FITbeauty: Hårolie

FITbeauty er en ny kategori jeg har lavet her på bloggen. Jeg er altså ikke ved at skifte over til at blive en beauty-blogger – langt fra. Det er der mange andre bloggere som er meget bedre til, end jeg er. Jeg har dog valgt at oprette kategorien, da jeg håber at kunne dele nogle gode råd og at I også vil dele jeres :)

Når man som jeg træner 5-7 gange om ugen, går man nok også lidt mere i bad end gennemsnittet, hvilket kan være hårdt for båden huden og håret.
I sidste uge var jeg til frisøren og jeg har det lidt med frisører, som nogle har det med tandlæger. Jeg udskyder det og er faktisk lidt bange hver gang det er tid. Det skyldes nok at frisører har det med at kommentere på mit hår og sige det er slidt. Og slidt ja det bliver det hvis man har skandinavisk hår som jeg, farver det og træner så ofte. Jeg har dog ikke farvet mit hår i over et år, så denne gang fik jeg ikke de normale kommentarer, men tværtimod en masse gode råd til hvad jeg skal gøre i forbindelse med træning :)
Jeg kan desværre ikke prale af en kraftig manke, da mine hårstrå er fine og glatte. Det gør at mit hår meget nemt kommer til at se tørt og slidt ud, hvis ikke jeg sørger for at pleje det godt. Jeg forsøger derfor at reducere mine ugentlige hårvaske til ca. to gange, så jeg slider mindst muligt på håret. Derudover bruger jeg altid hårkur og balsam. For nylig købte jeg også den famøse Moroccanoil, men som desværre ikke fungerer ret godt i mit hår (og så lugter den altså lidt mærkeligt).
Min frisør anbefalede mig, at prøve Mythic Oil fra L’oréal Professionnel, som kun koster 110 kr. (1/3 af prisen for Moroccanoil). Olien kommer jeg i mit hår når jeg har været i bad efter træning. De dage hvor jeg blot skyller mit hår, passer det fint med et “pump” og de dage hvor jeg vasker det, bruger jeg to “pump”. Olien varmes kort op  i håndfladerne og fordeles i det yderste af det våde hår. Hvis man forstiller sig at man har en hestehale, så er det i den del af håret olien skal i og ikke nede ved bunden :)

olie

Jeg er simpelthen så glad for olien, som allerede har gjort underværker for mit hår :) Mit hår kommer til at se sundt ud og føles lækkert. Derudover dufter den fantastisk på den luksuriøse frisør-måde :)
Her er lige et billede af pumpen:
pumpe

Udover olien, vil jeg lige vise jer et andet billigt råd jeg bruger i forbindelse med træningen. H&M laver nemlig disse elastikker, som ikke har en metal-lukning. Metal-lukningen kan godt være rigtigt hårdt for håret, da den kan komme til at skære i det. Disse elastikker passer perfekt til mit hår. Har man lidt kraftigere hår vil jeg nok anbefale at bruge to af dem.
Og prisen? 10 stk. for 20 kr. det er da noget, alle kan være med på :)

elastik Hvis I har nogle gode råd, så del dem endeligt i kommentarfeltet :)

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

15 thoughts on “FITbeauty: Hårolie

  1. Spændende indlæg :)
    – Jeg er lidt i samme situation og vasker meget ofte mit hår grundet træning.
    Desværre kan jeg bare ikke nøjes med at vaske det 2 gange om ugen da det lynhurtigt bliver fedtet.
    Derfor har jeg også tit synes, at en olie gør mit hår endnu mere fedtet. Men nu bruger jeg en olie fra JOICO, og den gør bare håret lækkert og blødt. Som alternativ til en hårvask bruger jeg nogle gange en hår pudder fra HH Simonsen. Det synes jeg har en super god effekt! :)

    • Jo oftere man vasker hår jo hurtigere bliver det fedtet, så hvis du først er kommet ind i rytmen med at vaske det ofte så bliver det bare fedtet.
      Det sker jo indimellem at man havner der, men jeg plejer at finde nogle dage hvor jeg bare skal tulle rundt derhjemme og så skyller jeg det bare i nogle dage og bruger godt med tørshampoo og prøver så ellers at holde ud mens det vænner sig til ikke at blive vasket så ofte. Man føler sig super klam men det virker :)

  2. Et godt råd: Undgå hårprodukter med silikone, sulfater og alkohol.
    Først og fremmest så ligger silikone sig som en hinde omkring hårstrået, så det forhindre alle de gode sager i at trænge ind og det er jo lidt ærgerligt! Desuden kan håret føles tungt og ugideligt, når der ligger et silikone lag omkring hvert enkelt hårstrå.
    Sulfater og alkohol går ind og udtørre håret. Så jeg går som hovedregel altid efter en sulfatfri shampoo.
    Desuden vil jeg anbefale at investere i en koldpresset/sød mandelolie. Den er fantastisk alsidig og indeholder ikke alt muligt, som man ikke kender. Olien fungere godt som hårkur, når den blandes sammen med balsam og honning og så kan den også bruges i madlavning og som ekstra fugt til kroppen og barbering :-)

  3. Som en anden også skriver – Blax elastikker, eller “The O” som er Billigvoks.dk’s udgave :) det er “plastikelastikker”, som virkelig holder hestehalen på plads under hele træningen :) og de river ikke i håret når de skal ud, som man ellers kunne forestille sig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *