En oplevelse udover det sædvanlige

Det er nok sådan mit allerførste marathon-løb kan beskrives! På de 3 timer og 58 minutter og 39 sekunder som mit løb varede, har jeg aldrig oplevet så voldsom en indre kamp. I skulle have hørt den dialog der foregik, haha!

IMG_9300

Jeg starter løbet rigtig godt ud. Jeg har lækker musik i ørene, benene flyver af sted og jeg overhaler en hel masse løbere på min vej. Jeg føler virkelig, at jeg har fundet en god rytme og tør næsten ikke stole på mit løbeur, som angiver en pace omkring 5 min/km (12 km/t). Jeg overhaler fartholderne for 4 timer og jeg når også et godt stykke forbi dem, som vil løbe det på 3 timer og 45 minutter.

Jeg løber med en vandflaske, så jeg er selvforsynende med vand de første 21 km og nyder at løbe forbi alle depoterne, hvor jeg kan se at mange løbere bliver nødt til at stoppe op for at kunne drikke af plastikkrusene. Jeg løber virkelig med overskud, giver high five til de sødeste små børn, der står ude i siden og hepper og jeg har et kæmpe smil klistret på mit ansigt.

Den første udfordring møder jeg omkring de 14/15 km, hvor der på en villavej er en lille smule stigning. Det overrasker mig lidt, at jeg så tydeligt kan mærke stigningen, da jeg normalt er vant til at løbe op og ned af bakker. Jeg beslutter mig derfor for at tage min første isogel, selvom det er 10 km tidligere end planlagt. Den ryger fint ned og jeg får drukket vand samtidig. Herefter begynder det igen at gå rigtig fint. Publikum er fantastiske og det er en fornøjelse at løbe igennem hovedgaden!

Det er sådan, at til H.C. Andersen Marathon, der starter marathon løberne samtidig med de mænd, som skal løbe halvmarathon. Det betyder, at selve marathonruten faktisk er to runder af halvmarathonet. Så da vi er halvvejs, der er de andre på vej i mål. Et tidspunkt jeg virkelig havde frygtet, for hvordan vil psyken tage det? Det viste sig slet ikke at blive noget problem. Stemningen var elektrisk, fordi så mange stod og heppede langs siderne og jeg havde overskud til at vinke til Susan. Tiden jeg løb halvmarathonet på er ny personlig rekord. 1 time og 49 minutter. En tid jeg er ret godt tilfreds med, men som jeg også ærgrer mig lidt over. For det kostede en meget høj pris, som jeg i dén grad betalte for resten af turen! Omkring de 24 kilometer, der tager jeg endnu en isogel og drikker vand til. Jeg har ikke mere vand i min flaske og forsøger at drikke vand løbende af de dumme plastikkrus. Det er et knap så kønt syn, for jeg ender med at spilde halvdelen ud over mig selv, men det lykkes mig dog at få lidt ned. Forsiden af mine lår gør ondt og min lysken er øm. Min krop er træt og hovedet har lyst til at give op. Jeg føler jeg kæmper mig igennem hver kilometer og jeg tør ikke kigge på mit ur. Min pace flader for hver kilometer og det samme gør humøret. Mit overskud er væk og det eneste jeg ser frem til er vanddepoterne. Omkring de 28 kilometer er der depot med energi-gel og jeg skynder mig at nuppe en. Desværre kan jeg ikke se noget vand, hvilket betyder at der går yderligere 2,5 km før næste vandpost. Det er virkelig lang tid, når man har drukket næsten ren glukose og er meget tørstig! Men vanddepotet kommer og der står min familie sammen med Susan. Jeg er ved at tude. Jeg har lyst til at give op, for kroppen gør ondt og jeg har kvalme. Jeg får små opstød med en blanding af energi-gel og isogel. Begge dele er utrolig syntetisk i smagen og ikke spor lækkert .

Resten af turen fortsætter egentlig på samme måde. Jeg har kvalme, har lyst til at tude, min krop gør ondt og jeg er ved at give op. Hver kilometer går simpelthen SÅ langsomt! Jeg bliver overhaler af virkelig mange, men jeg er ligeglad. Der er intet jeg kan stille op og i ren frustration tænder og slukker jeg min musik konstant. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kæmper og kæmper. På et tidspunkt begynder en muskel omkring min akillessene at gå i kramper – noget jeg aldrig før har oplevet og virkelig ubehageligt. Det er heldigvis kun i små jag, men min løbestil må virkelig have set sjov ud, for det resulterede i at jeg indimellem lavede små hop. Jeg bliver overhalet af fartholderne for tiden 3 timer og 45 minutter og de sidst to kilometer løber jeg lige foran dem for de 4 timer. De er dog fantastiske. De løber med overskud og forsøger at holde gejsten oppe. Selvom jeg virkelig var irriteret over dem på daværende tidspunkt, så hjalp de mig igennem det sidste – og jeg gennemførte! Løbende og på under 4 timer, som var mit ultimative drømmescenario! :)

Jeg ville ønske, at jeg kunne vise billeder, hvor jeg efterfølgende ser brandgodt og stolt ud. Men sandheden er den, at lige da jeg har løbet forbi målstregen ser jeg sådan ud (og tak til Susan, for at forevige øjeblikket, haha!) :
efter-lobet

Som I nok kan se er jeg ikke helt på toppen. Jeg får dog lynhurtigt noget vand og får lagt mig ned. Udmattelsen er altoverskyggende og jeg er tudefærdig. Jeg skal hente min bagage og igennem en hal med alt for mange mennesker og folk der spiser og drikker øl. Alt andet end det jeg havde lyst til. Kunne ikke få en bid ned og kvalmen var hæslig.

Heldigvis kommer jeg ud af løbeområdet og ser Susan og min familie. Her bryder jeg fuldstændig sammen. Alt energien er væk og det eneste jeg kan sige til dem er at det var hæsligt. Runners high – det var ikke den følelse jeg havde efterfølgende ;)

Resten af dagen i går havde jeg følelsen af meget slemme tømmermænd og gik i seng allerede kl 20.

Jeg kan efterfølgende konkludere, at jeg i den grad fik lagt for hårdt ud med en pacen langt over mit normale løbetempo! Men til trods for at jeg ikke fik den bedste oplevelse til dette marathon, så vil jeg tage mine erfaringer med mig og forhåbentlig få gavn af dem til maj næste år. For ja, jeg er fuldstændig vanvittig og skudt i hovedet. Jeg har planer om Copenhagen Marathon, hvor Susan også deltager! :)

IMG_9314

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

42 thoughts on “En oplevelse udover det sædvanlige

  1. Jeg har sagt det hundrede gange siden i går, men jeg synes lige vi skal have det én gang til.
    Jeg er så pisse stolt af dig og det var fantastisk at se dig realisere en af dine drømme her i livet, selvom det tog rigtig hårdt på dig. Det skal sådan et marathon sgu gøre i mine øjne. Hvis det ikke var hårdt, så løb alle jo marathon. Tusinde tak for at være en af de mest inspirerende i mit liv!

  2. Jeg er misundelig! Det er super flot løbet! Og nu er der erfaring med i bagagen til næste gang, så det kan du ihhvertfald tage med.. Og hvis du virkelig tænker over det, kan du måske få en efterfølgende “runners high”.. Du har fuldført et marathon! Så sejt!! :)

    • Du er spot on! Kan faktisk næsten få “runners high” når jeg tænker tilbage på det. Det var sgu noget af en oplevelse, som jeg håber du under dig selv en dag! :)

  3. Respekt Tine! Du er kæmpe inspiration og virkelig en fighter!
    Hvordan har du det her dagen efter når du kigger tilbage? Er det stadig en hæslig oplevelse eller er den vendt til noget positivt?
    Så sejt gået, kæmpe tillykke!!

    • Mange, mange tak! :) den fighter har jeg altså ikke mødt før, men skønt at se sådan en side af sig selv!
      Når jeg tænker tilbage på løbet er det med et kæmpe smil på læben. Jeg værdsætter virkelig mine ømme ben meget – tænk sig at de kunne bære mig den lange vej. Og den hæslige oplevelse er bestemt vendt til noget positivt, for hey, har aldrig udvist så meget viljestyrke overfor mig selv før. Tænk at JEG er i stand til sådan noget.. :)

    • Hvor er du bare sød! :) Jeg håber du får trænet dig op til et en dag, for det er det hele værd! Også selvom det kan være yderst smertefuldt ;)

  4. Ej et dejligt indlæg og hvor er det bare fedt du er ærlig omkring dine tanker og følelser under og efter :)

    Derudover synes jeg du er SÅ pisse sej, og det er så godt gået! Især under 4 timer! :D
    Det er simpelthen så flot! :) Stort tillykke med dit første marathon.

    http://www.getfitinspiration.dk
    – Min blog om vægttab, har pt. tabt 12,9 kg.

  5. Jeg synes altså også at det er super flot gået at du kæmpede dig igennem! Selv med kvamle og det hele! Virkelig flot! Og også rigtig fedt at du deler det med mig – Jeg føler selv at man tit får idéen af at Marathons ender med runners high og det hele – Og sådan er det jo ikke. Men alligevel super flot! :D
    Ha en god aften! :-)

    Smiles,
    Maia/http://www.fitskinnyandhealthy.wordpress.com

    • Jeg tror ikke jeg havde tænkt alle aspekterne ved et marathon løb igennem inden. Jeg har ikke forudset den smerte og kvalme der opstod. Det er ikke noget jeg tidligere har oplevet på mine løbeture – selv ikke på de 30 km. Men jeg har nok heller ikke været så presset mht. pacen før.
      Går du selv og leger med tanken om et marathon? :)

      • Måske ikke lige et helt marathon, men nogle halv marathons ville jeg gerne.
        Men jeg fandt desværre ud af i torsdag at jeg ikke kommer til at kunne gøre. Jeg fik simpelthen afvide at jeg skal lægge løb på hylden og andre former der gør at jeg får stød op igennem fødderne og op til ryggen.. Så ja..
        Men drømmen er der nu stadig. Jeg tror nu alligevel at jeg bare får løbet i det mindste 1 halv marathon. Håber jeg :-)

  6. Først og fremmest – hvor er du pisse sej!
    Og så er jeg virkelig fan af din beskrivelse af løbet – jeg var med dig hele vejen, haha. Ikke hele tiden lige rart ;)
    Hvordan var oplevelsen ved første halvmarathon? Var du presset på en brækdel af samme måde eller var det en runners-high oplevelse?
    Jeg har planer om at løbe min første halvmarathon til foråret, og frygter det lidt og glæder mig lidt. :)

    • Åh, hvor skønt at høre! Jeg var faktisk i tvivl om jeg havde skrevet en aaaalt for lang og kedelig historie. Havde bare så meget på hjertet, at jeg blev nødt til at komme ud med det ;)
      Mit første halvmarathon løb jeg som 16 årig sammen med en flok efterskoleveninder og har selv løbet et par stykker efter det også. Jeg tror dog du tænker på mit første halvmarathon til et officielt løb, som var ved Aarhus halvmarathon i juni måned. Her løb jeg sammen med Susan, som pressede tempoet på de første 10 km. Her var jeg presset, men vi blev begge lidt trætte efter de 10 km og satte farten ned. Så nej, vil ikke sige at jeg var presset på en brøkdel af samme måde – det var bestemt runners-high oplevelse jeg fik der. Jeg synes du skal glæde dig helt vildt til den første oplevelse med den rute! :) Det er fantastisk. Tilpas længde til at blive presset på både distancen og tiden.

      Jeg var faktisk dårlig hele søndag, så det bevidner også om at jeg nok har presset mig selv lidt for meget. Havde det faktisk så slemt, at jeg ikke engang kom i bad!! Lå med kvalme og havde ondt i hele kroppen..

    • Tusind tak Camilla, hvor er du bare sød! Et marathon er jo altså ikke et must her i livet ;) men jeg har drømt om det i mere end 10 år, så jeg kunne altså ikke rigtig komme udenom det længere, hehe.

  7. Tillykke med dit første! SUPER SEJT!
    Og ja, det er bare så s****farligt at lægge for hårdt ud… Det gjorde jeg på den ½ distance sidste år og var ved at brække mig (undskyld mit sprog) op ad Motorvejsbroen på den sidste del af distancen.
    Jeg har på ingen måde planer om et marathon. Træningen kan bare ikke passes ind i min travle hverdag (som jeg elsker). Men jeg har (mindst) 3 halve i planerne for 2014:
    1) Copenhagen 2014 (VM) den 29. marts
    2) Lillebælt Halvmarathon den 3. maj
    3) HCA ½ den 28. september

    Ses vi “på den korte”?

    • Ja det er nemlig så! Jeg har bare aldrig kunne presse mig selv særlig meget, derfor troede jeg ikke det ville blive et problem for mig. Men jeg blev klogere!
      Det lyder som nogle skønne planer du har lagt dig! Jeg ved endnu ikke om det også bliver til Berlin næste år, så det er usikkert om jeg løber HCA igen, da de to ligger så tæt….

  8. Jeg synes, at det er super sejt! Jeg er selv ved at “lære” at løbe, og for mig er det en kamp i sig selv :) Mit mål er en dag at løbe et halvmarathon, og gerne inden jeg bliver 30, som er om halvandet år, så lad os nu se :) Men held og lykke med Copenhagen Marathon, og tak for en fantastisk blog, der giver masser af inspiration :)

    • Sådan, det er sgu sejt! Vi er alle startet et sted og jeg kan sagtens huske, da jeg synes 3 km var en lang og hård tur :) Men det gælder bare om at hænge i, for du vil hurtigt kunne se hvordan formen forbedres og løbeglæden øges :) Jeg håber du når dit mål, for det er en fantastisk følelse! Men husk at lytte til din krop undervejs, så du ikke rammes af skader.
      Al held og lykke med træningen :)

  9. Pingback: Spilder du din tid på træning? | FITinspiration

  10. Pingback: Vejen til CPH Marathon 2014 {med video} | FITinspiration

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *