For travlt til træning?

Jeg kommer nok her med den modsatte holdning af hvad en sundhedsblogger og personlig træner måske burde have. Men helt ærligt, så fuck burde. Vi er alle kun mennesker. Og det er nogle gang befriende at været lidt uden for den kasse man ellers nemt kan sætte sig selv og hinanden i.

So here it goes: jeg har nedprioriteret min træning. Drastisk! Jeg elsker at træne. Ingen tvivl om det. Men samtidig, så lever jeg et liv, hvor omkring 5-60 af ugens timer er skrevet i min kalender. Meget undervisning, eksamensperioder hver 7. uge, mange timers personlig træning og diverse andre aftaler. Derudover har jeg ikke haft ferie siden i sommers – det har heddet læseferie. Sågar juleaftensdag sad jeg med eksamensopgave!
Min travle hverdag betyder, at jeg har relativt få timer til at lave lektier, hygge med kæresten, venner og familie, gøre rent og få gjort praktiske ting og træne. Det er på ingen måder fordi jeg ynker over det (bevares jeg synes det at tage en kandidat er 10 gange så hårdt som en bachelor), for det er mit liv og jeg er sådan set glad og yderst tilfreds :) Men jeg bliver stresset over også at skulle finde tiden til træning. Og det kan mærkes på min krop, der kvitterer med at være smadret mange dage efter træninger og så er min gamle løbeskade begyndt at blusse op igen. ØV! Men jeg tror det skyldes en stresset krop, så er sikker på den er frisk igen, når der kommer mere ro på :)

Min pointe? Ja, en times træning tager kun 4% af ens dag, men hvis det er noget der stresser mere end det afstresser, så synes jeg det bør nedprioriteres i en periode. Her skal man selvfølgelig ikke glemme, at træning kan være et absolut genialt redskab til at blive mindre stresset og få et frirum. Og det er mine løbeture f.eks. for mig og derfor har jeg også holdt fast i dem (indtil jeg blev skadet). Jeg synes bare, at der er kommet en kultur, hvor træning skal prioriteres over alt andet og skal ske dagligt for at være godtnok. Resultatet af den kultur oplever jeg er dårlig samvittighed. At der panikkes over “kun” at træne 3 gange, at gravide føler de bør træne på samme niveau som før og at nybagte mødre hurtigst muligt skal “tilbage” til deres gamle krop. Men er det sundhed?

Hvis træningen er styret af dårlig samvittighed, så synes jeg man bør kigge på hvorfor den mon er opstået? Kan det skyldes at man har urealistiske tanker om ens nuværende situation (det kan f.eks. være tids- eller resssourcemæssigt)? Jeg har skruet mit eget forventningspres ned de sidste måneder – og sikken lettelse det har været :) Jeg glæder jeg mig helt vildt til at overskuddet igen er til min træning, men indtil da accepterer jeg at jeg ikke føler at tiden er til træning. Også selvom det ikke altid bliver modtaget med forståelse fra min omverden. For “ens tid handler jo om prioritering, så alle har jo tid til træning, hvis de vil”. Ganske rigtigt – jeg nedprioriterer nemlig min træning til fordel for at have bare lidt socialt liv :)

Tine

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

4 thoughts on “For travlt til træning?

  1. Stor stor respekt til dig Tine🙌🏼. Du lytter til din krop og dit velbefindende, og det er det – og ikke omverdenen – der tæller! Der kommer en tid, hvor du får tid og lyst og energi til at skrue lidt op igen, det er jeg sikker på
    Knus Mete

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *