Dagens træning

Det er yderst sjældent at jeg har indlæg med dagens eller ugens træning, men jeg er simpelthen så stolt og tilfreds med min præstation i dag, at jeg bliver nødt til at dele det med jer! :)

Inden vi kommer til træningsdelen får I lige et indblik i forberedelserne dertil:

I går aftes kom jeg hjem efter en fire dages arbejdsuge i København og gik straks i køkkenet for at forberede min morgenmad bestående af:

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl kogende vand
  • en lille håndfuld frosne hindbær
  • et par skeer skyr
  • et par dråber stevia
  • lidt salt

Det hele blev blandet og stillet i køleskabet i en lukket beholder. En meget simpel og lidt kedelig udgave af overnight oats. Samtidig pressede jeg 2 skiver ingefær med en hvidløgspresser og overhældte saften med kogende vand, hvorefter den med et par isterninger i blev  stillet på køl natten over.

Inden jeg smuttede i seng lagde jeg mit løbetøj, vandbælte, løbesko, pulsur og nøgler frem så det ikke var noget jeg skulle tænke over.

Jeg havde selvfølgelig også sørget for at sætte en hulens masse alarmer. Jeg skulle møde kl 10 i dag, så derfor blev det hele nødt til at foregå lidt tidligt:

16.08.13 alarm

Min første alarm lød i morges kl 5, hvor jeg varmede min havregrød op og spiste den sammen med den kolde ingefær-vand (beklager den dårlige billedekvalitet, men der var altså ikke særlig meget kreativitet i mit hoved i morges og yderst dårlig belysning!):

16.08.13 overnight

Da jeg havde spist op skyndte jeg mig under dynen igen og sov indtil 6.20, hvor mit vækkeur endnu en gang ringede. Så var det ellers på med løbeudstyret, spise et æble og ud af døren.

Kl 7 stod jeg ude foran min løbemakkers dør (den skønne Susan) og så var vi ellers klar! 25 km var målet, men vi nuppede da lige en halv kilometer ekstra. Vores tid blev i alt på 2 timer og 25 minutter. Tiden er mig fuldstændig ligegyldig, mit vigtigste mål var at gennemføre :) Jeg har aldrig løbet mere end distancen til et halv marathon, så jeg er pavestolt over endelig at have vovet mig ud på en længere tur! :) Ruten var inspireret af søde Camilla fra Fit’n Run, som også har inspireret mig til næste mål på løbefronten: 30 km.  Hvornår den tur kommer til at ligge ved jeg ikke endnu, men jeg glæder mig allerede! :)

Efter løbeturen skyndte jeg mig at cykle hjem, nå i bad, spise for så at være på min skole kl 10 – av, av. Jeg indrømmer gerne at jeg i dagens anledning tog elevatoren op til øverste etage! ;)

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

11 thoughts on “Dagens træning

    • Når man skal ud og løbe langdistance er det mest optimalt at spise f.eks. havregrød 2 timer inden man skal løbe og så nogle hurtige kulhydrater en halv time inden. Da vi skulle løbe så tidligt, blev jeg derfor nødt til at spise kl. 5, men var langt fra frisk nok til også at stå op på det tidspunkt ;)

  1. Hey!
    Shit, I er gode :D

    Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvorfor du drikker ingefær? Er det noget med fordøjelsen?
    Og har du et godt tip til at falde i søvn tidligt? (Jeg har enormt svært ved at få min døgnrytme vendt, selvom jeg rigtig godt kunne tænke mig at stå tidligt op og træne inden skole/arbejde)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *