Den Hoptimistiske løber

Jeg ved godt, at al aktiviteten på bloggen og Instagram i den seneste tid har handlet om Knæk Cancer 2013. Løbene er jo lige om hjørnet og det samme er uge 43, som er kampagne-ugen, derfor håber jeg at I har mod på at høre lidt mere om det :)

Jeg var i går morges i Radio 100, hvor jeg fortalte lidt om mine løb. Jeg har været så heldig at få tilsendt lydfilerne, så I kan høre dem:

Jeg må dog indrømme, at det var med krummede tæer, at jeg selv lyttede det igennem. Jeg har aldrig været i radioen før og jeg var slet ikke forberedt på, at jeg kunne høre “min radio-stemme” samtidig med at jeg talte. Det slog mig lidt ud i starten, hvor jeg slet ikke kunne koncentere mig! Det kan man vist også godt høre…  Men uanset hvad, så var det en rigtig sjov oplevelse! Som desuden har ført til at jeg på mit løb i København får besøg af radiovært Lars Sandstrøm, som er klar på at løbe alle 21 km. Det synes jeg er SÅ sejt! :) Desuden håber han at det bliver muligt at opdatere live til Radio 100 imens vi løber.

Hvis I nu skulle have overset det, så kan I finde Aarhus-løbet her og løbet i København lige her.

Som jeg i sidste indlæg fortalte i videoen, så har jeg været så heldig, at de sødeste folk bag Hoptimist, har valgt at sponsorere en Hoptimist pr. km jeg løber! Det er altså 42 Hoptimister, som jeg har fået lov til at sætte til salg! Alle pengene bliver til sidst sat ind på min indsamlingsside, på cancer.tv2.dk.

Jeg har oprettet en Facebook-side til auktionen af Hoptimisterne. De bliver solgt enkeltvis og til højestbydende (alle bud er bindende). Auktionen slutter fredag d. 25/10-2013 kl 20.00. Facebook-siden kan I finde lige her. Jeg håber I har lyst til at byde på Hoptimisterne i den gode sags tjeneste :) I må også gerne både Like og dele siden, det vil kun gøre mig glad! :) Det gælder jo om at få samlet så mange penge ind til dette vigtige formål som overhovedet muligt!

 

støt

Fik jeg nævnt, at jeg også har fået doneret en Hoptimist-nøglering til alle der løber med? :) Derudover har de også fået lavet noget super lækkert løbetøj til mig, så jeg bliver en hoptimistisk løber! :D Jeg glæder mig simpelthen SÅ meget til at få løbet i den gode sags tjeneste og håber at se rigtig mange af jer!

 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

6 thoughts on “Den Hoptimistiske løber

    • Man kan enten afhente dem i Aarhus eller mødes med mig i København. Derudover sender jeg også, men porto betaler modtager oveni den pris man har budt :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *