Hadelisten

Jeg forsøger altid at have en positiv og god atmosfære på bloggen, så håber I ser på dette indlæg med et smil i øjet, for det er hensigten. Det er mine observationer for januar måned i træningsøjemed.

Hadelisten:

#1 når man efter en god workout er svedig og forsøger at få sin sportsbh uden lukkefunktion af . Rulleteknikken virker indtil videre bedst?
# 2 når der er lange ventelister og man er nr 95 på listen til ens yndlingshold
# 3 når man gør sig forhåbninger om at styrketræne i primetime og ingen stativer er ledige
# 4 at hele Danmarks befolkning er enige om at der skal trænes på samtlige mandage i januar
# 5 når man ikke har overskud til at tænke på kostplaner og sund mad pga bacheloropgave og tager på mens alle andre går all-in på årets sundeste måned.
# 6 når man tager til bikefit max en time inden bloggerevent med personlig træning, da man troede det blot handlede om at snakke og drikke lækker juice…
# 7 når det går op for en at man både har brug for personlig træner, gå på tri-holdet og få sig et medlemskab i SeierFitness, men at man ikke kan finde de ekstra penge i en tid med udsigt uden S.U. og med en måneds karantæne hos A-kassen.
# 8 når batteriet på løbeuret går død midt på turen
# 9 når man møder op til vejledermøde i træningstøj, fordi man i sin egen bachelor-boble er vant til at rende rundt i det derhjemme
# 10 når 90% af vasketøjet består af træningstøj…. og man stadig ikke synes man har nok træningstøj(!)

Noget I kan nikke genkendende til eller har I måske nogle tilføjelser, så læg endelig en kommentar :)

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

19 thoughts on “Hadelisten

    • Benytter mig desværre ikke af det, da pengene ikke er til det endnu :( Men du kan læse om den vildt fede “tri-club” her. Synes det lyder SÅ fedt! Min drøm er dog først at lege med triathlon i 2015, så venter nok lidt med at melde mig ind :)

  1. Ha ha, fantastisk liste og jeg kan genkende mange af punkterne! Nogle gange er andres overskud (både økonomisk, tidsmæssigt og i forhold til mad) bare pisse irriterende når man selv står med studie, su og mega meget tøjvask ;) Og der er intet galt med at brokke sig i ny og næ, ellers er det sgu svært at bevare sin positive energi i hverdagen!

    Vi er mange fitnesspiger der deler dine frustrationer, så lad os brokke os og grine af det sammen :D
    Anna – http://wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

    • Hvor skønt at høre! :) Tak for kommentaren, det er altid med lidt nervøsitet fra min side, når jeg præsenterer nye typer indlæg :) Det er jo ikke altid til at vide hvordan de bliver modtaget ;)

  2. Haha tak for et godt grin – jeg havde samme problem #1 med bh’en i sidste uge, første gang efter hård hård træning, og 2. gang dagen efter, hvor armene var så ømme, så kæresten måtte hjælpe! Fed blog! Og fortæl mig endelig, hvis du finder en løsning på at mangle penge, have for meget sportstøj og altid købe nyt (fordi man jo mangler noget i den farve..) ;)

    • Selv tak :) Hahaha, åh ja, dagen EFTER er jo faktisk et helt emne, der nemt kunne udfylde en hel hadeliste ;)
      Lover jeg nok skal dele min løsning, hvis jeg er så heldig at finde en!

  3. Haha årh kender så meget de ting du nævner!

    I går gik mit pulsur ud :( det havde advaret mig i noget tid, men havde glemt det gang på gang og bum..
    Derudover kan jeg slet heller ikk få de dumme sportsbh’er af efter træning :P især efter rygtræning! Det er en smule pinligt når man står i omklædningen og danser rundt med armene oppe over hovedet og forgæves prøver at se overskudsagtig ud og som om det hele er meningen og at man har HELT styr på det..

    Det med bacheloren har jeg også været igennem for et halvt år siden, det skal bare overstås så venter friheden :D stopper du efter bacheloren? jeg fortsatte med min kandidat efter sommmeren efter min bachelor og der kunne vi sagtens få SU i sommer ferien (selvom vi i princippet ikke var under uddanelse de 2 måneder).

    • Den med pulsuret har jeg virkelig også gjort mange gange – og har også dummet mig ved at tætte den i opladeren, men glemme at sætte opladeren i stikkontakten. Så dumt altså :)
      Nu ved du næste gang du står viklet ind i sports bh’en der ikke vil af, at vi er mange der har det på samme måde ;)

      Ja jeg stopper efter min bachelor, som egentlig hedder diplom. Jeg går på ingeniørhøjskolen, hvor uddannelsen tager 3 1/2 år og med fine muligheder for job selvom man har diplom og ikke tager den 2-årige civil oveni :)

  4. YES – det med sportstøjet. Hold nu k***. Her den anden dag, tog jeg mig selv i at lave en lille dans i stuen af bare arrighed (mens jeg krampagtigt hev i bh’en og vred hofterne – som om det skulle hjælpe..) over ikke at kunne få den skide bh af. Skal siges at toppen havde drillet også – forinden. Da frustrationen toppede, tog jeg mig selv i at udbryde et skrig. Som i et skrig. Blev lidt bange. Men så kom bh’en af :-D
    … skal siges, at jeg heldigvis bor alene ;-)

  5. Pingback: Currently crushing on ❤ | FITinspiration

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *