Svampet banankage

På en regnfuld søndag eftermiddag er der nu ikke noget så lækkert som nybagt kage. Jeg fandt en gammel opskrift frem på en sundere banankage, som jeg tidligere har haft på bloggen. I den originale opskrift lavede jeg lidt ændringer, som næsten gør kagen, om muligt, endnu mere lækker :)

Kagen er uden sukker og mel, som i stedet er erstattet af dadler, mandler og havregryn. Det giver den lidt mere tekstur og gør den lidt tungere end en almindelig banankage. Det synes jeg kun er em bonus :)

Sund-banan-kage

Opskrift:

  • 4 friske dadler
  • 3 mellemstore bananer
  • 3 æg
  • 1,5 dl havregryn
  • 1 dl mandler
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 knivspids salt

Pynt:

  • 50 g 85% chokolade
  • 50 ml piskefløde

sund-banankage

Fremgangsmåde

  1. Ovnen tændes på 180 grader
  2. Sten fjernes fra dadlerne (og evt. skrællen) og de moses sammen med bananerne
  3. I en skål piskes dadler, banan og æg sammen
  4. Havregryn og mandler blendes til mellemfint mel
  5. Bagepulver, vaniljesuker, salt samt havregryn og mandler blandes og piskes sammen med bananblandingen
  6. Kagen kommes i en bageform beklædt med bagepapir eller smurt med fedtstof og kommes i ovnen i ca. 30 minutter.

Pynt:

  1. Hak chokoladen, og kom den i en skål.
  2. Bring fløde i kog i en gryde, og hæld den over chokoladen.
  3. Vent et kort øjeblik, og rør så rundt, indtil ganachen er blank og lækker.
  4. Fordel den oven på kagen

chokolade--glassur

banankage

healthy-banana-cake

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Svampet chokoladekage

delicious-chocolate-cakeDette er opskriften på den lækreste chokoladekage jeg nogensinde har smagt! Jeg er fuldstændig blæst bagover af bare begejstring :) Den smager himmelsk, syndigt, svampet og bare helt igennem chokolade-lækkert! Og det bedste af det hele er selvfølgelig at den indeholder gode og nærende ingredienser og er både sukkerfri og uden mel.

Kagen tog jeg ud af ovnen for en halv times tid siden, så jeg har kun smagt den mens den er lun, men jeg tror ikke den bliver dårligere af at få lov at stå til dagen efter. Det tester jeg selvfølgelig lige i morgen ;) Min begejstring er dog så stor, at jeg ikke kan vente med at dele opskriften med jer.
Opskriften består af chokoladekagen og så har jeg kommet en “karamel” på toppen og drysset med mandler. I selve chokoladekagen kan man ikke smage dadlerne, men det kan man tydeligt i karamellen. Så er man ikke så vild med dadler i sin rene form, så hopper man bare karamellen over. Det kan man sagtens :)

sugarfree-chocolate-cake

Opskrift:

Bund:

  • 100 g mandler
  • 15 halvfriske dadler (ca. 260 uden sten)
  • 2 små bananer (175 g uden skræl)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 dl ren kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 æg

Karamel: (kan sagtens undlades)

  • 15 halvfriske dadler
  • 1 spsk kokosolie
  • 2 spsk kogende vand
  1. Ovnen tændes på 175 grader
  2. Mandlerne blendes fint
  3. banan og dadler (husk at fjerne stenene) blendes
  4. Herefter kommes mandlerne, vaniljesukker, kakao og bagepulver ned i minihakkeren/benderen/foodprocessoren og blendes til en ensartet masse
  5. Æggene blendes i masse, én af gangen
  6. Kagemassen kommes i en smurt form og i ovnen i ca. 35 minutter
  1. Når kagen er færdigbagt laves karamellen. Først blendes dadlerne (husk at fjerne stenene) sammen med kokosolien – og køres indtil det er en klistret (nogenlunde) ensartet masse
  2. Herefter tilsættes det kogende vand og der blendes indtil man opnår en ensartet blød masse
  3. Karamellen smøres på kagen og der drysses evt. med hakkede mandler på toppen.

healthy-chocolate-cake

sund-chokolade-kage

 

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Cookiedough hapsere

…Og med ét blev der pludselig meget stille på mine sociale medier. Jeg går personligt igennem en hård periode og det er nu en uge siden at kæresten og jeg er gået fra hinanden. Efter 6 år, hvoraf vi har boet sammen de sidste 5, så kan jeg fortælle, at det er noget af en omvæltning. Jeg er utrolig ked af det og derfor er min prioritet et andet sted end sundhed i disse dage.

Men for noget tid siden og inden alt det her tumult, så havde jeg Susan på besøg en lørdag aften, hvor den stod på tøsehygge og Gossip Girl på tv’et :) I den anledning havde jeg lavet lidt kage, som jeg faktisk synes blev ganske vellykket. Jeg har flere gange været ved at skrive raw om denne kage, da den ikke skal bages, men det er den jo egentlig ikke bl.a. pga. kikærterne og chokoladen. Dog gælder lidt det samme som raw-kagerne – den er meget tung. Derfor bør det nok lige påpeges, at de stykker jeg havde lavet var ALT for store, næste gang halverer jeg dem lige ;)

Coockie-dough

Opskrift:

(10 store stykker eller 20 små)

  • 2 dl havregryn
  • 1 dåse drænede kikærter
  • 2  modne bananer
  • 2 tsk vaniljesukker
  •  1 spsk kokosolie
  • 1/2 tsk salt
  • evt. 1/2 tsk karamel, naturlig ekstrakt (fra Dr. Oetker)
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 – 1½ dl kokosmel

Glasur

  • 1/2 dl valnødder
  • 1 dl tørrede dadler (10 stk)
  • 1 dl kakao
  • 1 dl kokosmælk
  • 1 dl kokosolie
  • 1/2 dl varmt vand

Cookie-dough-cake

  1. Havregryn og kikærter blendes i en minihakker eller foodprocessor
  2. Herefter tilsættes bananerne, vaniljesukker, kokosolie, salt og evt. karamel ekstrakt og blendes
  3. Chokoladen hakkes og vendes i sammen med kokosmel (hvis konsistensen af dejen er for blød tilføjes ekstra kokosmel)
  4. Massen kommes i et fad med bagepapir og trykkes godt ned og glattes ud. Brug evt. bagsiden af en spiseske, hvor det kan hjælpe at komme lidt vand på den.
  5. Massen stilles på køl eller frys indtil glasuren er klar
  1. Først kommes valnødder, kakao og dadler i en minihakker/foodprocessor – og køres indtil det samler sig til en klump
  2. Herefter tilsættes kokosmælk, kokosolie og varmt vand og der blendes indtil man opnår en ensartet blød masse
  3. Glasuren hældes over bunden og kagen sættes på køl i mindst 3 timer eller i fryseren.

Cookiedough-brownie

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram