Den gode blog ♣ mine tanker

Jeg vil mene at en god blog kan beskrives med ét ord: kvalitet.

Hvad er kvalitet så, når det kommer til blogs?
Her synes jeg at rigtig mange ting spiller ind og skal danne en højere enhed.
For mig udgør det:
Layout: Det skal være både brugervenligt og møglækkert
Indlæg: De skal både være godt skrevne, troværdige og ikke mindst relevante
Billeder: De skal ikke være for små, men heller ikke så store at man ikke kan se hele billedet uden at skulle scrolle ned. Derudover må der gerne være kræset lidt om opsætningen og billedkvaliteten.
Bloggeren: personligheden skal skinne igennem. Hvis ikke den gør det, så kunne jeg ligeså godt købe et magasin.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad I mener er en god blog? Hvilke ting lægger I mon vægt på? :)

Jeg har i tidens løb fået rigtig mange mails fra skønne læsere, der gerne vil oprette deres egen blog. Jeg har derfor lavet dette indlæg som en fortælling om mine egne overvejelser inden og mine valg undervejs. Jeg håber I kan finde inspiration i det :)

Inden jeg startede min blog, satte jeg mig ned og tænkte over hvad jeg kunne gøre for at min blog blev en god blog.
Først gik jeg i gang med at finde et navn. Jeg ville gerne at emne og navn hang sammen, var nemt at huske og relativt kort. Så da fitspiration en mandag morgen poppede op i mine tanker, så var den beslutning hurtigt taget. Bloggersdelight var på daværende tidspunkt næsten lige begyndt at have gratis blogs, hvor man kunne oprette sig. Det benyttede jeg mig af, da jeg synes opsætningen var enkel, lettilgængelig og billedstørrelsen var perfekt. Jeg har en app på min browser, som blokerer reklamer, så selvom jeg jo havde tjekket, at der ikke var reklamer, så havde jeg lige glemt den detalje ;) Dét og så en kombination af at have en lang webadresse med .bloggersdelight.dk efterfølgende blev hurtigt et irritationsmoment for mig og jeg flyttede den derfor til eget domæne og ændrede navnet til mit nuværende: FITinspiration.dk efter få måneder.

Herefter stod jeg så med tankerne om layoutet. Dette skal både være pænt på computer, nemt på telefon og samtidig skille sig ud fra andre blogs. Den cocktail har været en stor mundfuld for mig og mine tanker kredser stadig over hvordan jeg får puslespillet til at gå op. Lige nu synes jeg de to første punkter går fint, men der er virkelig mange blogs med samme layout. Jeg glæder mig dog til snart at få tid til at lege med de bagvedliggende koder og skabe mig mit eget og lidt mere personlige layout.

I forlængelse af layout så følger billedkvalitet. Jeg elsker blogs, hvor jeg bare sidder og bliver betaget af deres smukke billeder. Om det så er mad, mode eller interiør, det er fuldstændig underordnet. Jeg købte derfor et spejlreflekskamera (Canon eos 450d), et ekstra objektiv (et fast objektiv, 50 mm 1:1.8.) og programmet Photoshop inden jeg startede bloggen. En dyr investering – ja! Men jeg har på intet tidspunkt fortrudt det. Jeg har løbende lært kameraet bedre og bedre at kende og fået større og større interesse for det. Photoshop er perfekt til efterbehandling, hvor der kan ændres på lys, skygger, kontraster, farver og  beskæring samt tilføjes tekster og lave collager.

DSC00306

Billedet er fuldstændig uredigeret, men er et godt eksempel på hvad man kunne have gjort for at gøre det bedre. Havde jeg haft det i Photoshop, så var baggrunden blevet lysnet, så den ikke var så iøjefaldende.

Men en blog kan jo være nok så lækker ift. layout og billeder, men stadig være intetsigende for læseren. Så bag de velskrevne indlæg, der skal bloggeren skinne igennem. Det kan gøres på et hav af måder – og det er dét, jeg synes der er  spændende ved blogs! Nogle af de store udenlandske madblogs har lange romaner med sjove historier tilknyttet hver eneste ret og indlæg de laver. Fortællingerne bliver næsten helt eventyrlige og jeg elsker de dage, hvor jeg har tid til at læse indlæggene. Andre blogs er mere simple i udtryk, tekst og længde. Det gør dem dog ikke dårligere! Tværtimod, så fascineres jeg af måden, hvorpå de med få ord kan få budskabet frem så læseren stadig føler de er med hele vejen. Den gyldne middelvej er nok den jeg har forsøgt at vælge af de to. Om det lykkes, det kan jeg ikke altid helt blive enig med mig selv om. Jeg prøver dog i hvert eneste indlæg, at gøre mit allerbedste for at I ikke er i tvivl om at det er mig der sidder bag skærmen.

Et punkt, som er i forlængelse med ovenstående, bør jeg næsten have med. Også selvom det altid skaber stor debat (som bestemt ikke er hensigten med mit indlæg). Sponsorerede indlæg. To ord der er mange meninger om, hvilket jeg tror skyldes den simple grund, at bloggerpersonligheden i nogle tilfælde forsvinder. De fleste bloggere bruger dagligt mange timer og resourcer på denne hobby og derfor bliver de sponsorerede indlæg i nogle tilfælde også forsvaret med at det er lønnen. Jeg tror dog kritikken af de sponsorerede indlæg er møntet på de mange irrelevante af slagsen. Dem, hvor bloggeren burde have sagt ‘nej tak’ fordi de ikke passer ind på bloggen. De indlæg, som både skiller sig ud i forhold til layout, men særligt også tekstmæssigt- og indhold.

Det var nogle af mine tanker bag en god blog og hvordan jeg selv forsøger at nå derhen. Det er en lang vej og jeg føler stadig at min blog halter på nogle punkter. Jeg forsøger dog blot at få det vendt til en motivation. En blogger er aldrig bedre end sit seneste indlæg og derfor vil jeg holde fast i mine tanker om hvad en god blog.
Skulle I sidde med spørgsmål til det at starte sin egen blog eller noget helt andet, så skriv endelig :) Der er mange blogs i ‘blog-land’, men nogle bloggere falder jo også fra når familien udvides osv. og derfor vil der jo altid være plads til nye :)

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

8 thoughts on “Den gode blog ♣ mine tanker

  1. Jeg er helt enig i dine “krav” til en god blog. Om mine egne (har to) lever op til det jeg selv ser efter hos andre, det håber jeg … jeg gør mit bedste ihvertfald :-) … Teksten skal være relevant og let fordøjelig … og så er billeder – som du også pointerer – en meget vigtig del af indtrykket :-)

  2. Synes du har nogle rigtig gode pointer og overvejelser omkring bloggen… Fedt!

    Personligt synes jeg at det sværeste er alt det tekniske, i forhold til layout.. Altså at finde hoved og hale i de forskellige opsætninger og koder…

    Hvis du har nogle gode råd/tips og tricks, ville de blive godt modtaget?

  3. Et interessant og relevant indlæg:) tidligere i dag tænkte jeg netop på dét med at starte en blog, og så passede dette indlæg jo virkelig godt:)
    Jeg synes, at din blog ER god, og der er rigtig mange gode, relevante indlæg!

  4. Jeg er meget enig! Det var mange af de tanker jeg gjorde mig inden jeg startede min og den er stadig ny med plads til store forbedringer, men man lærer jo hen af vejen ;)
    Det er meget ordet “kvalitet” der går igen i både mine egne tanker og her i dit indlæg. Det er en sjov og meget subjektiv størrelse, da vi jo alle vurderer kvalitet forskelligt, men jeg tror det er vigtigt at man som blogger selv har noget på hjerte, at man mærker sig selv og er tro mod sig selv. Det tror jeg på skinner igennem på gode blogs, som fx. din :)

    Anna – http://wonderwomanwannabe.bloggersdelight.dk

    • Ja, man lærer hele tiden. Jeg er langt fra der hvor jeg gerne vil være og det var også en af pointerne med mit indlæg :) Jeg bruger bare mine tanker som guidelines, når jeg skriver indlæg.
      Og jeg er fuldstændig enig, det er virkelig vigtigt at man er tro mod sig selv i denne bloggerverden, for ellers tror jeg også fornøjelsen ved at blogge forsvinder :)

    • Tusind tak Cecilie :)
      Det er de desværre lidt i øvelser som squat osv. Der findes dog forskellige tykkelser af stoffet og dem jeg har er de tyndeste, så tror ikke de andre modeller er gennemsigtige :)
      Jeg træner i bukserne med en halvlang tanktop over eller bruger dem til løb. På den måde er det ikke et issue for mig :) De er simpelthen så lækre at have på, så jeg er jo blevet nødt til at finde en måde der kunne fungere for mig, for kan slet ikke undvære bukserne igen!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *