ÆG

Jeg berører nok et lidt følsomt emne i dag, som handler om æg – for hvad skal man vælge – burhøns eller økologiske?

foto 2
De fleste kan nok nikke genkende til mit udsagn om, at æg er en sund kilde til proteiner, som samtidig kan varieres på et utal af måder! I følge Poltikken(kilde) spiser vi danskere i gennemsnit 250 æg om året per person. Så det er vist ikke en underdrivelse, når jeg siger at æg er meget populært i Danmark? ;)

foto 3

Sammensætningen af æg er rigtig fin for os mennesker, da det indeholder alle de vigtige mineraler og essentielle vitaminer vi har brug for (med undtagelse af C-vitamin). Proteinindholdet er 12,6 g pr 100. g og da et æg i gennemsnit vejer 63 g, betyder det at to æg i et måltid faktisk udgør en fin del af den mængde protein vi kan optage per måltid :)

Æg indeholder også en del fedt, som primært findes i blommen. I 100 g hele æg er fedtprocenten 9,9. Og det er faktisk på grund af denne fedtprocent, at I får dette indlæg :)
De fleste har nok efterhånden hørt om omega-3 og omega-6 fedtsyrer, som er begge essentielle fedtsyrer. Det betyder derfor at kroppen ikke selv er i stand til at danne dem og vi skal have dem tilført gennem vores kost.
Omega-3 fedtsyrer får man bl.a. ved at spise fed fisk, hørfrøolie og valnødder og er meget vigtig for vores kroppe, heriblandt hjernen. Derudover er nogle af de gavnlige effekter også, at det sænker blodtrykket og risikoen for at danne blodpropper(klik her for en endnu længere liste). Derudover er der mange sportsudøvere og bodybuildere som tager fiskeolie fordi det giver mindre muskelømhed.

Omega-6 fedtsyrer er der knap så meget fokus på, hvilket skyldes at flere undersøgelser har vist at vi i den vestlige del af verden faktisk får alt for meget af det (en god kilde hertil er iform, men ellers findes talrige andre gode artikler hvis man søger på nettet). Omega-6 fedtsyrer får vi gennem planteolier og det gemmer sig derfor i rigtig mange fødevarer så som brød, chips, frugtpålæg osv.
Risikoen ved for meget omega-6 er bl.a. øget tendens til at danne blodpropper, betændelsestilstand, nedsat immunforsvar.
Nu skal det altså ikke forstås på den måde, at omega-6 er det rene gift, for kroppen har stadig brug for det. Pointen er bare at balancen mellem omega-3 og omega-6 er skredet. Vi får for meget omega-6 som går ind og blokerer for nogle af de gode egenskaber ved omega-3.

Nu håber jeg ikke at jeg har tabt for mange, som sidder og undrer sig over hvor æg kommer ind i billedet, for jeg kommer nemlig til min pointe lige nu :)
Økologiske æg fra fritgående høns har et forhold af omega-3 og-6 på 1:1. Dette skyldes deres foder og at de spiser insekter og grønne planter. Hvis man sammenligner med æg fra burhøns så har det vist sig at der i nogle tilfælde er 19 gange så meget omega-6 som omega-3. (kilde, kilde, kilde)
Er det ikke vildt, at der er så stor en forskel?

foto 1Min pointe? Hvis I har mulighed for det, så find køb jeres æg hos private folk, som passer godt på deres høns. De næringsstoffer de får gennem kosten giver de videre til deres æg. Hvis ikke I kender nogen (som kender nogen) – så køb jeres æg økologiske :)

Jeg kiggede på prisen pr æg i Føtex i dag – og der er lidt af en prisforskel – de billigste jeg fandt kostede 1,10 kr pr æg ( buræg) og de dyreste var 3,5 kr (økologiske). Det betyder at et års forbrug (udregnet efter Poltikkens tal) af æg fra burhøns koster 275 kr og et års forbrug af  økologiske æg kan koste op mod 875 kr. Men nu har jeg i hvertfald forsøgt at give lidt flere fordele ved at vælge de dyre. For udover at støtte hønsene-velfærd, så er det også gavnligt for jer selv at købe de økologiske. Er økonomien lidt stram, så hold øje med gode tilbud! :) Jeg fandt ovenstående pakke med 10 økologiske æg til 22 kr i Føtex i dag! I øvrigt så er holdbarheden på æg ret lang fordi vi opbevarer dem på køl i Danmark, så nup en ekstra bakke med hvis du ser et godt tilbud.

Kilder: Udover de kilder jeg har angivet i teksten, så har jeg brugt den viden jeg har fået i et fag på mit studie der hedder Vitaminer og Næring. 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

14 thoughts on “ÆG

  1. Fedt indlæg! Jeg køber udelukkende økologiske æg og er tilhænger af, at man stopper salg af buræg i supermarkedet pga. de stakkels høns!
    Jeg kan i øvrigt oplyse om at der er 25% på alt økologi i føtex den første lørdag i måneden, så det forklarer tilbuddet på øko æg :)

    • Skønt at høre :)
      Det var nemlig i forbindelse med stor-indkøb af billige økologiske sager at jeg kom i tanke om at jeg nok hellere også måtte købe æg ;) Så fedt at Føtex kører det tilbud hver måned! :)

  2. Nøj, hvor jeg er enig med dig. Jeg er på SU og elsker æg, men det er et fjollet sted at spare. Kender du til Den Store Forskel og #ægtivist kampagnen på facebook og Instagram? Det er en fed kampagne.

  3. Super fint indlæg! Æg er virkelig en fantastisk fødevare.
    Jeg plejer at købe mine øko-æg til 28,- (for 10 stk, i enten Rema 1000, Fakta, Netto el. Kiwi), hvis ikke de er på tilbud :) Og jeg betaler sgu gerne 2,80,- pr. æg. :)

  4. Hvor dejligt at du netop har bragt det emne i fokus!
    Kan på ingen måde stå inde for buræg.. Det er så forfærdelige forhold de lever under..
    Jeg forstår simpelthen ikke at det kan blive ved at være sådan i Danmark!
    Øv øv – køber også stort set altid mine æg økologiske! :)

    Hilsen Maya
    http://www.mayadroem.dk

    • I æggehviderne findes kun 0,2 g fedt per 100 g, så ja det er i æggeblommen de findes :) Og du har ret i, at det er æggeblommerne som er kalorieholdige, da der er 26,5 g fedt per 100 g.

  5. Dejligt med sådan et indlæg!! Alt for mange tænker med pengepungen og tror udelukkende at det går ud over hønsene. men den næring hønsene får (eller mangel på samme) videregives jo i ægges og dermed i vores krop.

    Det samme med øko mælk.. og alt andet øko for den sags skyld :)

    og tak for tippet mht føtex!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *