Bananpandekager

Jeg har bestemt ikke opfundet den dybe tallerken med denne opskrift. Tværtimod er det til gengæld en rigtig klassiker inden for “sundheds-blogverden”. Jeg har også tidligere skrevet om den, men siden da er der faktisk kommet ca. tretusinde nye følgere til bloggen så mon ikke den kan tåle at komme på igen :)

Det er jo fredag i dag og det fejrede jeg ved at være lidt ekstra god ved mig selv og det blev til disse lækre bananpandekager. De er nemme og kræver blot få ingredienser og en god slip-let pande.

Bananpandekager

Opskriften gav mig ti små pandekager:

- 2 æg
- 1 banan
- en knivspids salt
- et drys kanel (alt efter hvor glad man nu er for det)
- evt. lidt kokosmel

Jeg blendede det hele godt sammen og så kom jeg det på en varm slip-let pande. Ligeså snart de ser lidt faste ud(de er dog fortsat lidt våde på toppen), så får jeg vendt dem vha. en god tynd plastik spatel. De sidder lidt fast i panden, men med spatlen er det ret nemt, at få dem frigjort fra panden og vendt dem :)

Da de alle var lavet kom jeg lidt skyr, chiafrø, kokosmel og frosne ribs på toppen. Her vælger man selv fyldet og det kan i den grad varieres både i sunde alternativer, men bestemt også mere dessert-lignende alternativer (smeltet chokolade, is, karamel og alt mulig lækkert).

Jeg har desuden ladet mig fortælle, at denne opskrift også kan bruges når man laver vafler. Jeg har desværre ikke noget vaffeljern, så det kan jeg hverken be-eller afkræfte.

Bananpandekager

11 thoughts on “Bananpandekager

  1. Arhmen, gammelt guld! Jeg har ikke eksperimenteret synderligt med mine bananpandekager, for som man siger; don’t fix it, if it ain’t broken. Kærlighed til sund morgenmad i usund forklædning :)

  2. Åh ja de er gode! Og de er rigtig gode hvis man også kommer en smule kardemomme i ;-) bare et godt tip!

  3. Uh, bananpandekager smager bare fantastisk og er en virkelig god måde at starte dagen på! Jeg kan anbefale dig at tilføje lidt vaniljepulver og Fiberhusk til næste gang, det giver rigtig god smag og konsistens .- synes jeg i hvert fald :)

    Rigtig fin blog med masser af lækker inspiration! :D

    Hilsen Anna
    thewonderwomanwannabe.blogspot.com

Leave a Reply