December

decemberJeg elsker den hyggelige juletid, men må desværre indrømme, at jeg er langt bagefter i år. Som I kan se på ovenstående billede, så er mit kalenderlys kun omkring den 5. december og jeg mangler at skrabe halvdelen af min skrabejulekalender. Resten af julepynten er desværre ikke fundet frem og det julemusik jeg har hørt har kun været når jeg har været på arbejde. Jeg havde glædet mig til at skulle julehygge herinde på bloggen, men sådan bliver det vist ikke i år, men der er heldigvis så mange andre bloggere der julehygger, så mon ikke det går at jeg halter bagefter? ;) Jeg stresser i hvertfald ikke over det :) For jeg øver mig i at sige “pyt” og acceptere at jeg bare ikke kan nå alting. Det går faktisk over al forventning :)

Min december måned er indtil videre gået med en masse arbejde, et spændende TRX-kursus, alt for mange julefrokoster, et studie der har spidset godt til pga. de kommende eksamener og så har jeg slappet af ligeså snart jeg har haft muligheden for det (det fik jeg lige min kat til at illustrere på det første billede, han er lidt mere charmerende end når jeg har det udtryk ;) ). Derudover har jeg fået trænet mere end jeg havde sat mig for og min længste løbetur er nu oppe på 9 km. Det gør mig glad! :) Så selvom min december ikke har været så klassisk som den plejer, så har jeg det godt. Jeg fik læseferie i går, så hele min dag har indtil videre gået med at organisere noter og lave overspringshandlinger i form af hovedrengøring. Når jeg skal til eksamen er min lejlighed altid skinnende ren ;) Selvom jeg kommer til at sidde med snuden i bøgerne hele juleferien (har lige tre eksamener i uge 2 og en 48-timers eksamen mandag i uge 3), så har jeg også gjort plads til at hygge mig, f.eks. så kommer mine folkeskoleveninder i morgen, hvor vi skal spille brætspil. Det har vi en tradition for at gøre hver måned og det er altid hyggeligt! :)

Jeg håber december også har været god ved jer indtil videre? :)

 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

4 thoughts on “December

  1. Hej Tine

    Hvor er det godt at høre lidt fra dig, og hvor er det inspirerende at høre om din nye “pyt-tilgang”. Det er noget, jeg tror, de fleste mennesker kunne blive bedre til og lære lidt af, mig selv inklusiv. På trods af manglende klassisk julehygge, så lyder din decembermåned ellers som en rigtig god en – Og hvor er det fedt, det går så godt med din løbetræning!! :-) Tillykke med det.
    Du ønskes en rigtig glædelig jul og held og lykke med dine eksaminer!

    Mvh Trine MK

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *