Forårsfornemmelser

Sikke et flot vejr vi har haft i dag, hva? Jeg nød det i hvertfald, da solens stråler ramte undervisningslokalet med al sin energi og varme. Det føles helt som om det var forår. Jeg kan godt have svært ved at motivere mig til træning om vinteren, så jeg byder et tidligt forår hjerteligt velkommen, hvis vi er så heldige! :)
Indtil videre har denne vinter været hård for mig. Jeg kan ikke mindes, at jeg har oplevet en vinter med SÅ mange krævende afleveringer, eksaminer og pres. Alt andet har i perioden været nedprioriteret, for der har ikke været tid til det. Selv juleaftensdag sad jeg og skrev eksamenopgave, da afleveringsfristen var den 27. december. Men i fredags afsluttede jeg semesterets sidste eksamen med et tilfredsstillende 10-tal. Og jeg kan love jer for, at smilet var stort :) Den lettelse efter så mange ugers eksamensræs, var fantastisk. I mandags startede det nye semester og jeg kan allerede nu fornemme, hvor klog jeg bliver ;) En kandidat (eller civilingeniør, som det jo egentlig er) er simpelthen ikke noget man kommer sovende til, kan jeg hilse at sige. Men så er jeg sikker på, at det kommer til at være det hele værd når jeg om halvandet år skal op og forsvare mit speciale og ud i den rigtige verden.

I mellemtiden arbejder jeg hårdt – både på studiet og på mit arbejde som personlig træner. Og så lægger jeg træningsmæssigt mit fokus på løbet. Jeg har nemlig to marathon i år. Og jeg glæder mig! Motivation

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

5 km begynder løbeprogram

Efter mit indlæg omkring min fars løbe-eventyr har jeg modtaget flere mails ift. om det var muligt at se hans løbeprogram. Det må I selvfølgelig gerne, men husk at det jo er lavet til ham og derfor kan det godt være at jeres niveau ligger anderledes :) Jeg vil dog mene at det er et ret basalt program, som hvis man ikke har døjet med skader – sagtens kan gå i gang med. Programmet er hans allerførste, hvor han gik fra 0-5 km på 13 uger.  I kan finde det som pdf-fil her, men det er også sat ind som billede nedenfor i indlægget :)

Programmet er opdelt efter uger, hvor der er tre pas om ugen, hhv. pas 1, pas 2 og pas 3. Man vælger selv hvilke dage der løbes, men der skal helst være en dag imellem dem.

Og lige en kort forklaring, hvis det er lidt uklart:

Den allerførste træning ser ud som følgende:

3 x
2 min gå
1 min løb

Hvilket skal forståes som at man først går (i rask gang!) i 2 minutter, så løbes der i 1 min og derefter kommer ned og går igen. Det gentages altså 3 gange.

Senere begynder der at stå:

2 min gå
10 min løb
5 min gå

og her betyder det, at man går (i rask gang) 2 minutter som opvarmning, så løber man i 10 minutter og slutter så af med at gå i 5 minutter igen. Denne gang gentages det ikke :)

Programmet er sat til 13 uger, men nogle vil nok opleve at de løber de 5 km efter 12 uger, måske endda 11 uger, da uge 1 ikke er nødvendig for alle :)

Løbeprogram

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page

Verdens sejeste far

Som en lille inspiration, vil jeg gerne fortælle lidt om min far. En historie, jeg faktisk ofte fortæller. Det kan nemlig ikke beskrives med ord, hvor stolt jeg er af ham! :)
Historien er vist lidt lang, men jeg synes I skal have den hele med ;)

Søndag den 24. maj 2015 løber jeg Copenhagen Marathon. Et løb jeg har glædet mig udsædvanligt meget til og med fuld opbakning fra mine forældre, der tog med til København for at varte deres datter op. Turen var virkelig hyggelig og mit marathon var en fest. Aldrig har jeg oplevet et løb med så meget publikum, vejret spillede og min krop artede sig nogenlunde. Jeg løb ikke en fantastisk tid, men bare det at kunne gennemføre, efter en længere skadesperiode året forinden, var fantastisk.

Mine forældre heppede på mig flere steder på ruten og synes det havde været en mindst ligeså stor fest at være publikum :) Min far havde dagen inden løbet joket med, at det ville være ham næste år. Til at starte med var det en kæmpe joke – også i følge ham selv ;) Men som timerne gik på turen hjem fra København, jo mere hooked blev han på idéen. Og der gik ikke mere end én dag, før han ringede til mig og spurgte om det 1) var realistisk og 2) om ikke jeg ville hjælpe ham. Vi indgik den aftale, at hvis han inden jul kunne løbe 10 km uden problemer – og tabte mindst 5 kg (og gerne 10 kg), så ville jeg mene det var realistisk. Deal! Jeg sendte ham hans program, der primært bestod af gå-løbe-gå-løb osv. Min far er en 59-årig (rask og sund!) mand, der dog aldrig har set løb som noget for ham, derfor var udgangspunktet lig nul og vi skulle starte meget langsomt ud :)

Men siden dengang i slutningen af foråret er der VIRKELIG sket meget! Min far har troligt fulgt mine programmer, der består af løbetræning tre dage om ugen. Ikke én eneste træning har han misset!! Juleaften havde han tabt 15 kg og han er simpelthen blevet så nydelig og flot en mand, der stråler af sundhed og selvtillid!
To dage inden nytåret løb han sin længste tur til dato på 20 km. Og jeg vil sådan ønske, at jeg kunne formidle den glæde, begejstring, spænding og entusiasme min far havde inden den tur – for så vil I kunne forstå hvor fantastisk det så var at høre om turen efterfølgende, hvor den næsten var endnu større!

Det gør mig simpelthen så glad, at min far har taget løb til sig. Det har givet ham så meget og han stråler på en helt anden måde end før. Om han kommer til at genneføre marathonet eller ej – det er sådan set fuldstændig underordnet. For han har fundet en glæde ved løbet, der fylder så meget at min mor til tider må indføre “løbe-fri snak”, haha. Jeg har i øvrigt glemt at fortælle, hvor sød og opbakkende min mor har været i det hele. Min far har nemlig en lang løbetur hver søndag – og da hun ikke må løbe pga sit knæ, så kører hun ud på ruten og hepper på ham. Jeg mødte dem en dag da jeg var ude at løbe og kom forbi deres bil, der var parkeret lige ved skoven. Jeg ringede til min mor og skyndte mig over til hendes venteposition, hvor hun nøje stod og regnede sig frem til hvornår min far ville løbe forbi. Da han så kom forbi valgte jeg at følges med ham hjem resten af vejen – for han ville i hvertfald ikke stoppe op og sludre ;)
IMG_9774

Et lille billede af min far synes jeg næsten I lige skulle få lov til at se. Desværre har han lukkede øjne – typisk! Billedet blev taget 1. november i vores sommerhus i Skagen, hvor han for første gang løb 9 km. Min lillebror (tv i billedet) og jeg løb med ham hele vejen. Han vil nok blive lidt fornærmet over at jeg viser det billede nu, for han har jo tabt sig mere siden da ;)

Og det var så historien om verdens sejeste far :)

Tine-Vieland-Jensen Follow on Bloglovin’ // Facebook // Instagram 

Share on:
Share on FacebookPin on PinterestEmail this to someonePrint this page