Brændende kærlighed med blomkål og kalkunbacon

Endnu en gang har kæresten og jeg lavet lidt småjusteringer ift. hinandens mad.
Denne gang har vi taget udgangspunkt i samme ret, men brugt forskellige ingredienser. Kæresten er helt pjattet med brændende kærlighed og elsker når kartoffelmosen er fyldt med rigeligt smør ;) Jeg synes det kunne være en sjov udfordring at få denne kalorietunge ret omdannet til noget der overholder min kostplan – og jeg synes faktisk resultatet blev super vellykket! Jeg har erstattet kartoflerne med blomkål, for at spare på kulhydraterne. Jeg er ikke ’kulhydrat-forskrækket’, men spiser dem primært de dage, hvor jeg styrketræner og kroppen har brug for dem. For at samle mosen og give en lækker smag tilføjede jeg lidt sød kartoffel, som samtidig også udgjorde en erstatning af smørret.
Herefter var det tid til at kigge lidt på baconblandingen, hvor fedtindholdet er lidt for højt ift. min kostplan. Jeg er super vild med kalkunbacon, som også har den røgede baconsmag og fungerer som en rigtig god erstatning! Derudover hakkede jeg også lidt kogt hamburgerryg og champignon.

brændende-04.09.13

Nedenstående opskrift er taget lidt på slump (og afhænger også af hvor stort et blomkålshoved det er og ditto med den søde kartoffel), men passer ca. til en portion.

Mosen:

¼ blomkål
½ sød kartoffel
½ dl mælk (tilpas selv mængden)
salt og peber

1. blomkål brækkes i buketter og koges til de er møre – kan også sagtens laves i mikrobølgeovnen, hvor de lægges i en dyb tallerken med vand. Skal have ca. 6 minutter.

2. Den søde kartoffel skæres i store tern og koges.

3. Når både kartoffel og blomkål er kogt mørt moses eller blendes det med mælk til den rette konsistens er opnået.

4. Smag til med salt og peber

 

Kød-topping:

2 skiver kalkunbacon
2 skiver kogt hamburgerryg
3 champignon
½-1 rødløg
2 hvidløg
lidt fedtstof

1. Rødløg skæres i enten skiver eller hakkes (jeg lavede en blanding) og steges med lidt fedtstof sammen med presset hvidløg på en pande.

2. Champignon skøres i skiver og kalkunbacon og hamburgerryg skæres i mindre stykker og tilsættes panden.

3. Lad det hele stå ved lavt blus indtil løg og champignon er blevet bløde

Det var faktisk det :) Meget nemt og enkelt. Jeg puttede et par rødbeder på toppen, da jeg ellers ikke synes det var rigtig brændende kærlighed ;)

På nedenstående billeder kan I se min og kærestens version. Jeg synes faktisk det er svært at se forskel. Han fik også sød kartoffel i sin mos samt champignon til hans bacon.

brændende2-04.09.13

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

14 thoughts on “Brændende kærlighed med blomkål og kalkunbacon

    • Det lyder til at være den perfekte opskrift for dig! :) Glæder mig at høre, at den kan bruges. Meld endelig tilbage når du får den afprøvet ;) Hvis du nu har forslag til rettelser og forbedringer, så kan jeg jo lige få dem noteret i opskriften ;)

      Ha’ en skøn dag :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *