortsatte jeg med, at holde formen. Fitness, løb og cykling har i mange år fyldt meget i mit liv. Tilbage i 2009 valgte jeg, at uddanne mig til spinningsinstruktør igennem Fitness World. Jeg brugte alligevel rigtig mange timer på spinning, så hvorfor ikke udvide sine kompetencer og undervise i stedet. Jeg har altid fundet det tilfredsstillende, at lære fra mig og hjælpe andre mennesker. Derudover har jeg suppleret mine uddannelser med en kostvejleder uddannelse igennem ”Atwork”. Kost – og motionsvejleding er min helt store passion. Så i årenes løb har jeg lært rigtige mange ting om kost og motion. Jeg har en basisviden, men derudover har jeg testet mange ting på egen krop, hvilket jeg synes er vigtigt, for at se hvordan kroppen reagerer på forskellige øvelser, madvarer, diæter osv.

Hvornår besluttede du dig for at intensivere din træning og hvorfor?

For ca. halvandet år siden besluttede jeg mig for, at ændre min kost. Jeg har egentlig altid spist ret sundt. Jeg er heldigvis også en person der ikke hungrer efter søde sager, så det er selvfølgelig et plus i den bog. Jeg besluttede mig for, at jeg vil spise ”rent”. Dvs. Indtage fødevarer der er så tæt på sin oprindelse som overhovedet muligt. Ingen færdigretter, Junk og mad propfyldt med tilsætningsstoffer. Jeg ved nemlig, at sunde og friske fødevarer fører til et højere energiniveau, hvilket er en utrolig vigtigt motivationsfaktor for mig. Men jeg satte mig et mål. Mit mål var at få en fedtprocent på under 15 % inden april i år. Derudover skal jeg gennemføre Challenge Copenhagen til August i år (Ironman). Og har planer om, at næste år vil jeg gerne stille op som debutant i Bikini Fitness. Alle disse målsætninger kræver radikale ændringer, viljestyrke, passion og vedholdenhed som bare fanden. Men jeg elsker det! Det er en livsstil for mig, og derfor heller ikke noget jeg ”kæmper” mig igennem i dagligdagen. Jeg ELSKER at se min krop udvikle sig fra dag til dag. De imponerende resultater. Jeg er et konkurrencemennesker HELT ud til fingrespidserne, så jeg når ALTID mit mål, selvom det til tider kan virke nemmere at kaste håndklædet i ringen. Undskyldninger på kost- og træningsfronten eksisterer ikke for mig :)

Hvad finder man altid i dit køleskab?

Skummetmælk, æg, skyr, hytteost, Broccoli, kød, gulerødder & proteinpulver (Står fremme på køkkenbordet).

Tina-2

Hvad spiser du typisk i løbet af en dag?

 Morgenmad: Typisk:  1. Skyr (rørt med proteinpulver) med frugt og kanel. 2. Omelet med grøntager. 3. Protein smoothie (Proteinpulver, skummetmælk, banan, frosne bær, mango og kiwi) Mmm.. Smager af milkshake :)

I løbet af formiddagen og eftermiddagen spiser jeg lidt frugt, nødder, fed fisk, salat, rester fra gårsdagens aftensmad ( kunne være kylling eller en kødret), proteinshake, hjemmelavet tunslat, kyllingedeller osv. Det er meget forskelligt hvad jeg spiser i løbet af formiddagen og eftermiddagen, men holder mig fra pasta, ris, kartofler og brød. Brød er noget jeg spiser sjældent, medmindre jeg selv bager det. Til aftensmad får jeg ALTID kød. Enten fed fisk, magert oksekød eller kylling. Dertil med grøntager eller en god salat. Jeg føler mig aldrig rigtig sulten i løbet af dagen. Jeg sørger for at opretholde mit energiniveau ved, at spise sundt og varieret. Mange gange bruger jeg søndagen på, at planlægge min madplan for den kommende uge. Handler ind og forbereder maden. Det gør det meget nemmere, og på den måde undgår man situationen hvor man falder i, fordi man ikke har maden med sig. Så planlægning og en smule kreativitet er kodeordet. 

Hvordan ser en typisk træningsuge ud for dig?

For tiden træner jeg faktisk hver dag. Nogen gange holder jeg 1 ugentlig hviledag. Men jeg er inde i en periode, hvor jeg stræber efter lidt hurtigere resultater, så derfor den store træningsgejst. Jeg dyrker cardio min. 4 gange om ugen. Det er udendørs løb eller spinning. Når jeg løber, hvilket jeg typisk gør 2 gange om ugen, så fokuserer jeg på interval – og pulstræningen. Jeg indlægger nogen spurter i mit løbepas – Derved øger jeg pulsen og samtidig min forbrænding. Når jeg spinner er det typisk 2 timer af gangen, men hvis jeg er tidspresset nøjes jeg med 1 eller 3 hvis benene er gode J. Derudover styrketræner jeg hver dag. Jeg har forskellige fokusområder fra dag til dag. Jeg træner hele kroppen. Jeg elsker frivægttræning. Og jeg er IKKE bange for at fyre kilo på vægtene. Mange piger tror fejlagtigt, at de kommer til at ligne en bodybuilder, hvis de løfter tungt, men fortvivl ej – Det kommer ikke til at ske. Og slet ikke fra den ene dag til den anden. Synes man at muskelmassen øges lige hurtig nok, så løfter man bare lidt lettere. Øvelser og fokusområder i løbet af ugen er: Benpres, squats ( Med vægt), maveøvelser ( Variende), Ryg, Triceps & Biceps ( Her bruger jeg som regel håndvægte og min egen kropsvægt til, at udføre disse øvelser) og Kettlebell. Kettlebell er et fantastisk redskab til, at styrke korpuset.

 

Hvad er dit mål med træningen?

Mit mål er at stille op som debutant i Bikiniklassen næste år. samtidig stræber jeg efter, at holde min fedtprocent nede. Derudover er det bare en livsstil for mig. De dage jeg har været forhindret i at træne, mærker jeg hurtig en længsel og mangel. Nogle vil mene der er ekstremt, men jeg mener det er det der øger min livskvalitet. Jeg finder en stor nydelse i træning og de resultater man opnår er nærmest ophidsende. Jeg ønsker at være fit – Også når jeg er 40 år. Så for mig vil træningen altid fylde meget i mit liv. Synes det er vigtigt med et mål med sin træning – Det gør det hele meget sjovere! Jeg er nu 26 år, og er i mit livs form J Og jeg fortsætter!

tina

Føler du at du går nogle gange på kompromis med dit sociale liv pga. træning?

Det spørgsmål stiller jeg faktisk mig selv nogen gange. Jeg er kommet frem til, at det gør jeg ikke. I starten kunne jeg godt mærke, at mine nærmeste var skeptiske og synes jeg prioriterede min træning ALT for meget. Selvfølgelig takker jeg nej til nogen ting en gang imellem, men det er primært byture og alkohol. Førhen har jeg gået en del i byen, og festede meget med mine veninder, men jeg er blevet ældre og har ændret mine prioriteringer. Jeg har ikke et behov for, at stå på en natklub stang vissen hver fredag og lørdag. Jeg ved at alkohol intet godt gør ved min form, plus de vamle tømmermænd og den lade indstilling dagen derpå. Jeg prioriterer hellere min træning, kvalitetstid med familien og vennerne. Det er jo ikke fordi jeg intet socialt laver. Fordi man træner meget, kan man sagtens få tid til venner og familie. Det hele handler om planlægning og timing. Det samme gælder egentlig kosten. Hvis jeg er inviteret på mad, så ved de mennesker også, at jeg ikke er til pomfritter og burgere. Så vi går på kompromis nogen gange. Jeg hører for, hvorfor jeg ikke tager et stykke kage efter maden eller ikke putter smør på en fødselsdagsbolle, men jeg er efterhånden vant til at høre det, så nu er jeg egentlig bare nået dertil, at grunden til de spørger, er fordi de ikke forstår min livsstil. Konklusion må være, at man sagtens kan træne meget og deltage i de sociale arrangementer rundt omkring. Alt handler om prioritering :)

Hvordan holder du motivationen oppe og hvad gør du de dage du ikke har lyst?

Ja.. Hvad gør at jeg næsten hver morgen vågner kl. 5.15, for at komme op og træne? Jeg elsker morgentræning inden job, og det kickstarter min dag på en helt fantastisk måde. Følelsen efter en god omgang træning er guld værd, og er en af motivationsfaktorerne for mig. Dernæst er jeg i gang med at starte min eget op. Her vil jeg kunne tilbyde kost – og træningsplaner. Det motiverer mig – At motivere andre! Jeg har så stor passion for træning og kost, og vil derfor bruge min viden, passion og gejst til at motivere andre med at komme i gang med en sundere livsstil. Det er vigtigt man sætter sig et mål. Man går efter det – og når det! Ingen undskyldninger og ingen selvmedlidenhed de dage, hvor man er træt og lad. Tingene kommer ikke af sig selv, og hårdt arbejde er vejen frem til de ønsket resultater. Når jeg ser tilbage på billeder, kan jeg se en tydelig forskel. Min fedtprocent siger også en del. Det er motiverende!!! At man med vedholdehed, vilje og lyst kan opnå det man vil! :) Jeg har også dage hvor jeg har mindre lyst end andre, men det går hurtigt over igen, når jeg ved at en dag uden træning = en dag uden resultater.

Hvad er dit bedste sundhedstip?

Lyt til din krop!!! Virkelig. Du er den der kender din krop bedst, så lyt til dens signaler. Derudover drik masser af vand! Det er hørt 10.000 gange før, men gør det til en god vane! Er du tørstig- så sluk tørsten med VAND. Til sidst er det egentlig bare at bruge sin sunde fornuft. Det lyder måske nemmere sagt end gjort. Men det er det ikke. Tillad dig selv, at spise nogen af de ting du elsker, og som måske ikke står højest på listen over sunde madvarer, men gør det begrænset! Tænk over hvad det egentlig er du spiser. Læs på varen – Sæt dig ind i hvad sukker, tilsætningsstoffer eller for meget fedt gør ved din krop. Om du træner 3 eller 6 gange om ugen, kan være fuldstændig ligegyldigt, så længe du lytter til din krop og  kan se de ønskede resultater. Lad vær’ med at følge andre. Vi er forskellige og vores krop reagerer forskelligt på træningsøvelser og madvarer. Ja, du kan da godt sammenligne dig med frk. Six-pack i træningscenteret, men hvad får du ud af det?? Fokuser på dig selv- Inspiration kan man altid få fra andre mennesker, men i sidste ende handler det om at inspirere sig selv :)

Tak til Tina fordi hun havde lyst til at deltage i interviewet, jeg håber I læsere fik ligeså meget ud af det som jeg gjorde! :)  Tina har i øvrigt  i dag oprettet en Facebook-side, som I kan finde lige her, hvor hun vil dele nyttig og brugbar viden om kost og træning. Jeg glæder mig til at følge med derinde :)

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

9 thoughts on “Interview med Tina fra Paradise Hotel (sæson 7)

  1. Karen : Først og fremmest er det skønt du fandt det inspirerende. Ang. proteinpulveret. Der er MANGE forskellige meninger og holdinger om det. Først findes der utal af producenter på det marked. Og jeg vil skynde mig at sige der er STOR forskel på produkterne derude. Jovist er proteinpulver ikke noget der vokser på træet ude i haven, men det er en så god kilde til hurtigoptagende protein, at jeg ser bort fra det. Derudover indeholder det mange naturlige gode stoffer, som kroppen har brug for – Netop for at blive stærkere. Hvis der fandtes et lign. produkt med samme gavnlige effekt, men som var 100 % naturligt fremstillet, så ville jeg selvfølgelig vælge det. Nu er det bare at der er lidt nemmere at have en proteinshake med til træning fremfor et kyllingeinderlår :)

  2. Virkelig et godt og inspirende indlæg! :-) Kunne være fedt med et uddybende indlæg omkring hvilke øvelser eller træningsprogram du har :)

    Hvilke øvelser laver du for at holde dine mave så flot? Den er jo så flot!

    mvh Sofie

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *