Fedtopløselige vitaminer

Vitaminer opdeles efter om de er vand- eller fedtopløselige og i dette indlæg vil jeg skrive lidt om fedtopløselige vitaminer. Til den gruppe hører vitaminerne A-, D-, E- og K-vitamin og disse vitaminer skal jeg nok fortælle meget mere om i de kommende indlæg :)

De fedtopløselige vitaminer er, sjovt nok – vitaminer, der er opløselige i fedtstoffer. Både vitaminernes optagelse samt distribution rundt i kroppen følger de generelle transportmekanismer for fedt.
Vitaminerne optages i vores tarme, oplagres i leveren og udskilles via afføringen. De betyder, at de fedtopløselige vitaminer kan oplagres i kroppen og hentes frem, når organismen har brug for dem. Dette er ret smart, men betyder imidlertid også, at man kan få overdosis af fedtopløselige vitaminer, hvis man ikke følger de anbefalede mængder.

De fedtopløselige vitaminer optages i tarmene sammen med fedt, hvilket betyder, at tilstedeværelsen af fedtstoffer i tarmsystemet er forudsætningen for at kunne udnytte og optage A-, D-, E- og K-vitamin. De fedtopløselige vitaminer skal altså indtages sammen med fedtstof i kosten. Det nytter derfor ikke at tro at man får dækker sit behov af A-vitamin ved blot at spise gulerødder, for hvis ikke du får fedtstof ved siden af, så optager du simpelthen ikke A-vitaminerne (beta-karoten) fra den.

De var lidt om fedtopløselige vitaminer. Næste gang fortsætter jeg med at snakke om gulerødder, for der er A vitamin i fokus :)

Kilder: Sund-forskning.dk og Borup, Vibeke Diness. Biokemi. FADL’s Forlag, 2010.

 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Fedtopløselige vitaminer

  1. Jeg er helt vild med sådan et indlæg her, det er virkelig spændende at læse om, så jeg glæder mig til de kommende indlæg! :)
    Ellers vil jeg bare rose dig for din blog, jeg er en forholdsvis ny læser, men jeg synes den er vildt motiverede og fyldt med gode indlæg! Du inspirerede mig til at lave min egen blog :)
    Ha’ en skøn weekend!

    • Tusind tak for responsen og alle de søde ord :) Bliver helt forlegen, men er simpelthen så glad for at høre at min misson om at motivere andre er lykkedes :)

      Jeg kigger forbi din blog :)

      Tak og god weekend til dig også..

  2. Jeg er ny på din blog, men det skal ikke fohindre lidt ros!
    Du skal vide, at jeg synes at det er så skønt med disse indlæg, hvor du skriver lidt fakta om forskellige emner. Du forklarer det rigtig godt, og det er spændende (og nyttigt) at læse! :-)
    Tak!

    • Hvor er du sød Lise :) Men jeg synes nu altså også du er ret klog – det er bare på nogle andre emner ;) Du tæver mig da altid sønder sammen i quizbattle, hehe!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *