At være glad

Tine-VielandDet er altid lidt svært at starte noget op igen efter en pause. Man skal lige ind i rytmen igen og finde sin måde at gøre tingene på. Men i stedet for et indlæg, hvor jeg lover guld og grønne skove om at være mere aktiv efter min blog-pause, så vil jeg bruge dette indlæg til at fortælle lidt om mit nytårsfortsæt. Og ja, der er ca. ligeså mange holdninger om nytårsfortsæt som der er mennesker i fitnesscenteret i januar, men personligt ser jeg det nye år som en mulighed for at sætte sig nogle mål. Mit mål er meget simpelt: At være glad! Det lyder måske en smule cheesy, men indtil videre virker det sgu ret godt for mig. Når jeg står overfor et valg, så bruger jeg min mavefornemmelse for hvordan JEG har det med det pågældende valg og ikke hvordan jeg tror andre har det. Jeg vil enormt gerne please andre, men det sker ofte på min egen bekostning.
Jeg forsøger at lave så meget af det jeg godt kan lide som muligt. Prioritere lidt bedre og prioritere mig selv lidt højere.

Om det er mit nytårsfortsæt der har haft en indvirkning eller hvordan det lige hænger sammen, det ved jeg egentlig ikke, men faktum er, at jeg for tiden har det helt fantastisk. Jeg føler mig utrolig privilegeret over at have et job jeg er så glad for, være omgivet af skønne mennesker og glæde mig til hvad dagene bringer.

Jeg vil som tidligere nævnt intet love ift. min kommende blogaktivitet. Det vil jeg ikke af flere grunde, hvor den vigtigste må være, at jeg altid har set bloggen som værende af lyst og ikke af pligt. Derfor har jeg også bevidst valgt ikke at lave irriterende indstillinger, så I skal trykke på ”Læs mere” knappen på mobilen i Bloglovin’, indsat grimme reklamer man kommer til at trykke på, når man gerne vil trykke på krydset eller andet. Jeg tjener jo ikke noget på bloggen, men nyder at have søde læsere :)
Til bage til blogaktiviteten, så har jeg dog ingen planer om at lade der går alt for længe inden næste indlæg, da jeg har utrolig mange ting på hjertet, som jeg gerne vil dele med jer :)

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

7 thoughts on “At være glad

    • Ja, ellers synes jeg pointen ryger fuldstændig – og man kan lige netop godt mærke om afsenderen bag har gjort det af pligt eller lyst :)
      Skønt at høre, tak Connie :)
      Og rigtig god onsdag til dig også!

  1. Life is full of challenges – being happy should’t be one of them :-)
    Dette citat har jeg herhjemme og jeg tænker meget over det! Dejligt nytårsfortsæt <3
    Hilsen Nana @Regalah

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *